I 2000 forlod den svenske socialdemokrat Laila Freivalds sin stilling som justitsminister.
Årsagen var en mediestorm, efter ministeren privat havde ændret en andelslejlighed til en ejerlejlighed i strid med partiets politiske linje.
Og i 2006 led kulturminister Cecilia Stegö Chilòs omtrent samme skæbne. Medierne havde fået snusen af, at Cecilia Stegö Chilòs ikke havde betalt TV-licens i årevis og desuden havde hushjælp, som hun betalte sort.
Efter at have gennemgået mediernes dækning af 92 af sådanne skandaler mellem 1997 og 2010, konkluderer Tobias Bromander, at kvinderne generelt får en hårdere medfart end lignende mandlige syndere.
»Mænd gebærder sig ikke bedre end kvinder. Køn forklarer ikke alt, men køn er en så vigtig faktor, at man i højere grad bør lægge mere vægt på den, end man har gjort tidligere,« siger forskeren i en pressemeddelelse fra Linnéuniversitetet.
Dækkes mere
Tobias Bromander har analyseret hele 4.345 avisartikler fra Sveriges største aviser: Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet, Aftonposten og Expressen.
Alt i alt kan han konkludere, at medierne skriver mere om kvindernes skandaler end om mændenes. Aviserne kræver også i større grad, at kvinderne skal gå af, hvilket de også oftere gør.
Forskeren mener også, at der er en vis forskel i typen af sager, som skaber mediestorme omkring mandlige og kvindelige politikere.
Mændenes skandaler er oftere knyttet til jobbet, for eksempel tvivlsom brug af regeringsflyet eller misbrug af skattebetalernes penge.
Kvindernes synder findes derimod oftere i privaten. De har opgivet forkerte oplysninger i selvangivelsen eller betalt sort for en ydelse.
Demokratisk problem
Selvom der også findes mange ligheder mellem dækningen af skandalerne fra begge køn, mener Tobias Bromander, at forskningen vidner om et demokratisk problem i mediernes håndtering af sådanne sager.
»Medierne har meget svært ved at se, at de har gjort noget forkert. De har et billede af sig selv som upartiske, neutrale og lige.«
Men aviserne kan formidle et fejlagtigt billede af virkeligheden, mener Tobias Bromander. Resultatet på lang sigt kan være, at færre mennesker vil arbejde politisk, fordi prisen bliver for høj.
»Gamle skeletter i skabet har ingen mindst-holdbar-til-og-med-dato,« siger han.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
