Sponseret af University Post

University Post er Københavns Universitets uafhængige engelske medie.

Humanioras fremtid er tværdisciplinær
Forskere er enige om, at samarbejde og tværfaglighed er essentielt for at rykke natur- og humanvidenskab ind i den digitale tidsalder.

Paneldebatten bestod fra venstre mod højre af Frederik Stjernfelt fra Aarhus Universitet, Julie Sommerlund og Vincent Hendricks fra Københavns Universitet. (Foto: Seraina Nett)

Paneldebatten bestod fra venstre mod højre af Frederik Stjernfelt fra Aarhus Universitet, Julie Sommerlund og Vincent Hendricks fra Københavns Universitet. (Foto: Seraina Nett)

Hverken human- eller naturvidenskaben kan overleve alene. Det er mindst lige så vigtigt at lære menneskelige færdigheder som anden viden, og fremtidens skoler må lære at tilpasse sig.

I en Science in the City-paneldebat med titlen ’Humanomics – Facts and horizons of Humanities research’, debatterede en række eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet humanioras fremtid i Danmark og resten af verden.

Dette er opstået i kølvandet på et stigende pres fra de offentlige myndigheder i Danmark for at tilpasse de studerendes uddannelse til kravene fra arbejdsmarkedet og at nedlægge studier med få studerende eller stor arbejdsløshed blandt højtuddannede. 

Alene i et elfenbenstårn?

Frederik Stjernfeldt, professor i semiotik ved Københavns Universitet og formand for det tværvidenskabelige forskningsprogram Humanomics, åbnede diskussionen ved at fremlægge nogle af forskningsgruppens foreløbige resultater.

Formålet med Humanomics er at stifte en midlertidig teori for humaniora ved først at studere status quo. Forskerne har lavet en spørgeskemaundersøgelse af humanistiske forskere for at forstå omfanget af tværfaglighed og samarbejde i Danmark.

Ifølge Frederik Stjernfelt er det mest slående ved resultaterne, at de humanistiske forskere ikke sidder alene i deres elfenbenstårn. Resultaterne antyder i højere grad, at 82 procent af forskerne deltager i en form for samarbejde med andre forskere, og 60 procent samarbejder med forskere fra udlandet.

Forrygende beskæftigelsesstatistikker

Julie Sommerlund, prodekan for omverdensrelationer ved det humanistiske fakultet ved KU, begyndte med at påpege, at mange af de udfordringer, som er skitseret i EU’s 2020-plan (f.eks. sundhedsproblemer som fedme) i lige så høj grad er kulturelle, som de er medicinske eller naturvidenskabelige.

Julie Sommerlund betoner også de forrygende beskæftigelsesstatistikker for færdiguddannede ved det humanistiske fakultet: Mens fakultetet uddanner flere studerende end i 80’erne, er arbejdsløsheden for færdiguddannede faldet til seks procent, og næsten halvdelen af de færdiguddannede er ansat inden for den private sektor.

»Det er en kæmpe fordel for humaniora. Hvis du studerer jura eller medicin, bliver du læge eller advokat,« sagde Julie Sommerlund.

»Men hvis du er fra humaniora, kan du rykke ind i nye sektorer.«

»Humanistiske emner giver dig nogle generelle kompetencer, ikke kun med viden. Studerende lister evnen til at opnå ny viden hurtigt og at arbejde selvstændig som deres mest anvendte egenskab,« fortsatte hun. 

En forpligtigelse til at starte diskussionen

Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, ser ikke humanioras fremtid som værende truet. Han bruger giraffen Marius’ død og den efterfølgende twitterstorm som eksempel på humanioras rolle.

»Buzzfeed publicerede for nylig en liste med 29 punkter, som skal opfyldes for at skabe en twitterstorm. Mange af disse emner knytter sig til humaniora. Men det involverer også netværksteori, socialpsykologi osv. Disse emner er ikke et resultat af en enkelt disciplin, men af en sammensætning. Store udfordringer er tværdisciplinære, men humaniora er traditionelt monodisciplinær.«

»Vi har en forpligtigelse som humanister til at starte en diskussion om, hvordan samspillet er struktureret i den digitale tidsalder,« tilføjede han.

En gradvis ændring

Spørgsmål fra publikum startede debatten om, hvorvidt tværfaglighed er støttet tilstrækkeligt mellem universiteter, om fokus skulle rettes mod at uddanne specialister eller generalister.

»Vi er nødt til at tilpasse videnskaben de nye betingelser i denne verden, politisk og finansielt, men også i forhold til hvordan videnskab modtages,« svarede Vincent Hendricks.

»Men en gradvis ændring er allerede undervejs.«

Frederik Stjernfelt tilføjede, at denne forandring er endnu tættere på.

»Vores projekter er allerede tværdisciplinære, med inddragelse af flere fakulteter. Det er ikke noget, der vil ske i en fjern fremtid. Det sker allerede i talende stund.«

Her kan du se forskere debattere under ESOF, hvordan vi kan bruge de bløde videnskaber i praksis:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk