Gammel græker kædet sammen med Fredericia og Esbjergs byplaner

I tusinder af år har man fulgt en særlig plan, når en ny by skulle grundlægges på åben mark. Man har udstukket et net af gader, der krydser hinanden i rette vinkler (ortogonalt).

Vi kender dette i dag fra New York, men også hjemlige bygrundlæggelser som Fredericia (grundlagt i 1600-tallet) og Esbjerg (grundlagt i 1800-tallet) følger denne plan.

Den almindelige betegnelse for en sådan byplan er en hippodamisk byplan opkaldt efter den gamle græker Hippodamos fra Milet.

Aristoteles var ikke imponeret over Hippodamos

Præcis hvornår, Hippodamos blev født, ved vi ikke, men ca. 475 f. Kr. har været nævnt, og det er sikkert ikke skudt helt ved siden af. Sikkert er det imidlertid, at han virkede i 400-tallet f. Kr..

Vi har dog ingen kilder fra dette århundrede, der omtaler Hippodamos. Den ældste – og også mest omfattende – omtale af den berømte byplanlægger stammer fra slutningen af 300-tallet, nemlig en passage i Aristoteles’ Statslære. Stykket begynder således:

»Hippodamos, Euryphos søn fra Milet, som var den første, der fandt på at inddele byerne i kvarterer og udførte anlæggelsen af Piræus’ lige gader, var også i sin hele øvrige livsførelse, på grund af sin trang til at virke særpræget, så usædvanlig, at det forekom adskillige mennesker, at han bar sig skabagtigt ad, når han lod håret vokse langt og bar kostbare prydelser, mens han gik med den samme billige men varme klædning ikke blot om vinteren, men også i den varme sommertid. Han stræbte efter at blive kyndig i alt, hvad der vedrørte naturen, og samtidig var han den første ikke-statsmand, som forsøgte at udtale sig om den bedste forfatning« (Aristoteles’ Statslære, 1267b).

Man fornemmer nok her, at Aristoteles ikke har været specielt imponeret over Hippodamos’ virke, og det er måske heller ikke så underligt, da det med at udtale sig om den bedste forfatning jo hører til Aristoteles’ eget gebet – eventuelt kunne også Platons overvejelser om det samme accepteres, selv om han jo også tog fejl, om end på et højt plan! Men hvad får vi ellers at vide her om Hippodamos’ virke?

En ideel by skulle have 10.000 indbyggere

Hvis vi går til den græske grundtekst står der lidt mere lakonisk, at Hippodamos fandt på at opdele byerne, og han udlagde gaderne i Piræus. Det med Piræus kommer Aristoteles ikke nærmere ind på i det efterfølgende.

Det gør han til gengæld, når det handler om det første, der blev nævnt, opdelingen af byen. Og han refererer her til et nu tabt teoretisk skrift af Hippodamos – ikke til en egentlig bygrundlæggelse. Det handler som nævnt om den bedste forfatning – dvs. den bedste indretning af bystaten.

Hippodamos’ ideelle by skulle have 10.000 indbyggere, og de skulle inddeles i tre dele: den ene del skulle bestå af håndværkere, den anden af landbrugere og den tredje af soldater, der skulle forsvare byen.

Oplandet inddelte han også i tre dele, nemlig en hellig, en offentlig og en privat del, og vi får at vide, at det hellige område skulle forsyne byen med ofringer. Det offentlige område skulle underholde soldaterne, mens det private område skulle være landbrugernes ejendom. Herefter gennemgår Aristoteles Hippodamos’ tanker om indretningen af retsvæsnet i staten.

Aristoteles kritiserede Hippodamos idealstat

Loven skulle kun have tre områder, fordi der ifølge Hippodamos kun er brug for tre slags retssager: dem der handler om æreskrænkelse, tilskadekomst eller mord.

Der er ydermere anvisninger til hvordan, der skal stemmes ved domstolene; han kritiserer de herskende love, fordi de tvinger dommerne til at aflægge falsk ed; han udformede en lov om, at den, der gør det bedste for staten skal hædres, ligesom han bestemte, at børn af borgere, som falder i krig, skal forsørges på det offentliges regning.

Aristoteles kommenterer her nærmest fnisende, at Hippodamos åbenbart var af den tro, at sådan en bestemmelse var original, men at den jo allerede fandtes både i Athen og andre steder. Til sidst får vi at vide, at embedsmændene i Hippodamos’ stat skulle vælges af borgerne, som var identiske med de tre nævnte klasser, og disse embedsmænd skal varetage det offentliges, de fremmedes og de faderløses interesser.

Og Aristoteles slutter denne gennemgang med tørt at bemærke: »disse er de fleste og de mest fremtrædende træk ved Hippodamos’ ordning af staten«, hvorefter han går i gang med at kritisere denne idealstat. Dette vil jeg dog lade ligge.

Hippodamos som byplanlægger

Det vigtige i denne sammenhæng er at konstatere, at den inddeling af byen, som Hippodamos ifølge Aristoteles er berømt for, ikke er den fysiske indretning, men derimod opdelingen af borgerne i tre grupper. Ganske vist er der en vis sammenhæng mellem denne inddeling af borgerne og så inddelingen af oplandet, men der er ellers ikke noget om den fysiske inddeling af byen i form af et retvinklet net af gader.

Lad os prøve at se nærmere på Hippodamos' virke som byarkitekt eller byplanlægger på det fysiske niveau.

En ting står klart: De antikke kilders efterretninger om Hippodamos’ bygrundlæggelser står ikke mål med hans senere ry. Udover Aristoteles’ bemærkning, at han udlagde gaderne i Piræus, findes ingen andre efterretninger om Hippodamos’ byggeaktiviteter udover at Strabon (cirka 64-23 f. Kr.) nævner, at anlæggelsen af Rhodos’ by, som fandt sted i 408/07 f. Kr., blev udført af den samme arkitekt som anlagde Piræus.

Ganske vist tilskrives han også ofte grundlæggelsen af den græske koloni Thurii i det sydlige Italien, men dette funderes udelukkende på en senantik kommentar til et sted i Aristofanes’ komedie Ridderne. I kommentaren står der, at nogle sagde, at Hippodamos kom fra Milet andre, at han kom fra Thurii.

At Hippodamos har haft en finger med i spillet, da Piræus skulle anlægges – eller genopbygges – efter Perserkrigene, synes imidlertid ret sikkert. Udover Aristoteles’ bemærkning ved vi fra Xenofons Hellenika (2.4.11), at Piræus’ agora var opkaldt efter Hippodamos.

Vi ved ikke meget om, hvordan gadenettet i Piræus faktisk var indrettet, men fundet af flere grænsesten – de såkaldte horoi – tyder på en ret reguleret by. Det tætteste, vi kan komme på hans medvirken ved anlæggelsen af den nye Rhodos by i 408/07, er, at den kan falde inden for hans levetid, hvis han var født ca. 475 f. Kr.

Man kan jo nu med rette spørge, hvordan det kan være, at Hippodamos har vundet så massiv berømmelse op gennem historien på så magert et grundlag. Her skal vi igen have fat i en kort passage i Aristoteles’ Statslære (1330b21-24).

Det er en misforståelse, at Hippodamos opfandt grid'en

Aristoteles diskuterer her forholdet mellem byers fysiske udformning og de forskellige forfatningsformer. Han bemærker i den sammenhæng, at »udlægningen af private huse er rarere og mere bekvem, hvis man anvender den nyere, hippodamiske måde«. Dette sted har koblet med den ovenfor nævnte passage givet grobund for den misforståelse, at Hippodamos opfandt grid’en.

Det, Aristoteles hentyder til her, er dog ikke, at Hippodamos opfandt de lige og retvinklede gader, men at han anvendte dette system i sin tænkning om den perfekte by – og som han så også sikkert har anvendt i praksis ved anlæggelsen af Piræus.

At det faktisk er en misforståelse, at Hippodamos opfandt grid’en hænger dog ikke udelukkende på en fejlagtig fortolkning af et par steder hos Aristoteles.

Det tyder på, at det lige gadenet var en god metode

Arkæologien har for længst stadfæstet, at byer i det græske område var blevet anlagt med lige gadenet længe inden Hippodamos’ dage i 400-tallet f. Kr. Systemet stammer formentlig fra Nærorientens byer. For eksempel skriver Herodot om Babylon:

»Byen… gennemskæres af lige gader, dels på langs, dels tværgående, der fører ned mod floden. For enden af hver af disse var der porte i muren langs floden, lige så mange i tal, som der var gader« (1.180).

Og eksempler på græske byer med bygninger fra 400-tallet, der klart følger regulerede gadeforløb fra 500-tallet, kan være Akragas (nuv. Agrigento) og Selinous, begge på Sicilien, samt Metapontion i Syditalien. De er alle anlagt som græske kolonier, hvilket igen tyder på, at det lige gadenet var en god metode, når der skulle anlægges en ny by.

Hippodamos var nok ikke en af de helt store

Har jeg nu ganske taget glansen af gamle Hippodamos, og skal vi holde op med at omtale en by med et anlagt net af lige gader som hippodamisk? Bestemt ikke. Hippodamos vandt sig et ry i 400-tallet f. Kr. som statstænker.

Han var vel ikke en af de helt store i denne sammenhæng, men dog stor nok til at blive ret indgående diskuteret i Aristoteles’ Stats-lære og – ikke at forglemme – blive konsulteret, da Piræus skulle genopbygges efter Perserkrigene. At projektet med Piræus lykkedes til almindelig tilfredshed tyder opkaldelsen af byens agora efter arkitekten på.

Grid’en var altså ikke en enkelt kendt navngiven persons opfindelse, men en gammel velprøvet metode i Nærorienten og i den græske middelhavsverden, når en ny by skulle anlægges. At vi kalder en sådan by hippodamisk, gør ikke noget. Så er vi jo klar over, hvad der hentydes til.

Uddragene fra Aristoteles’ Statslære stammer fra William Norvin og Peter Fuglsangs oversættelse (retskrivningen moderniseret).