Hjerneforskere vil læse dine tanker

I mange år har læger og neurologer brugt hjerneskanninger til undersøge hjernens sygdomme og kortlægge hjernens forskellige centre.

Men en ny gren af hjerneforskningen nøjes ikke med fejlfinding og funktionel analyse. Den forsøger også at forudsige vores valg og registrere vores tanker.

Dermed bevæger hjerneforskningen sig ned af en vej, som kan være kringlet og ikke ganske uproblematisk.

»På den måde åbnes der for muligheden for, at virksomheder kan manipulere uhyre effektivt med forbrugerne,« siger Thomas Zoëga Ramsøy, som er ph.d. og hjerneforsker ved Decision Neuroscience Research Group på CBS og Hvidovre Hospital.

Hjerneskanninger identificerer tanker

Et af de nyeste forsøg i rækken er offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet Current Biology.

Her har forskere fra London University skannet og analyseret aktiviteten i hjerneområdet hippocampus hos ti forsøgspersoner for at identificere deres tanker.

Forskerne bad forsøgspersonerne om at se tre korte filmklip. Efter at have set klippene flere gange, skulle forsøgspersonerne forsøge at genkalde sig de forskellige klip på skift.

Imens skannede forskerne forsøgspersonernes hjerner, for at se hvordan erindringen gav sig til udtryk i hjerneaktivitet.

Efter forsøgspersonerne havde genkaldt sig de forskellige film flere gange, kunne forskerne ane et klart mønster for hver af erindringerne.

Tankemønstret for hver erindring var så stabilt, at forskerne – ud fra en hjerneskanning – var i stand til at forudsige, hvilken af de tre film forsøgspersonen tænkte på.

Personlige minder kan også aflæses

Forskerne bag det engelske forsøg stod bag et lignende eksperiment sidste år. Her opdagede de, at forsøgspersonernes tankemønstre kunne afsløre, hvor de befandt sig i et virtuelt rum.

Det nye forsøg er en slags eksperimentel opfølgning, og det er særlig interessant, fordi det beskæftiger sig med ‘episodiske erindringer’.

Hidtil har man troet, at disse ‘episodiske erindringer’ var langt mere komplicerede end den mere simple rumlige bevidsthed. For eksempel har flere undersøgelser peget på, at minder ikke laver fastre mønstre i hjernen, men at de hele tiden er til genforhandling.

Men det engelske forsøg tyder altså på, at selv vores personlige erindringer kan identificeres ved hjælp af hjerneskanninger.

En helt ny forståelse af vores bevidsthed

Det er ikke kun de engelske forskere, der bevæger sig ind i vores tankeverden. Over hele verden forsøger forskere at blive klogere på den måde, vi tænker på.

»Det er ikke længere kun konkrete problemer og hypoteser, man undersøger. På den måde bliver forskningen nu vendt på hovedet,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Den nye tankeforskning giver en helt ny indsigt i vores tanker og handlemønstre, og allerede nu bruges hjerneskanninger, når der forskes i for eksempel sindslidelser.

Der åbnes op for muligheden for, at virksomheder kan manipulere uhyre effektivt med forbrugerne

Thomas Zoëga Ramsøy

På Hvidovre Hospital kører et projekt, hvor man bruger hjerneskanninger til at undersøge ludomaner. Her fokuserer man især på, hvordan følelser påvirker de beslutninger, de tager, forklarer Thomas Ramsøy.

Tankepoliti er science fiction

I George Orwells klassiske dystopi, ‘1984’, bliver befolkningen kontrolleret af et tankepoliti, som ved hjælp af snedig psykologi og omfattende overvågning forsøger at afsløre befolkningens forbudte tanker.

Hvis Orwells science fiction-fantasi havde rakt endnu længere end til 1984, så havde tankepolitiet måske haft et endnu mere effektivt våben: Hjerneskanninger.

»Der er stadig langt til den slags science fiction. Man skal huske på, at selvom hjerner overordnet ligner hinanden, så er de som fingeraftryk. Der er kæmpestore individuelle forskelle. Og det er stadig tvivlsomt, at disse metoder kan tage højde for dette,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

I den engelske undersøgelse var det derfor også kun muligt at læse forsøgspersonernes tanker ud fra nogle meget snævre, opstillede rammer.

Neuromarketing og manipulation

I sidste ende kan det bruges til at forudsige adfærd, mens vi går i butikken, og kan hjælpe, når for eksempel en overvægtig person er ved at købe usund mad

Thomas Zoëga Ramsøy

Men selvom der stadig er langt til tankekontrol og tankelæsningsmaskiner, så skal man alligevel være opmærksom på, at den nye tankeforskning kan misbruges, mener Thomas Zoëga Ramsøy.

Han peger på, at virksomheder, som vil tjene penge, i princippet kan bruge hjerneskanninger til at aflæse forbrugernes tanker og handlemønstre, og det kan bruges til at manipulere forbrugerne til at købe et bestemt produkt.

I branchen er man allerede begyndt at tale om begrebet »neuromarketing«, hvor man bruger hjerneskanninger som et analyseredskab.

»Det er allerede nu vigtigt med en etisk diskussion om den nye tankeforskning og dens anvendelsesmuligheder. Også selvom den endnu ikke er realiseret,« mener Thomas Zoëga Ramsøy.

Avanceret teknologi giver nye muligheder

Denne nye gren af hjerneforskningen er mulig, fordi forskerne i dag har adgang til fintfølende skanningsudstyr og avanceret computerkraft. Derfor kan man måle på hjernens aktivitet sekund for sekund, kubikmilimeter for kubikmilimeter.

»Man lader faktisk avancerede computerne udregne en hel del selv,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.

Hjerneforskningens muligheder vokser i takt med, at computerteknologi og avancerede måleapparater udvikler sig, og Thomas Zoëga Ramsøy forestiller sig, at de forskellige former for adfærd, som vi kan forudsige, vil blive gradvis mere komplekse.

»I starten har det været enkle bevægelser af for eksempel en finger, nu ser vi mere kompleks tankeadfærd. Og man kan forestille sig, at det i sidste ende kan bruges til at forudsige adfærd, mens vi går i butikken, og kan hjælpe når for eksempel en overvægtig person er ved at købe usund mad,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.

»Der er allerede nu metoder, som kan bruges til at forudsige epileptiske anfald og diabetes-sukkerchok, noget som kan udløse en alarm, som kan hjælpe den lidende i at handle. Det er sådan set ikke så stort et skridt, før man kan identificere lignende mekanismer hos folk, som er ved at tage dårlige eller usunde valg.«