Gendoping er nu på banen

30 atleter er nu udelukket fra de olympiske vinterlege på grund af mistanke om doping. Sandsynligvis har de brugt nogle af ‘klassiske’ former for doping, som kan spores relativt nemt. Men forude venter en ny trussel: gendoping.

Gendoping kan udvikle sig til det absolutte mareridt for alle, som kæmper for en ren idrætsverden. Samtidig med at gendoping er meget risikofyldt, ligger der store fristelser i mulighederne for stærkt præstationsfremmende effekter.

I den videnskabelige artikel ‘Gene Doping and Sport’, som forskerne Theodore Friedmann, Olivier Rabin og Mark S. Frankel har publiceret i tidsskriftet ‘Science‘, beskrives to episoder, som antyder, at gendoping er på vej, eller allerede kan være brugt.

»I Tyskland opdagede man, at en atletiktræner prøvede at skaffe sig Repoxygen, en genetisk overføringsvektor som forstærker udtrykket ved genet erythropoietin (EPO),« rapporterer forskerne i artiklen.

Hensigten var efter alt at dømme at ændre det genetiske udtryk for at øge kroppens produktion af røde blodlegemer, således at der kan transporteres mere ilt rundt i kroppen.

Desuden beskriver forskerne en hændelse forud for OL i Beijing i 2008. En kinesisk læge tilbød at sælge en form for stamcellebehandling til en tysk journalist, som udgav sig for at være svømmetræner, skriver amerikanske CBC News, som også omtaler artiklen af Friedmann og kolleger.

»Det er ikke klart, hvorvidt man i disse sager eller andre lignende forsøg kan være nået så langt, at man faktisk har overført genmateriale til mennesker. Der er kun få tekniske barrierer, som står i vejen for det,« påpeger forskerne i artiklen i ‘Science’.

Doper sig trods store farer

Faren for alvorlige sygdomme som leukæmi eller dødsfald er ikke nødvendigvis nok til at stoppe udøvere, som vil gøre stort set hvad som helst for at komme øverst på sejrsskamlen.

»Gendoping er den potentielt største trussel mod en ren idrætsverden i fremtiden, og det er både svært og kostbart at udvikle metoder, som kan afdække denne type misbrug. Vi kan ikke udelukke, at nogen benytter gendoping ved OL i Vancouver,« siger professor og rektor Sigmund Loland fra Norges Idrætshøjskole.

Foreløbig udgør misbrug af EPO-varianter, som kun kan opdages kort tid efter, at de er tilført kroppen, et hovedproblem. EPO er et hormon som sætter gang i produktionen af røde blodlegemer, som igen giver en højere iltoptagelse, og dermed øget udholdenhed i idrætsgrene som langrend.

»Desuden er der væksthormoner i forskellige varianter, som også kan være svære af afsløre. Samtidig ser det ud som om den klassiske bloddoping har fået en renæssance,« siger Loland.

Han er også medlem af World Anti-Doping Agencys (WADA’s) etiske komite.

Et spørgsmål om tid

»Det ville være meget naivt at tro, at nogen ikke allerede har forsøgt sig med gendoping. Og hvis ikke, kan vi være helt sikre på, at det vil blive taget i brug. Det er altid nogen som er villig til at tage store risici,« siger Loland.

»Sandsynligvis er det kun et spørgsmål om tid, før dopingjægerne skal til at kigge på kunstig overførsel af genetisk materiale, brugt med den hensigt at forbedre præstationerne hos idrætsudøvere,« siger Loland til forskning.no.

Behandle sygdomme

I medicinsk forstand indebærer genterapi, at man behandler arvestoffet i kroppen ved at styre proteinproduktionen, for igen at kunne bekæmpe en sygdom.

Et eksempel kan være, at man vil reparere gener, som ikke virker, eller at man sprøjter gener ind, som ikke findes i kroppen, men som har en vigtig funktion.

»Ved gendoping manipuleres kroppens dna. Der findes for eksempel en teknik brugt på mus, hvor man ved hjælp af virus overfører et ønsket gen. På samme måde kan det også overføres til mennesker.«

»Lad os sige, at jeg producerer en vis mængde af et muskelopbyggende stof. Eftersom produktionen er genetisk styret, kan man stimulere muskelvæksten via genterapeutiske metoder,« forklarer Loland.

Det kan gøres ved at tilføre kroppen en insulinagtig hormonstyret vækstfaktor, eller et muteret gen.

Med livet som indsats

Man kan ikke alene øge muskelstyrken. Hvis en udøver har en lav produktion af røde blodlegemer, noget som vil svække transporten af ilt i blodet, kan man tilføre genmateriale som vil styrke denne produktion.

I en udholdenhedsidræt kan dette være tungen på vægtskålen. Men prisen kan altså være høj – den ulovlige genmanipulation sker med livet som indsats.

»Gendoping kan være stærkt præstationsfremmende, men der er højst uforudsigelige udfald knyttet til brugen, og der kan indtræffe alvorlig sygdom eller død.«

»Men hvis der udvikles effektive teknologier som er rimelig sikre, så risikerer vi at gendoping bliver udbredt,« siger Loland.

Afsløres af molekylære signaturer?

WADA har haft genterapi på deres forbudsliste siden 2004. Eftersom agenturet i stigende grad er bekymret for den risiko som gendoping udgør, har WADA også støttet flere forskningsprojekter.

Foreløbige resultater styrker troen på, at molekylære signaturer kan bruges som et værktøj til at afsløre gendoping, skriver forskerne i artiklen i ‘Science’.

Eftersom gendoping ikke behøver at blive tilført jævnligt – det er nok med én enkelt tilførsel – bliver det vanskelligere at afsløre dem, der snyder. Spørgsmålet er, om WADA’s dopingjægere, og de enkelte landes kontrollører, står uden muligheder for at afsløre gensnyd.

»En af de førende i verden indenfor genterapi, Theodore Friedman, (førsteforfatteren på ‘Science‘-artiklen), mener også at gen-snyd kan afsløres.«

»Måden at gøre det på, vil være at benytte avanceret kortlægning for at se efter variationer som ikke kunne opstå naturligt i kroppen, men dette er formodentlig temmelig kostbare teknikker,« siger Loland.

Målrettede testregimer

Selv om der skal sættes ind med nye økonomiske resurser, tror rektoren for Norges idrætshøjskole også at gendoping vil blive afsløret.

»Vi har behov for nye og mere målrettede testregimer, det gælder for alt anti-dopingarbejde. Så tror jeg at fremtiden, også indenfor gendoping-området bliver at følge udøverne over tid, for at se fysiologiske og potentielt genetiske variationer, sådan som ideen er med de såkaldte ‘blodpas’, hvor udøvernes blodværdier måles over tid.«

»Jeg forestiller mig screeninger, som ganske enkelt ser på, om de fysiske love for vækst og udvikling brydes på en sådan måde, at det kun kan forklares med genterapi,« afslutter Loland.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov