Hvis menneskeheden uddøde, hvordan ville Jorden så se ud et år senere?

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan verden ville se ud, hvis vi alle pludselig forsvandt?

Hvad vil der ske med alle vores ting? Hvad vil der ske med vores huse, skoler, vores nabolag, vores byer? Hvem vil fodre hunden? Hvem vil slå græsset?

Selvom det er et almindeligt emne i film, TV-shows og bøger, er menneskehedens uddøen stadig en mærkelig ting at tænke på.

Jeg er lektor i bydesign – altså én, der hjælper med at planlægge, hvordan byernes lokalsamfund skal se ud – og det er nogle gange min opgave at tænke på potentielle fremtidsudsigter som dette.

Stille overalt

Hvis alle mennesker simpelthen forsvandt, og du kom tilbage til Jorden for at se, hvad der var sket et år senere, ville det første, du bemærkede, ikke være noget, du kunne se.

Det ville være noget, du kunne høre - eller rettere, ikke kunne høre.

Verden ville være stille. Du ville indse, hvor meget vi larmer. Vores bygninger larmer. Vores biler larmer. Vores himmel larmer. Og den støj ville pludselig være væk.

Du ville nok også lægge mærke til vejret. Efter et år uden mennesker ville himlen være mere blå, og luften ville være renere. Vinden og regnen ville rense Jordens overflade; al den smog og støv, som mennesker producerer, ville være væk.

Hjem, kære hjem

Forestil dig det første år, hvor dit hus ville stå urørt hen - både af gæster og af dig.

Gå ind i dit hus - jeg håber ikke, at du er tørstig, for der ville ikke være vand i vandhanen. Vandsystemerne kræver, at der konstant bliver pumpet vand rundt.

Hvis der ikke er medarbejdere ved den offentlige vandforsyning til at styre de maskiner, der pumper vandet rundt - ja, så er der intet vand.

Men vandet, der var i rørene, da alle forsvandt, ville stadig være der, når den første vinter sætter ind – så i løbet af den første kuldeperiode ville den kolde luft fryse vandet i rørene og sprænge dem.

Mørkt, stille og støvet

Der ville heller ikke være elektricitet. Kraftværkerne ville ikke fungere længere, for der ville ikke være nogen til at overvåge dem og opretholde en forsyning af brændstof. Så dit hus ville være mørkt - intet lys, TV, telefoner eller computere.

Dit hjem ville også være støvet. Der er faktisk støv i luften hele tiden, men vi lægger bare ikke mærke til det, fordi vores klimaanlæg og radiatorer blæser luften rundt.

Når vi bevæger os gennem værelserne i vores hjem, holder vi også støvet på farten. Men når vi ikke er der, er luften inde i huset helt stille, og støvet lægger sig over alt.

Græsset i haven ville vokse - og vokse og vokse, indtil det ville være så langt og sjasket, at det holdt op med at vokse. Nyt ukrudt ville dukke op, og det ville være overalt.

Masser af planter, som du aldrig har set før, ville slå rod i din have. Hver gang et træ taber et frø, ville et nyt, ungt træ kunne skyde op. Der ville ikke være nogen til at trække den nye plante op eller beskære den.

Du ville sikkert også lægge mærke til en masse småkryb og insekter. Mennesker er jo tilbøjelige til at gøre hvad som helt for at slippe af med insekter og småkravl. Vi har sprøjtet luften og jorden med insektspray. Vi har ødelagt deres habitater og sat skærme for vores vinduer. Og hvis det ikke virker, finder vi fluesmækkerne frem.

Uden mennesker til at gøre alle disse ting, ville insekterne og edderkopperne vende tilbage. De ville nu have frit lejde i verden igen.

Gaden hvor du bor

Der ville vandre en masse dyr rundt og kigge sig undrede omkring i dit kvarter.

Først de mindre af slagsen - mus, egern, vaskebjørne, stinkdyr, ræve og bævere. Måske den sidste af de arter overrasker dig, men Nordamerika var engang hjemsted for rigtig mange bævere.

Større dyr ville senere dukke op - hjorte, prærieulve og ind imellem en bjørn. Måske ikke det første år, men før eller siden.

Uden elektrisk lys ville den naturlige verdens rytme vende tilbage. Det eneste lys ville være fra Solen, Månen og stjernerne. Natdyrene ville have det godt - de ville få deres mørke himmel tilbage.

Brande ville blive et mere almindeligt syn. Lyn kan slå ned i et træ eller en mark og sætte ild til vegetationen eller ramme huse og bygninger. Uden mennesker til at slukke dem, ville disse brande fortsætte, indtil de brændte ud af sig selv.

Omkring din by

Et år senere ville ting bygget af beton - lande- og motorveje, broer og bygninger - ikke have ændret sig synderligt.

Men hvis du vendte tilbage for eksempel 10 år senere, ville der være revner i det hele, med små planter, der banede sig vej op gennem de byggede strukturer.

Det sker, fordi Jorden konstant bevæger sig, og med denne bevægelse følger tryk, og i kølvandet på dette tryk følger sprækker og revner.

Til sidst ville vejene revne så meget, at de ville ligne knust glas, og selv træer ville være i stand til at vokse op gennem dem.

Broer med metalfundament ville langsomt ruste. Bjælkerne og boltene, der holder broerne oppe, ville også ruste. Men de store betonbroer og motorveje, som også er lavet af beton, ville holde i flere århundreder.

Dæmninger og diger, som mennesker har bygget ved verdens floder og vandløb, ville erodere. Landbruget ville langsomt blive en del af naturen. De planter, vi spiser, ville begynde at forsvinde, så der ville ikke være majs, kartofler eller tomater længere.

Landbrugsdyrene ville blive et let bytte for bjørne, prærieulve, ulve og store kattedyr.

Og hvad med vores kæledyr? Kattene ville blive vildkatte - det vil sige, at de lever i det fri, selvom mange ender som bytte for større dyr. De fleste hunde overlever heller ikke.

Som det gamle Rom

Om tusind år ville den verden, vi kender, stadig være en smule genkendelig. Nogle ting ville stadig være der, men det afhænger af de materialer, de var lavet af, det klima, de befinder sig i, og en god del held.

En boligblok hér, en biograf eller et smuldrende indkøbscenter dér ville stå tilbage som monumenter fra en tabt civilisation.

Romerriget kollapsede for mere end 1.500 år siden, men vi kan stadig se spor efter det i dag.

Om ikke andet ville menneskehedens pludselige forsvinden afsløre noget om den måde, vi behandler vores klode på.

Det ville også vise os, at den verden, vi har i dag, ikke kan overleve uden os, og at vi ikke kan overleve, hvis vi ikke tager vare på den.

Civilisationen kræver nemlig – som alt andet – konstant vedligeholdelse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.