På søfartsmuseet i Stavanger har man et sært rorhoved, som formentlig engang har siddet på et hollandsk handelsskib. Men man ved ikke meget mere end det.
»Jan Hendrich Lexow, som var konservator her i flere årtier, opdagede, at hovedet hang i museets kirkesamling. Han vurderede, at det var en fejl og tog det ud af samlingen,« siger konservator og forsker ved Stavanger sjøfartsmuseum, Anne Tove Austbø.
Den omtalte genstand er et rorhoved, som højst sandsynligt er lavet i 1700-tallet og har siddet som pynt på skibets ror.
Figuren forestiller et mandehoved, som er prydet med en hjelm, der er udformet som munden på en hund. På bagsiden sidder et ubehageligt udseende mindre hoved, som rækker tunge mod skibets kølvand.
»Det sjove ved dette hoved er, at det er fyldt med symbolik. Skrækindjagende hoveder har prydet skibe i umindelige tider. Tænk bare på vikingeskibene,« siger Austbø.
»Rorhovedet er også pyntet med vinger som Merkur. Merkur var den romerske gud for blandt andet rejser og succes, så det er ikke så underligt, at de brugte det symbol på et handelsskib,« siger hun.
Findes meget få rorhoveder
Hvordan det lille hoved er havnet i kirkesamlingen er uvist, men i den første halvdel af 1900-tallet var der flere større skibsophug i Stavanger. Måske er det blevet samlet op der, spekulerer Austbø.
»Men det viser, at træskærere og snedkermestre i 1700-tallet ikke kun orienterede sig mod én genre. De kunne skære ornamenter til kirker den ene dag og til både den anden,« fortæller hun.
At dømme ud fra rorhovedets størrelse og stil tror Anne Tove Austbø og kollegerne, at det har siddet på et lille, hollandsk handelsskib.
»Det var mere almindeligt med sådan nogle rorhoveder i Holland end i Norge, og man kunne rejse relativt nemt fra Holland til Norges vestkyst med skib,« siger hun.
Mens galionsfigurerne dukker op på boven af de strømlinede sejlskibe i 1800-tallet, har rorhovederne en længere, men mindre kendt historie, fortæller Austbø.
Og mange af dem har visse fællestræk.
»Hundehovedet og strudsefjer går igen på mange af hovederne, hvilket kan hænge sammen med antikke idealer,« siger hun.
»Dette rorhovede er skåret i egetræ, og man købte formentlig et, der passede til båden. Vi forsøger for tiden at finde ud af mere i hollandsk og international litteratur. Men hvis der er nogen, som kender symbolikken i disse rorhoveder, tager vi da gerne imod tips,« siger Austbø.
Flot og eksotisk
»Der fandtes også meget store rorhoveder. De store nordeuropæiske skibe fra 1600-tallet havde kæmpestore agterender med plads til enorme dekorationer. Et godt eksempel er det svenske Vasaskib, siger Anne Tove Austbø.
»De er blevet omtalt som skibenes altertavle i stil med store kirkedekorationer,« siger hun.
Hvorfor er du så glad for netop denne genstand?
»Den er flot og lidt eksotisk for os på Stavanger sjøfartsmuseum. Vi har mange skibstegninger og mere hverdagsagtige ting fra skibstraditionen i vores samling. Vi arbejder meget med den lokale kystkultur, så dette er mere eksotisk,« siger hun.
»Denne genstand siger noget om træskærerkunstens historie og udviklingen af snedkerfaget. Den er interessant på tværs af flere fagområder,» siger Anne Tove Austbø.
I disse dage kører Stavanger sjøfartsmuseum en kampagne, hvor man hiver skatte fra samlingen frem. Austbø kunne godt tænke sig at lave en tværfaglig udstilling om skibsdekoration.
»Jeg trækker denne genstand frem, fordi vi ikke kender den så godt. Det kan være sjovt at vende sin opmærksomhed mod genstande, hvor man ikke kender alle svarene,« siger hun.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Rorhovedet er formentlig fremstillet i 1700-tallet, og måler cirka 30 centimeter i højden. (Foto: Elisabeth Tønnesen/ Museum Stavanger)
Rorhovedet set forfra. (Foto: Elisabeth Tønnesen/ Museum Stavanger)
På bagsiden af figuren sidder der et lille, skrækindjagende hoved, som rækker tunge til det havvand, skibet netop har lagt bag sig. (Foto: Elisabeth Tønnesen/ Museum Stavanger)
