Afrikansk folk kan gemme på nøglen til et sundere liv
Det afrikanske Hadzafolk har markant flere tarmbakterier end folk fra Vesten. Det er et sundhedstegn, siger forskere.
Hadza, stammefolk, jæger-samlere, Afrika, sundhed, tarmbakterier

Cirka 200 medlemmer af det afrikanske folk, Hadza, lever som jæger-samlere på fuldtid. Nu peger ny forskning på, at deres livsstil giver dem en helt unik, mangfoldig og sund sammensætning af tarmbakterier. (Foto: Human Food Project, Jeff Leach)

Vores forfædre har gennem evolutionen indgået i en symbiose med tusinder af bakteriearter, der blandt andet hjælper os med at hive næringsstoffer ud af maden og fintune vores immunforsvar.  

Nu viser en undersøgelse, at Hadzafolket i Tanzania, Afrika, der lever som jæger-samlere, har markant flere bakteriearter i tarmen, også kaldet mikrobiota, sammenlignet med folk fra vestlige samfund.

Hadzafolket

Der findes omkring 1.000 hadzaere, men det er mindre end 200 af dem, der lever som jæger-samlere på fuldtid.

Hadzaerne er blandt de sidste befolkninger i Afrika, der lever en jæger-samler livsstil.

Forskerne har kun undersøgt tarmbakterier fra de hadzaere, som lever som jæger-samlere på fuldtid.

Samtidig lever de stort set ligeså lang tid som os, på trods af at de ikke har samme adgang til et moderne sundhedsvæsen eller medicin.

Og som noget usædvanligt, så ændrer deres mikrobiota i tarmen sig i takt med årstiderne.

»Det er vigtig, at vi lærer fra Hadzafolket nu, da deres livsstil er under forandring. De kan have en nøgle til, hvorfor vi ser en stigning i flere sygdomme i vestlige samfund,« skriver medforfatter på studiet Justin Sonnenburg i en mail til Videnskab.dk.

Han er lektor ved Stanford University School of Medicine og medforfatter til den nye forskningsartikel, der for nylig blev udgivet i tidsskriftet Science.

Undgår de flere autoimmune sygdomme?

Forskerne har fulgt hadzaerne i to år, og de kan se, at hadzaerne også undgår mange af de sygdomme, som er udbredte i Vesten – for eksempel tarmkræft, kronisk betændelse i tyktarmen og Crohns sygdom.

Det er slående, at de er så sunde og raske, siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

»Hadzaernes mangfoldige mikrobiota er et sundhedstegn, som, vi ved fra vores egen forskning, er forbundet med et bedre helbred helt generelt,« siger han.

Tidligere forskning har vist, at en mangfoldig tarmmikrobiota kan styrke og forbedre immunforsvaret, siger Oluf Borbye Pedersen.

»Om hadzaerne så rent faktisk undgår tarmsygdomme, skal undersøges nærmere – men det er rigtigt spændende,« siger han.

Afrika, Hadza, jægere, kød, sundhed, tarmbakterier

Det er især i den tørre sæson, at hadzaerne har succes med jagt og spiser kød. (Foto: Human Food Project, Jeff Leach)

Kostfibre kan give flere bakterier

Hadzaerne spiser over 100 gram kostfibre om dagen, mens vi vesterlændinge i gennemsnit kun får 15 gram, siger Justin Sonnenburg i en pressemeddelelse fra Stanford University.

Det kan være en af grundene til, at de har en sundere mikrobiota end os.

»Vi ved, at en fiberrig mad giver en mangfoldig mikrobiota. Det samme gør en fysisk aktiv livsstil – alt sammen er noget, der indgår i hadzaernes livsstil. På en måde kan man sige, at undersøgelsen her underbygger de officielle danske kostråd,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Forskningens detaljer

Forskerholdet sammenlignede hadzaernes tarmmikrobiota med analyser af tarmmikrobiota fra 18 befolkninger i 16 lande.

Her viste resultatet, at:

  • Tarmfloraen i folk fra industrialiserede lande er domineret af bakteriefamilien Bacteroidaceae. I Vesten udgør bakteriefamilien i gennemsnit 21 procent af tarmfloraen, mens det kun er 0,8 procent hos hazdaerne.
  • Tarmfloraen hos ​​folk fra Amerika havde væsentligt flere antibiotikaresistente gener end mikrobiotaen hos ​​hadzaerne.
  • I alt var der fire bakteriefamilier i hadzaerne, der særligt ændrede sig i løbet af årstiderne. Flere af disse forsvandt næsten helt i slutningen af en sæson for så at vende tilbage ved næste sæsonskifte.
  • Hadzaerne havde flere enzymer til at nedbryde plantekulhydrater end folk med vestlig livsstil og diæt.

Kilde: Science

Vores hygiejne og medicinforbrug kan også spille ind på bakteriesammensætningen i tarmene.

Vi har aldrig før levet så hygiejnisk og spist så meget forarbejdet mad, som vi gør i dag, siger Oluf Borbye Pedersen. Samtidig bruger vi også en masse antibiotika, som reducerer vores mikrobiotas mangfoldighed.

»Det er ikke videnskabeligt bevist, men det kan bestemt formodes at være medvirkende til, at vi får så mange allergiske og autoimmune sygdomme her i Vesten,« siger han.

Hadzafolket har en bakteriecyklus

Forskerholdet har taget afføringsprøver fra 188 hadzaere, der lever som jæger-samlere, samt noteret deres kostvaner gennem årstiderne.

De analyserede derefter afføringen, som afslørede, hvilke bakterier hadzaerne havde i tarmene i de forskellige sæsoner, og sammenlignede det med analyser af mikrobiota fra personer i industrialiserede samfund.

Resultatet viste, at hadzaernes kost og mikrobiota i tarmen varierer i takt med, at sæsonen bevæger sig fra tør- til vådsæson og tilbage igen.

De mere sjældne bakteriearter, der indgår i cyklussen, er bakterier, som er helt fraværende hos folk i Vesten.

»Sammensætningen af bakterier i tarmen ændrer sig over få dage, når vi skifter kostvaner, og det ser man også hos Hadzafolket. Spørgsmålet er, om det har betydning for vores helbred, at vi ikke har denne cyklus. Det kræver langt mere forskning,« siger Oluf Borbye Pedersen.

bær, samlere, afrika, vådsæson, sundhed, tarmbakterier, evolution

I løbet af vådsæsonen har hadzaerne mere fokus på samle frugt og bær. (Foto: Human Food Project, Jeff Leach)

Pas på med stenalder-romantikken

Vi skal passe på med ikke at sammenligne os selv for meget med hadzaerne, siger Henrik Bjørn Nielsen, som selv forsker i mikrobiotaens betydning for vores helbred ved det uafhængige forskningsinstitut Clinical-Microbiomics.

»Resultaterne i artiklen er bestemt interessante, men man skal passe på med at romantisere jæger-samler livsstilen. Vi har ikke levet sådan i over 10.000 år i Europa, og vi ved, at der er sket en biologisk tilpasning siden da. Vi er blandt andet blevet i stand til at fordøje laktose, der findes i mælk. Man kunne også sagtens forestille sig, at vi på mange andre måder genetisk har tilpasset os til en landbrugskultur,« siger Henrik Bjørn Nielsen, der har en ph.d. fra DTU.

»Det er også vigtigt at forstå, at artiklen ikke viser, om tarmfloraen er årsag til den lavere forekomst af visse sygdomme, eller om den bare en konsekvens af en anden livsstil.«

Selvom Henrik Bjørn Nielsen er lidt skeptisk med, hvad vi kan tage med fra denne undersøgelse, så ser han dog positivt på dele af resultatet.

»Det er spændende, at hadzaerne har en cyklus i tarmbakterierne. Det vil være interessant at se, om det kan have betydning for helbredet og risikoen for at udvikle sygdomme. Det må vi håbe, at fremtidens forskning kan afklare.«