Hvordan er det at være aseksuel i et parforhold?

Selvom anslået 1 procent af os identificerer sig som aseksuelle – en seksuel orientering, der oftest defineres som uden seksuel drift – er aseksualitet relativt usynlig og kun sjældent emne for forskning.

Derfor er aseksuelle personer ofte udsat for diskrimination samt forenklede, klichéprægede fremstillinger og forestillinger.

For eksempel blivet det ofte antaget, at alle aseksuelle også er a-romantiske – at de ikke er interesserede i at være i romantiske forhold eller ikke er i stand til at være det.

Det er dog overhovedet ikke sådan, det forholder sig i virkeligheden. Aseksualitet eksisterer på et spektrum, og der er en bred vifte af, hvordan medlemmerne af denne gruppe oplever seksualitet og romantik.

I et nyligt publiceret studie, som jeg udførte med flere Michigan State-fakultetsmedlemmer og andre forskere, undersøgte vi personer på det aseksuelle spektrum, som var i romantiske forhold.

Vi ønskede at lære mere om, hvordan aseksuelle personer oplever romantiske forhold og gøre opmærksom på deres oplevelser – hvoraf mange, viser det sig, ikke er så forskellige fra forhold, der ikke er på det aseksuelle spektrum.

Den usynlige seksualitet

Ud over mit arbejde som psykologiforsker er jeg medlem af det aseksuelle samfund.

Helt konkret er jeg en hetero-romantisk ‘gråzone’-aseksuel: Jeg er en person, der føler romantisk tiltrækning til mennesker af andre køn men i det hele taget oplever svingende eller begrænset seksuel tiltrækning.

I eksisterende forskning fandt jeg dog kun få eksempler på mennesker som mig. De fleste studier ser ud til at fokusere på mennesker, der er fuldstændig aseksuelle – ikke i gråzonen.

I populære medier optræder aseksuelle næsten overhovedet ikke, og når de gør, bliver de ofte portrætteret som mærkelige, robotagtige og ude af stand til at elske.

I populærkulturen er der også et element af benægtelse, og mange tror, at aseksualitet er umuligt – at der må være noget galt med personer, der identificerer sig som aseksuelle, som for eksempel hormonelle problemer.

Måske har de simpelthen ‘ikke mødt den rigtige person‘ eller har brug for at ‘prøve lidt mere ihærdigt’.

Studie født ud af egne erfaringer

Så dette studie er født ud af mine egne erfaringer som en person på det aseksuelle spektrum, og derfor var det så vigtigt for mig at tale for alle de forskellige aseksuelle derude og give en stemme til en gruppe, jeg er en del af.

Mange aseksuelle personer vælger at være i forhold; de har dog en lidt anden tilgang til det. En del aseksuelle er måske del i ikke-monogame forhold.

Andre kan blive tvunget til at afsløre deres identitet og præferencer på forskellige måder. De undrer sig måske over, hvornår – om nogensinde – de kan betro sig til potentielle partner.

De frygter måske, at reaktionen ikke vil være positiv, og at det kan føre til problemer i forholdet.

Mange aseksuelle forholder sig dog til den såkaldte ‘Split Attraction Model‘.

Det er en teori, der illustrerer, hvordan romantisk og seksuel tiltrækning er to adskilte oplevelser, og man derfor kan opleve sex uden kærlighed og kærlighed uden sex.

Med det for øje er det muligt for aseksuelle at identificere sig med en romantisk orientering og forfølge romantiske forhold, da det er forskellige oplevelser.

Relationer centreret om romantik

I forbindelse med vores studie var det netop denne opdeling, vi havde for øje.

Vi adspurgte 485 personer, der identificerede sig som værende på det aseksuelle spektrum og på det pågældende tidspunkt var i et romantisk forhold.

Deltagerne identificerede sig som hetero-romantiske, bi-romantiske, homo-romantiske, pan-romantiske og andet, hvilket viser en signifikant diversitet blandt denne gruppes romantiske interesser.

Vi spurgte dem derefter om deres tilfredshed i forholdet, deres niveau af investering i forholdet, og hvordan de så på kvaliteten af alternativer til deres forhold.

Derudover udforskede vi deres tilknytningsmønstre, som er defineret som tilgangen til deres nære relationer.

Forskellige tilknytningsmønster

Vores tilknytningsmønster er normalt dannet i barndommen, og mønsteret fortsætter ind i voksenlivet.

Vi har en tendens til enten at udvise:

• Ængstelig/ambivalent tilknytningsstil: Vi føler os bekymrede over at blive forladt og er ængstelige for at miste forholdet
• Afvisende/undvigende tilknytningsstil: Vi skubber andre væk eller frygter følelsesmæssig intimitet
• Tryg tilknytningsstil: Vi føler os trygge i vores følelser og kan opretholde længerevarende forhold

(Du kan læse mere om tilknytningsmønstre inklusive det fjerde mønster, desorganiseret, i denne artikel, red.)

Vores resultater stemmer generelt overens med tidligere forskningsarbejde med relationer i alle afskygninger.

Som med disse forhold fandt vi ud af, at aseksuelle mennesker, der var mere tilfredse og mere investerede, var mere engagerede i deres forhold.

Når de ikke længtes efter andre mennesker eller ikke så det at være alene som et bedre alternativ, havde deres forhold en tendens til at blomstre.

Tilknytningsmønstrene stemte også generelt overens med tidligere forskning om andre seksualitetsgrupper.

Opleve romantisk kærlighed i samme grad som andre

Meget ligesom forskningsarbejde om andre forhold, var afvisende/undvigende aseksuelle individer også mindre engagerede, tilfredse og investerede i deres forhold, som man kunne forvente.

Der var dog også visse uoverensstemmelser med tidligere forskning. For eksempel, blandt aseksuelle mennesker, korrelerede et ængsteligt tilknytningsmønster faktisk til højere engagement og tilfredshed. Det modsatte har en tendens til at forekomme i andre typer forhold.

Ikke desto mindre håber jeg, at denne forskning vil med at normalisere idéen om, at aseksuelle kan trives i romantiske forhold.

Det viser sig, at aseksuelle kan opleve romantisk kærlighed lige så meget som andre seksuelle orienteringer: Med de samme muligheder for glæde og vækst, de samme udfordringer med at navigere i konflikt og kompromis – og den samme sandsynlighed for livslang forpligtelse og engagement.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Er vores seksualitet medfødt?

\ Læs mere

Hvorfor har vi lyst til sex?

\ Læs mere

Dreng, pige eller midt i mellem? Så lidt ved vi om interkøn

\ Læs mere

‘Genet for homoseksualitet’ findes ikke, fastslår kæmpe studie