Natten til 30. juli får tusindvis af håbefulde unge hvert år via computeren svar på, om de var kommet ind på drømmestudiet. For nogle betød det fest og stor lettelse over at være optaget - andre måtte ty til plan B og måske trøste sig med, at de kan opkvalificere sig og forsøge igen til næste år.
Hvis du er en af dem, der netop har været igennem den nervepirrende optagelsesprocess, kan du måske dulme nerverne ved at sætte dig lidt ind i videnskaben bag det at blive studerende.
\ Karriereplanlægning
Læs flere artikler på Videnskab.dk’s tema-side om 'Karriereplanlægning'. Her finder du et bredt udvalg af artikler om unges karriere- og studievalg.
Forskerne har nemlig undersøgt alt fra, hvordan du får mest ud af undervisningen, til hvordan du bedst undgår at droppe ud af studiet igen.
Hvis du næsten er ved at opgive ævred, kan du måske også hente fornyet mod til at klø på; det viser sig nemlig både at have indflydelse på din og samfundets sundhed, hvis du gennemfører en videregående uddannelse.
Bevar motivationen på studiet
Faktisk er unge ikke særligt bevidste om, hvad der egentlig styrer deres valg af uddannelse. I stedet for at bruge studievejledere bruger unge nemlig et større og svagt defineret netværk af familliemedlemmer og venner for at skaffe sig viden om, hvilken uddannelse de skal vælge.
I artiklen 'Netværk styrer unges valg af studie' kan du læse om, hvorfor det ikke altid er smart, at det er din onkel Thomas eller tante Charlotte, der fortæller dig alt om, hvordan det er at læse psykologi.
Du kan også lave et fordomstjek på din opfattelse af de naturvidenskabelige studier i artiklen 'Frafald: Studerende har forkerte forventninger til naturvidenskabsfag'. Der er nemlig stor forskel på, hvordan mange unge forventer, det er at læse et naturvidenskabeligt fag, og hvordan de reelt oplever det, når de først er startet på studiet.
I artiklen kan du også få gode tips til, hvordan du undgår en følelse af meningsløshed, hvis du pludselig har svært ved at huske, hvorfor du egentlig har valgt at læse videre.
Boost din hjerne
Om det ér meningsløsheden eller noget andet, der får de unge til at droppe ud af studiet, er stadig lidt af et mysterium, fortæller en lektor i artiklen 'Hvorfor dropper studerende ud?'. Her kan du til gengæld læse, hvad du skal tænke på, hvis du gerne vil bevare motivationen igennem studiet.
Måske handler det om at prioritere, hvilke forelæsninger du vil gå til. I artiklen 'Drop forelæsninger – og få bedre studerende' påpeger en forsker, at de studerende klarer sig langt bedre, hvis de ikke blot skal lytte til deres underviser. Eller du kan læse om, hvordan to hjerneforskere boostede de studerendes kreative evner med 28,5 procent ved at undervise dem i neurobiologi.
Eller måske skal du i stedet tænke over, hvordan du bruger din fritid. I en hollandsk undersøgelse steg de studerendes karaktergennemsnit, efter at det blev gjort forbudt for internationale studerende at ryge cannabis på de såkaldte 'coffee shops' i byen Maastricht.
Hjernegymnastikken slanker
Du bør i hvert fald hænge i på studiet, mener både politikere og læger. Det giver nemlig mindre udvikling og viden til samfundet, hvis vi ikke har nok studerende, advarer lederen på Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i artiklen 'Forsker: Nedskæring af studiepladser giver mindre forskning'.
Og så har det en positiv effekt på unge mænds maver, om de starter en videregående uddannelse eller ej. Det viser sig nemlig, at unge mænd fra lavindkomst-familier langt sjældnere ender med at blive overvægtige, hvis de tager en videregående uddannelse.
Hvis du er én af de heldige, der blevet optaget på dit ønskestudie, har du derfor god grund til at glæde dig og være stolt - men husk nu, at selvom du skal til at stoppe hovedet med ny viden, er du ikke nødvendigvis klogere end et børnehavebarn.
