De færreste har vel lyst til at se sig selv i negativt projektørlys på forsiden af Ekstra Bladet. Og da slet ikke, når æren er opnået, fordi man får udbetalt den løn, man har ret til. Ikke desto mindre synes det at ske gang på gang for danske politikere.
\ Støttet af Det Frie Forskningsråd
Lene Holm Pedersens forskningsprojekt »Rewards at the top« er støttet af Det Frie Forskningsråd med 6.190.599 kroner.
Således nåede Carl Holst (V) blot at tilbringe 93 dage på posten som forsvarsminister, før han den 29. september 2015 blandt meget andet blev fældet af et eftervederlag på et års løn eller 830.000 kroner fra godt otte års arbejde som regionsformand i Region Syddanmark. Heraf endte han med at give afkald på halvdelen.
På samme måde husker mange sikkert sagen fra 2014, da nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom i strid modvind, fordi Venstre havde betalt 152.000 kroner for hans tøjindkøb. Også han havde ret til pengene.
For Carl Holst ventede der endda endnu en tur i pressemøllen, da han modtog et eftervederlag på 1,8 millioner for sine tre måneder som minister.
Men hvorfor opstår så denne skarpe kritik af og folkelige modstand mod politikernes løn og goder?
\ Læs mere
Langt op til lønningerne i erhvervslivets top
En minister tjener trods alt ikke mere end knap 2,5 millioner kroner om året i gennemsnit, selv når forskellige tillæg, eftervederlag og pension tælles med.
Dermed er der lang vej op til lønningerne i landets store virksomheder, hvor topcheferne ofte tjener cirka 12-13 millioner kroner årligt. Det gælder eksempelvis hos GN Store Nord og William Demant Holding, som begge fremstiller høreapparater, forsikringskoncernen Tryg, transportvirksomheden DSV og medicovirksomheden Coloplast.
Og så er der endda endnu et stykke op til de højeste toplederlønninger, som runder 20 millioner kroner om året.
Ingen af disse ledere inden for erhvervslivet har det samme direkte ansvar over for den danske befolkning som ministrene på Christiansborg.
Så hvorfor begynder der at blive så voldsom politikerlede ved landets middagsborde, når danskerne lærer ministrenes reelle løn at kende?
\ Læs mere
Skal undersøge holdninger til løn
Dette og andre spørgsmål om politikeres løn og arbejdsvilkår skal et nyt forskningsprojekt søge at belyse. Projektet har fået bevilget godt seks millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge rammerne for den samfundskontrakt, der eksisterer mellem politikere og borgere i Danmark.
»Vi tager politikernes løn og ser den som et eksempel på den kontrakt, der findes mellem politikerne og borgerne. Hvor meget er befolkningen villige til at give politikerne for at være politikere? Hvad er det for nogle belønninger og goder, politikerne får, og hvad er det for nogle ulemper, der knytter sig til at have et embede som toppolitiker?« siger Lene Holm Pedersen, professor på Copenhagen Business School, CBS, som står i spidsen for projektet 'Rewards at the top' og nævner de to eksempler med Carl Holst og Lars Løkke Rasmussen.
»Vi ser dels på holdningen til aflønningen hos politikerne og hos befolkningen. Desuden ser vi på, hvad politikerne faktisk får. Det er både positive belønninger som løn og prestige, men også negative omkostninger for eksempelvis familieliv,« tilføjer hun.
\ Læs mere
Forskningen delt i to: forventninger og praksis
Projektet kan dermed forenklet sagt inddeles i to dele:
- Den ene del graver dybere i, hvilken belønning befolkningen er villig til at give politikerne for at være politikere, sammenlignet med hvad politikerne forventer, at de skal have af løn og goder for deres arbejde.
- Den anden del kortlægger, hvad politikere rent faktisk tjener på lokalt og nationalt niveau, både før og efter de er blevet valgt. Samtidig vil projektet inddrage information om, hvilke omkostninger og usikkerheder der er forbundet med at være politiker i bredere forstand.
Et »relevant emne og et ambitiøst projekt«
Blandt de rådsmedlemmer hos Det Frie Forskningsråd, som har været med at udvælge Lene Holm Pedersens projekt til at modtage en bevilling, er begrundelsen klar.
»Vi var i Det Frie Forskningsråd meget overbeviste om, at dette var et både vigtigt og meget relevant emne,« siger Jens Blom-Hansen, der til daglig er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
»Spørgsmålet om, hvordan politikere skal aflønnes, er klassisk og meget vigtigt i politiske og demokratiske systemer. For hvis politikere får for lidt i løn, er det kun de rige, der har råd til at være politikere, og hvis politikerne får for meget i løn, giver det en hel masse legitimitetsproblemer. Så det er en meget fin balancegang at fastsætte politikeres løn,« fortsætter han.
Også uden for Det Frie Forskningsråds regi er der interesse for 'Rewards at the top'. På Syddansk Universitets Institut for Statskundskab fremhæver professor Ulrik Kjær aktualiteten i projektet.
»Det er et rigtigt spændende projekt, hvor man undersøger netop nogle af de problematikker omkring politikeres aflønning, som har været debatteret i den seneste tid. Det er et meget ambitiøst projekt, som inkluderer en række forskellige problemstillinger med dertilhørende metodiske tilgange,« siger han.
»Vi kommer således til at vide noget om en række spørgsmål, fremfor rigtigt meget om ét enkelt spørgsmål, hvilket virker fornuftigt. Projektet udspringer af Vederlagskommissionens arbejde, og alene dette viser relevansen. Dette er noget, som er interessant for policy-magere.«
Lønningerne er på et fornuftigt leje
Henrik Dam Kristensen (S) er medlem af Folketingets præsidium og dermed en del af Folketingets øverste ledelse. Han fremhæver, at det skal være let at få indsigt i politikeres løn.
»Bundlinjen for mig er, at vi som politikere ikke skal have noget som helst at skjule om vores løn- og arbejdsforhold. Det skal være fuldstændig gennemsigtigt. Så må vi stå på mål for det over for befolkningen,« siger han.
Samtidig har Henrik Dam Kristensen indtryk af, at aflønningen har fundet et fornuftigt leje i Danmark.
»Jeg tror ikke, at aflønning spiller nogen afgørende rolle for demokratiet herhjemme. Danske politikere ligger på nogle lønninger, som ligger i midten af, hvad vi kender på europæisk plan. Folketingspolitikere og ministres lønninger er ikke af en sådan karat, at det er for lønnens skyld, at man målbevidst går efter at få en politisk karriere. Omvendt er det heller ikke så miserabelt, at man er i nærheden af at kunne kalde os stakkels,« siger Henrik Dam Kristensen.
Holdning til løn og goder
For at studere befolkningens præferencer for aflønning af politikerne anvender projektet 'discrete choice'-eksperimenter.
Respondenterne, som udvælges fra et online-panel, bliver tilfældigt præsenteret for forskellige aflønningspakker, der varierer på en række dimensioner. Det kan for eksempel være i forhold til, hvor meget pension vægter.
På den måde er målet at estimere befolkningens præferencer for, hvordan politikernes aflønning bør være sat sammen.
Desuden er det et væsentligt element at undersøge, hvordan disse overvejelser bliver påvirket af befolkningens tillid til politikerne.
»Hvis befolkningen har tillid til politikerne, og systemet har en høj legitimitet, er det sandsynligt, at de også ønsker en bedre aflønning af politikerne,« siger Lene Holm Pedersen.
Krydsfelt mellem politikertillid og aflønning
For at undersøge projektets første del; hvad befolkningen er villig til at betale politikerne for at udføre deres job, tyer forskningsprojektet igen til spørgeskemaer.
Her vil repræsentanterne for befolkningen blive spurgt om, hvor stor tillid de har til politikere. Samtidig vil de få mulighed for at vurdere, hvor meget politikerne skal have i løn.
På den måde kan krydsfeltet mellem tillid og vilje til aflønning blive kortlagt.
Der foretages en lignende undersøgelse af udvalgte grupper af politikeres præferencer. Her får de unge politikere mulighed for at tilkendegive, hvilke omkostninger og fordele de foretrækker i forbindelse med deres kommende karriere.
Ungdomspolitikerne kan vælge imellem synlige belønninger, såsom løn, og mindre synlige belønninger, såsom eftervederlag og pension, og på det grundlag ønskes deres præferencer for belønning.
»Politikerne ofte bliver straffet af vælgerne, hvis de prøver at få mere i løn eller måske blot en anden lønstruktur«, fortæller Lene Holm Pedersen.
»Det viste sig også efter Vederlagskommissionens betænkning. På sin vis bestemmer politikerne jo selv deres løn, men lønstigninger er meget synlige for befolkningen, og de bliver nemt set som udtryk for grådighed. Det er ofte en dårlig sag for politikerne, når de hæver deres lønninger,« fremhæver Lene Holm Pedersen.
Derfor ender politikernes lønninger ofte med at indeholde mindre legitime elementer som eftervederlag og forskellige former for fradrag.
Mindre synlige goder ses som mindre legitime
Set med politikeres øjne kan der være god grund til at benytte en strategi, hvor en stor andel af den samlede belønning består af mindre synlige goder.
Problemet er, at disse mindre synlige goder ofte opfattes som mindre legitime, som eftervederlagene eksempelvis illustrerer.
Som politiker risikerer du, at befolkningens tillid til dig lider noget nær ubodelig skade, hvis dine mindre synlige belønninger på et tidspunkt kommer for en dag – også selvom du har lovkrav på dem.
Hvad tjener politikerne så?
Projektets anden del om, hvad politikere egentlig sort på hvidt tjener, strækker sig over en længere tidsperiode.
For at studere politikernes faktiske positive og negative belønninger kombineres registerdata med interview af toppolitikere. Her bliver forskellige registerdata gransket for at se, hvordan politikeres lønninger udvikler sig over forholdsvis lang tid, også i forhold til hvordan lønninger udvikler sig, efter at politikere bliver valgt.
»Der er en masse spektakulære sager i pressen om folk, der går til Goldman Sachs eller ryger videre ud i verden. Selvfølgelig er der politikere, der kommer videre til en international karriere. Men der er også nogle politikere, som, hvis de ikke bliver valgt ind, bliver slået hjem til deres valgkreds, og så kan de sidde at kigge ud over fjorden,« forklarer Lene Holm Pedersen.
\ Læs mere
Konsekvenser ved at være politiker
Lene Holm Pedersen forventer, at der i løngennemgangen kan indgå såvel lokalpolitikere som nogle nationalpolitikere. Derfor skal projektet også sikre, at politikernes svar forbliver anonyme.
»Vi er ikke interesserede i den spektakulære personsag. Når man bruger registrene forskningsmæssigt er det vigtigt, at man ikke kan identificere enkeltpersoner, så de bliver synlige. Men registrene kan bruges til at beskrive forskelligheden. Altså hvor mange oplever egentlig en indtægtsstigning efter ikke at være indvalgt længere, og hvor mange oplever det modsatte?,« siger Lene Holm Pedersen.
Politikernes lønninger vil også blive sammenlignet i forhold til køn, alder og parti, eller om man har haft ministerposter eller ej. Også bagsiden af medaljen, såsom skilsmisser, mobilitet i familierne og fertilitet, vil blive afdækket.
»Sådan nogle ting, hvor der kan være nogle mindre synlige omkostninger eller konsekvenser, der knytter sig til at være politiker, vil vi også kunne se på,« uddyber Lene Holm Pedersen.
\ Læs mere
Borgmestre var dårligt betalte – på overfladen
Lene Holm Pedersen var en del af en forskergruppe, som havde til opgave at kortlægge danske politikeres arbejdsforhold i forbindelse med Vederlagskommissionens arbejde.
Hun undrede sig over, at borgmestrene i landets kommuner kun fik cirka 750.000 kroner om året i direkte vederlag, når en kommunaldirektør typisk får 1,4 millioner kroner.
Men Vederlagskommissionen arbejde viste faktisk, at borgmestrene i de af landets kommuner, som har mellem 40.000 og 80.000 indbyggere, i alt 43 af landets 98 kommuner, reelt tjener godt 1,3 millioner årligt, når eftervederlag, pension og forskellige tillæg tælles med (se illustration nedenfor).
Siden er loven ændret, så borgmestrene får en større del af deres samlede aflønning udbetalt som løn.
Vil følge op på undersøgelse om derekruttering
I forbindelse med det arbejde, som Lene Holm Pedersen tog del i for Vederlagskommissionen, gennemførte man i 2015 en række kvalitative interview med politikere. Disse skal der nu bygges ovenpå.
»Vi vil nu forsøge at udarbejde et spørgeskema til nogle af de samme mennesker igen for at se, om der har været en udvikling i forbindelse med derekruttering, fordi der har været et valg efterfølgende,« siger Lene Holm Pedersen.
»Vi foretog et studie for Vederlagskommissionen, der så på politikernes arbejdsvilkår. Vi tænker, at vi kan følge op på, hvad effekterne er af derekruttering. Hvis du så i mellemtiden er holdt op med at være minister, hvordan er din arbejdsbyrde, din eksponering og din balance mellem arbejde og privatliv så? Hvad er det for en grad af goder, der knytter sig til at være politiker, både før og efter man er blevet valgt?« fortsætter hun.
Er det tilstrækkeligt attraktivt at være politiker?
I sin helhed beskriver Lene Holm Pedersen 'Rewards at the top' som et emne, der indgår i en større diskussion; spørgsmålet om balancen mellem den politiske elite og den økonomiske elite.
»Folk vælger jo ikke mellem alternativerne at blive milliardær og at gå ind i politik, men der er alligevel eksempler på lande, hvor det virkelig er en stor fordel at være milliardær, hvis du skal finansiere en kampagne, der kan gøre dig til præsident,« siger Lene Holm Pedersen og fremhæver USA som et eksempel på, at det kræver rigtig mange penge på kistebunden at gøre sig de mindste forhåbninger om at kunne komme til at lede landet.
»Så der er nogle spørgsmål i spil om, hvorvidt det er attraktivt at være politiker, og om politikerne meler deres egen kage på en måde, hvor de benytter svingdøren til at ryge videre til for eksempel Goldman Sachs. De spørgsmål er i fare for at delegitimere demokratiet. Og det er selvfølgelig også interessant i forhold til at belyse elitekonkurrencen og -balancen.«
\ Læs mere
\ Vederlagskommissionens rapport
Vederlagskommissionen blev oprindelig nedsat i 2014 med det formål at gøre aflønningen af danske politikere mere gennemsigtig og tidssvarende.
Kommissionen offentliggjorde sin rapport den 18. januar 2016, og følgende udvalgte ændringer af praksis for aflønning af politikere er efterfølgende blevet indført:
- Borgmestre har fået hævet deres månedsløn.
- Politikernes pensionsordninger er blevet ændret, så de i højere grad end tidligere ligner andre danskeres. Tidligere kunne ministre eksempelvis optjene en tjenestemandspension på otte år og få den udbetalt, fra de var 60 år.
Til gengæld er en række andre anbefalinger fra Vederlagskommissionen om øget gennemsigtighed i lønningerne ikke blevet fulgt.
»Det er et eksempel på, at de skyder sig selv i foden, fordi de får en masse negativ presse på dette her. De kommer til at se griske ud, fordi det kommer frem, at de har nogle lukrative pensionsordninger. Det ved man jo godt, men de har måske samtidig haft en løn, som ikke er så vildt lukrativ. Ministrene arbejder virkelig, virkelig meget, og de får 1,3 millioner kroner om året. Nu har de så gjort det på den måde, at der er blevet skåret i nogle af de forhold, som var lukrative. Men uden at få tilsvarende mere i direkte løn, fordi de ikke fulgte kommissionens anbefalinger,« siger Lene Holm Pedersen, professor på CBS.
Formand for Vederlagskommissionen var den tidligere embedsmand, direktør for Det Kongelige Teater og nuværende formand for DR Michael Christiansen.
Derudover talte medlemmerne Louise Gade, Rikke Hvilshøj, Tove Larsen, Lisbeth Lollike og Jes Lunde.
