Hvorfor er vi mere optagede af, om nogen så os falde, end om det gør ondt?

De fleste af os har prøvet det: At ryge på rumpen på fortorvet eller skvatte, så lang man er.

Ofte er vi (i hvert fald i første omgang) langt mere optaget af, om nogen så os, end hvor pokkers ondt det gør.

Tag blot denne historie fra en skitur, fortalt af en journalist ved forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite:

»Jeg tager mine ski på for første gang i 25 år. Lægger ud på det mennesketomme, snedækkede vand midt i skoven. Og falder så pladask ned. Luften blev slået ud af mig, og det viste sig senere, at jeg havde brækket to ribben. Alligevel er det første, jeg gør, da jeg har kæmpet mig på benene igen, at se mig omkring: Var der nogen, som så mig? Flovheden var stærkere end smerterne.«

Eller denne historie fra en meget uheldig cykeltur:

»Jeg kommer cyklende ned ad gaden, hvor jeg bor, da en toårig pludselig løber ud på vejen. Jeg bremser hårdt op, vælter og falder, så låret slår lige ind i cykelstyret. Den toåriges far tilbyder at hjælpe mig op, men jeg afslår brysk. Jeg er så flov. Følelsen af flovhed er stærkere end smerterne og svimmelheden efter faldet.«

De to historiers fortællere er langt fra alene om at have oplevet flovhed, hvis vi skal tro en undersøgelse blandt 2.000 deltagere i Storbritannien bestilt af Right Guard, en virksomhed som producerer deodoranter og showergel.

Ifølge undersøgelsen er fald på et offentligt sted en af de mest almindelige kilder til flovhed.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kigger jeg væk, når en fremmed snubler?

»Frygteligt pinligt at være menneskelig«

Hvad er det for nogle psykologiske processer, som får os til at bekymre os om, at nogle er vidne til, at vi falder?

Det kan professor i psykologi ved NTNU, Leif Edward Ottesen Kennair, svare på:

»Lige akkurat det har jeg jo ikke forsket i,« siger han med et smil.

»Det første, jeg plejer at tænke over, når jeg bliver stillet sådanne spørgsmål, er, om det rent faktisk er sådan. Jeg har selv en tendens til først at se anklagende på den klat is på fortorvet, som jeg gled på.«

Han tjekker hurtigt og konkluderer, at der ikke findes forskning om emnet. Leif Edward Ottesen Kennair fortæller dog lidt overordnet om det, vi sandsynligvis føler.

»Mennesker har konstant gang i social sammenligning og konkurrence. Vi vælger både venner, kærester og samarbejdspartnere på baggrund af vores evaluering af andre.«

Denne evaluering inkluderer personlighed, social status i gruppen samt udseende. De fleste af os er derfor meget optaget af, hvordan vi bliver vurderet socialt, og vi frygter at blive evalueret negativt af andre.

»Det at vise tegn på svaghed og tab af kontrol, det at virke klodset, hjælpeløs eller at bryde sociale regler, gør os flove. Især når vi tænker på, hvordan andre vurderer os som følge af, at vi fremstår på denne måde.«

Der er i det hele taget meget ved at være menneske, som er pinligt, påpeger Leif Edward Ottesen Kennair.

»Hvis vi tager alt det, som de fleste synes er flovt, så er det jo det, alle mennesker gør. Alle snubler, alle prutter, alle bøvser, alle rødmer, men det er alle ting, vi synes er rigtig pinlige. Jeg tror, at bare det at være menneskelig er frygteligt pinligt for mange,« siger han og tilføjer:

»Personer, som er bekymrede, og som ruger meget over tingene, bliver også mest socialt ængstelige og risikerer at udvikle social angstlidelser.«

LÆS OGSÅ: Derfor føler vi skam

Ofte vigtigere at undgå social smerte end fysisk smerte

Thomas Haarklau Kleppestø er stipendiat ved Psykologisk institut ved Universitetet i Oslo og blandt andet interesseret i evolutionspsykologi.

Han mener, at årsagen til, at vi er mere optaget af, om nogen så os falde, end om det gjorde ondt, er, at vi ofte synes, det er vigtigere at undgå social smerte end fysisk smerte.

»Der er faktisk hjerneeksperimenter, som viser, at at det er de samme områder i hjernen, som bliver aktiveret ved social smerte som ved fysisk smerte,« fortæller han til forskning.no.

Social smerte er følelser som skam og flovhed. Men hvorfor synes vi egentlig, at det er så pinligt at falde? Måske har det noget at gøre med, at vi som regel er meget optaget af at signalere et godt helbred.

Vi vil gerne signalere, at vi er mentalt og fysisk raske, og derigennem vise at vi vil være en attraktiv ven eller partner. Vi ønsker at fremstå som sunde. Hvis vi ikke har kontrol over motorikken, kan det tokes som om, vi er ved at blive gamle eller syge.

LÆS OGSÅ: Vi er i pinlighedens tidsalder

Vil ikke være offer for andre skadefryd

I forbindelse med en anden episode, som kom frem i løbet af frokostpausen på redaktionen, gjorde personen alt for at undgå at falde:

»Jeg løb for at nå sporvognen. Min foden ramte et hul i asfalten, og jeg mistede balancen. Der var mange folk omkring mig, og min første reaktion var, at jeg endelig ikke må falde foran dem allesammen. Jeg vred kroppen og benet og genvandt balancen - ugraciøst - men reddede under alle omstændigheder værdigheden. Resultatet af vridningen var en kraftigt forstuvet ankel og et brud i foden. Hvis jeg var faldet, havde jeg afværget denne skade.«

Hvad er det, vi er så bange for?

Stipendiat ved Psykologisk institut ved Universitetet i Oslo, Johanna Katarina Blomster, har tidligere skrevet en masteropgave om følelsen af skadefryd. Hun tror, at vi er bange for at falde, fordi vi ikke vil være 'offer' for andres skadefryd, fortalte hun tidligere til NRK.

»Det handler om ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Vi vil ikke være den, som folk har ondt af. De fleste, som bliver ofre for skadefryd, er flove,« fortalte Johanna Katarina Blomster til NRK.

Vi ønsker ikke at fremstå som sårbare eller hjælpeløse overfor fremmede. Derfor er vi hurtige til at sige, at alt er helt fint, selv om det ikke er det.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er ens forældre så pinlige?!

Flove dyr

En flok heste galoperer med høje knæløft. En af hestene vælter. Bliver den flov? Hvor langt tilbage i evolutionen skal vi, for at noget er pinligt? Kan dyr også blive flove?

»Det er meget muligt, og forskningen er i fuld gang,« siger Petter Bøckman, zoolog og universitetslektor ved Naturhistorisk museum, UiO.

»Vi ved, at en lang række dyr, især primater, viser tegn på noget, vi genkender som forlegenhed. De kigger ned, eller de dækker ansigtet med hænderne, når de begår den social bommert. I visse tilfælde ser vi også, at de rødmer.«

Andre dyr, som ofte er blevet observeret, mens de ser flove ud, er hunde og katte.

»Katte, som snubler, ser meget flove ud. ligesom hunde, som ved, at de har gjort noget forkert. Der er også eksempler på aber, som render rundt og viser sig, og som så falder. Luften går ud af dem, og de skrumper sammen og gemmer sig.«

Spørgsmålet er, om denne adfærd er knyttet til den samme følelse, som mennesker har, når de er pinligt berørte. Alle tilfælde af flovhed handler om sociale relationer.

»Det betyder, at vi kun forventer at finde det blandt dyr med veludbyggede sociale systemer og med et hieraki, som det er muligt at stige i. Og så er der tale om en forholdvis lille gruppe dyr såsom aber, visse rovdyr, som lever i flokke såsom løver og ulve, havpattedyr, og muligvis sociale fugle som krager.«

LÆS OGSÅ: Kan en hund føle skyld?

Et af vores sociale instinkter

Mennesker tilskriver ofte dyrene følelser, som vi selv kan genkende, siger Petter Bøckman, som fortæller, at forskningen i dyrs følelsesliv er i rivende udvikling.

»Vi ved meget mere om mange dyrearters følelsesliv, end vi gjorde for bare 10 år siden. Meget handler om, at det, vi betragter som instinkter hos dyrene, er resultatet af, hvad dyrene føler. Når man har et instinkt, så fortæller det os, at vi enten skal gøre det ene elelr det andet.«

»Flovhed er en meget intens følelse, og det betyder, at det er en af vores sociale instinkter. Det at være flov er ikke en tillært reaktion, det er noget, vi bliver uanset.«

LÆS OGSÅ: Vi stoler mere på folk, der bliver flove

Spejlneuroner gør os flove på andres vegne

Det er også let at blive flov på andres vegne. Måske ser vi et tv-program, hvor en eller anden opfører sig så pinligt, at vi krummer tæerne og kun kan se videre med en pude parat foran ansigtet.

Måske ser vi en stakkel på gade med halvdelen af kjolen stoppet ned i strømpebukserne, og selv om det ikke er os selv, det sker for, kan vi sagtens forestille os, hvor pinligt det er.

»Det er okay at blive berørt på andres vegne. Det handler om spejlneuroner. I hjernen har vi et område, som har til formål at genkende og reproducere andre menneskers følelser. Vi skal kunne fornemme, hvad de andre i flokken føler, og det føler vi ved at føle det samme som dem.«

»Det er derfor, at vi kan føle, når andre dummer sig. Det er forresten også derfor, at pornografi virker. Hvis vi ikke havde spejlneuroner, ville porno bare være andre mennesker, som parrer sig.«

Flovhed handler altså mest om ikke at være i stand til at opretholde det billede af os selv, som vi ønsker at vise verden, ifølge Petter Bøckman.

»Så når vi falder eller bøvser midt i middagen, bliver vi flove, fordi vi gerne vil være bedre end det. Vi forventer visse ting og sætter en vis standard for os selv,« slutter Petter Bøckman.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Klovn trækker bukserne af danskerne

LÆS OGSÅ: Se ikke sexscener med dine forældre

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor elsker danskerne sarkasme og ironi