Forskere undrer sig over Rigspolitiets advarsel mod lovlig hash: »Bizarre« og »helt mærkelige« argumenter

Skal hash legaliseres i Danmark?

Døren til den debat åbnede den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), for i sommer, da hun i et Facebook-opslag 11. august skrev:

»I Socialdemokratiet i København ønsker vi, at vores by skal være en foregangsby og vil derfor søge om opbakning i Folketinget til – først og fremmest på forsøgsbasis – at regulere salget af cannabis gennem en legalisering.«

Forslaget er siden fejet af bordet i et folketingsvar, som justitsminister Nick Hækkerup (S) 21. september gav til Folketingets Retsudvalg.

»Regeringen vil ikke åbne for muligheden for et forsøg med legalisering af cannabis,« fastslog Nick Hækkerup.

Det er Rigspolitiets vurdering, sagde justitsministeren, »at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil.«

Men Rigspolitiets vurderinger mangler begrundelser, forklaringer og henvisninger, siger politiforsker Adam Diderichsen til Videnskab.dk. Nogle af argumenterne er »helt mærkelige«, lyder det fra forskeren, der har skrevet flere bøger om politiarbejde:

»Jeg kan ikke udelukke, at der ligger en masse interne dokumenter, der underbygger deres vurderinger, men lige nu står de som ubegrundede og løse påstande uden nærmere forklaringer eller henvisninger til viden og erfaringer på området,« siger Adam Diderichsen, der er lektor ved Københavns Professionshøjskole.

Også lektor på Norges Handelshøyskole Floris Zoutman, der har studeret effekterne af legaliseringerne af hash i USA, kalder nogle af Rigspolitiets argumenter for »overraskende« og »bizarre«.

Rigspolitiet oplyser til Videnskab.dk, at de ikke kan fortælle, hvad Rigspolitiets vurdering, som justitsministeren henviser til, bygger på.

Hvis man skiller Rigspolitiets vurdering ad, kan man til gengæld opstille 5 argumenter mod legalisering af hash. De 5 argumenter gennemgår vi i artiklen her.

Argument 1: Legalisering vil føre til, at øget forbrug af hash og tager andre stoffer

Rigspolitiet kan ikke udelukke, »at en af konsekvenserne ved en legalisering ville kunne blive et øget forbrug af hash og i sammenhæng hermed formentlig også andre former for euforiserende stoffer,« sagde Nick Hækkerup til Folketingets Retsudvalg.

Med andre ord er der en risiko for, at flere vil ryge hash, og flere vil tage andre stoffer, hvis vi legaliserer skidtet.

Over en bred kam er forskerne enige i, at legalisering af hash kan resultere i, at der ryges mere hash. »Det er der faktisk meget godt evidens for,« siger Floris Zoutman.

Han henviser blandt andet til et amerikansk studie fra 2015, der viste, at legaliseringen af medicinsk marihuana:

• Øgede sandsynligheden for, at der blev røget mere hash på mandesbasis, med 14 procent
• Øgede sandsynligheden for, at der blev røget mere hash på dagsbasis eller næsten dagsbasis, med 15 procent

Legalisering skaber nødvendigvis ikke flere sundhedsomkostninger og misbrugere

Men her er der flere ting at være opmærksom på, inden man konkluderer, at det er et stærkt nok argument imod at legalisere hash, påpeger Adam Diderichsen:

»Vil legalisering lede til flere sundhedsmæssige konsekvenser? Det kunne man godt tro; at mere hash vil føre til flere sundhedsproblemer. Men sådan er det ikke nødvendigvis. For legalisering skaber mere kontrol med produktet og med forbrugeren af det,« siger han.

Kriminolog Kim Møller, der forsker i de kriminelle narkomarkeder og især cannabishandlen, fortæller ligeledes, at der sandsynligvis ikke vil være flere nye, unge hashrygere i Danmark, hvis stoffet legaliseres, selvom det samlede forbrug sandsynligvis vil stige.

»Ud fra den forskning, der hidtil er kommet fra USA, er der ikke noget, der tyder på, at der er sket en eksplosion i, hvor mange der prøver at ryge hash, hvad man ellers kunne have frygtet,« siger han.

Ifølge en rapport, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2017, har knap 45 procent af de 16-44-årige prøvet at ryge hash en eller flere gange i deres liv. Det tal vil sandsynligvis ikke stige, mener Kim Møller, der er lektor i kriminologi fra Malmøs Universitet.

Til gengæld er der - ifølge en undersøgelse Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet lavede i 2015 - omtrent 50.000 danskere, der har et misbrug af hash. Ifølge samme undersøgelse har cirka 17.000 unge i Danmark under 25 år et hashmisbrug.

Storforbrugerne, som Kim Møller kalder dem, vil sandsynligvis ryge endnu mere, hvis hash legaliseres i Danmark.

»Det er ifølge min vurdering storforbrugerne, der ryger hver dag fra morgen til aften og ryger op mod et kilo hash om året, der vil begynde at ryge endnu mere. Så det er dem, der vil få den samlede mængde af hashforbruget til at stige - ikke nye rygere eller dem, der ryger med vennerne en til to gange om året,« siger han.

Det vurderer Kim Møller på baggrund af den viden, vi har om alkohol og cigaretter. Hvis alkohol og cigaretter bliver lettere at få fat i, vil storforbrugerne forbruge endnu mere. På hashområdet findes der ikke solid viden, så det skal tages med visse forbehold.

Som en afgørende pointe til dette argument fremhæver Adam Diderichsen, at konsekvenserne af en legalisering kommer helt an på, hvordan vi vælger at legalisere hash i Danmark.

»Allerede der går det galt i politiets notat. De præciserer ikke, hvad det er for en legalisering, vi taler om, og det har grundlæggende betydning for den faglige diskussion. Men så langt når vi slet ikke ind i samtalen,« siger han.

Ingen beviser for, at hash vil føre til andet stofmisbrug

Om legalisering af hash til gengæld vil føre til, at flere tager andre stoffer, som Rigspolitiet også påstår, er til gengæld usikkert, lyder det fra forskerne.

»Det er ikke noget, der er særlig god evidens for. I bedste fald er den i hvert fald meget blandet,« siger Floris Zoutman.

I 2008 fandt et amerikansk forskerhold nogle foreløbige sammenhænge. Men senere studier - her og her - fandt ingen sammenhæng mellem hash og hårdere stoffer.

»Det er ikke noget entydigt, der peger på, at hash er et gateway-stof til andre stoffer,« lyder det ligeledes fra Mads Uffe Pedersen, der er professor på Center for Rusmiddelforskning Han peger på, at alkohol - ifølge hans arbejde på Center for Rusmiddelforskning - i langt højere grad hænger sammen med brugen af andre stoffer som eksempelvis kokain.

Også Kim Møller påpeger, at han er skeptisk over for argumentet af hash som et såkaldt gateway-stof:

»Der er mange hypoteser på området. Der er den sociale hypotese om, at man kommer i kontakt med det kriminelle miljø og nogle slette typer, hvis man ryger hash. Og den kemiske hypotese om, at når du har oplevet suset af hash, vil du også gerne tage andre stoffer,« siger Kim Møller.

Argument 2: Legalisering vil ikke have effekt på ulovlig hashhandel

»Det er videre Rigspolitiets vurdering, at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil,« fortalte Nick Hækkerup til Folketingets Retsudvalg.

Her er vi igen inde at røre ved sagens kerne, påpeger de forskere, Videnskab.dk har talt med. For vil en legalisering af hash overhovedet nedsætte kriminaliteten og i sidste ende sætte en stopper for den ulovlige hashhandel?

Først og fremmest er det nok umuligt at stoppe ulovlig hashhandel fuldstændig, fortæller forskerne.

Forskning peger til gengæld på, at legalisering af hash vil nedsætte den ulovlige handel med hash.

»I et studie, som jeg var med til at lave i 2017, fandt vi ud af, at legalisering af hash i USA reducerede voldelig, organiseret kriminalitet i Mexico (hvor hashen typisk kommer fra i USA, red.). Den mest sandsynlige forklaring på dette er, at legal hash erstattede illegal hash og dermed reducerede indtægtsgrundlag for organiseret kriminalitet,« siger Floris Zoutman.

Kim Møller er enig:

»Der vil stadig være et illegalt hashmarked for eksempelvis mindreårige, der ikke kan købe i butikkerne. Men det illegale marked vil helt sikkert blive mindre, hvis hash legaliseres. Folk vil i vid udstrækning foretrække at gå ind i en butik med høflig betjening og i ro og mag købe hash der,« vurderer han.

Effekten afgøres af, hvor hårdt man regulerer

Hvor stort eller småt det illegale hashmarked vil være efter en legalisering kommer igen an på, hvordan man vælger at legalisere.

Generelt kan man sige, at jo flere restriktioner - det vil sige skatter og andre ting, der gør den lovlige hash dyrere og mere besværlig at skaffe - jo større vil det illegale marked være.

»Det er klart, at hvis marihuana reguleres og beskattes højt, vil der stadig være et illegalt marked. Det kender vi også fra hjemmebrygget alkohol i lande, hvor der er en skat på alkohol. For eksempel her i Norge,« fortæller Floris Zoutman.

Under alle omstændigheder vil det dog være så godt som umuligt for staten at konkurrere med det illegale marked på prisen, vurderer Kim Møller:

»Hvis statslige butikker sælger til nuværende priser, vil kriminelle nemt kunne underbyde dem. Min vurdering er, at de ville kunne sænke prisen på grammet med 20 kroner fra den nuværende markedspris og stadig drive en rentabel forretning,« siger han.

Professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning vurderer ligeledes, at staten vil tabe priskrigen på hash.

Også Floris Zoutman er enig i, at det illegale marked vil kunne underbyde staten. Men, tilføjer han, de lovlige hashhandlere har en anden væsentlig markedsfordel:

»De lovlige hash-producenter har en markant markedsfordel, fordi de er beskyttet af retssystemet. Derfor skal de ikke bruge tid og energi på at beskytte deres ressourcer, på samme måde som kriminelle skal gøre det overfor andre kriminelle og politiet,« forklarer Floris Zoutman.

Selvom det er svært at sige præcist, hvor stor en effekt legalisering vil have på det illegale marked, er Adam Diderichsen ikke i tvivl om, at legalisering vil få kriminaliteten i Danmark til at falde.

»Der vil med stor sandsynlighed blive mindre kriminalitet i samfundet, hvis man fjerner hash-delen,« siger han og fortsætter:

»Nogle kriminelle vil måske sælge flere hårde stoffer eller andre ting, som de kan score penge på. Men vi ved fra forskningen, at når kriminalitet flytter sig fra et område til et andet, er det kun en lille del, der flytter sig, så der alt i alt bliver mindre af den,« forklarer Adam Diderichsen.

Argument 3: Det vil være meget dyrt at producere hash i Danmark

Mens de første argumenter, vi har gennemgået her, må siges at være sagens kerne - altså de store spørgsmål om legalisering af hash - bevæger vi os nu hen i nogle argumenter, som flere forskere har lidt sværere ved at forstå.

Nick Hækkerup fortalte til retsudvalget, at Rigspolitiet »bemærker, at den foreslåede legalisering vil være omkostningstung, idet produktionen af hash i Danmark vil være meget bekostelig.«

»Her bliver det næsten latterligt,« lyder det fra Adam Diderichsen, der fortsætter:

»Rigspolitiet er ikke eksperter i landbrugsøkonomi. Det er ikke dem, der skal vurdere, om det er en fornuftig business case at producere hash i Danmark. Vi taler om en ret banal plante. Så det virker helt afkoblet fra virkeligheden,« siger han.

Floris Zoutman kalder argumentet for »bizart«:

»Argumentet giver ingen mening. Jeg er fra Holland, der har et meget sammenligneligt klima med Danmark, og der er i mange år blevet produceret marihuana med fin succes. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et problem i Danmark,« fastslår han.

Kim Møller anerkender, at der vil være nogle etableringsomkostninger, hvis man skal producere cannabis på industriel skala, men han fortæller, at han ikke ved, om det er dyrere at producere hash i Danmark end i andre lignende lande.

Argument 4: Sikkerheden på de offentlige salgssteder kan blive dyr

»Sikkerheden omkring de foreslåede kommunale salgssteder vurderes ligeledes at udgøre en omkostningsfaktor, idet stederne, efter politiets vurdering, bør være særligt sikret mod overfald og chikane fra det kriminelle miljø,« fortalte Nick Hækkerup til Folketingets Retsudvalg.

Det er rigtig nok, siger Kim Møller, at der nok kommer til at skulle være brug for noget sikkerhed omkring salgsstederne.

»I Californien, hvor hashhandlen er fuldstændigt liberaliseret, er der nogle private producenter, der er blevet udsat for vold og er blevet berøvet. Det samme er sket i Holland, hvor forsyningsledet er udsat, fordi det er ulovligt at producere hash, men man gerne må ryge det,« siger han.

»Men jeg forestiller mig ikke, at det bliver et problem i Danmark,« tilføjer Kim Møller.

Problemet i USA er, at hash kun er lovligt i nogle stater, så hashproducenterne er ikke koblet op på banksystemet, men kører deres forretning med kontanter, forklarer Floris Zoutman:

»Det skaber en risiko for dem. Men jeg kan virkelig ikke forestille mig, at det er sådan et system, man vil bruge i et land som Danmark. Så jeg har svært ved at se, hvad de baserer argumentet på,« siger han.

»Jeg forestiller mig, at hashmarked i Danmark vil minde om markedet for alkohol i Norge og Sverige, hvor man har Vinmonopolet og Systembolaget. Og jeg er aldrig blevet overfaldet eller berøvet der,« tilføjer Floris Zoutman.

Adam Diderichsen finder også argumentet »mærkeligt«:

»Det kan da godt være, at man i en overgang skal bruge penge på indbrudssikring eller vagter på salgsstederne og hos producenterne. Men det vil være en udgift, der vil indgå i den samlede økonomiske vurdering, og så kan man vælge at beskatte hash lidt ekstra af den årsag,« siger han.

Under alle omstændigheder vurderes det til at være »et problem i småtingsafdelingen«, som Kim Møller siger det.

Argument 5: Politiet får svært ved at skelne mellem lovligt og ulovligt købt hash

»Kontrolleret legalisering af hash vil endvidere kunne betyde, at håndhævelsen af illegal besiddelse af hash vanskeliggøres, da det ikke er muligt at skelne mellem legalt og illegalt erhvervet hash,« fastslog ministeren som et sidste argument mod legalisering af hash.

Endnu engang vækker argumentet undren blandt forskerne.

»Igen er vi ude i småtingsafdelingen for problemer,« siger Kim Møller.

»Det er jo rigtig nok, at det kan blive svært at skelne. Men hvorfor skulle man have illegal hash på sig, hvis man kan købe det legalt? Desuden kunne man lave en regel om, at man skal have kvitteringen for sin hash på sig. Jeg tror ikke, at det bliver et stort problem,« tilføjer han.

Floris Zoutman er overrasket over problematiseringen.

»Jeg forstår den ikke helt,« siger han:

»Hvis de tænker på, at de kan få svært ved at ramme de ulovlige dealere og smuglere, så kan det jo nemt reguleres, hvis man laver en lov om, hvor mange gram hash, man har lov til at have på sig,« uddyber Floris Zoutman.

Adam Diderichsen finder, at det nok engang tilhører kategorien for »helt mærkelige argumenter«:

»Hele pointen med legalisering er jo, at politiet ikke skal kontrollere om private forbrugere har hash på sig, fordi besiddelse vil være lovligt. Jeg synes, at argumentet afslører, at politiet lever i en verden, hvor de ikke har tænkt igennem, hvad de snakker om, og hvad en legalisering kan betyde,« siger han.

Ærgerligt, at debatten lukkes ned

Adam Diderichsen fastslår, at han hverken er for eller imod legalisering af hash. Men han ærgrer sig over, at ministeren og Rigspolitiet lukker fuldstændig ned for debatten.

»Politiets ord bliver ofte brugt som Guds stemme, der siger, at sådan er verden. På den måde får de en rolle som en indiskutabel autoritet. Men hvis man kigger på argumenterne, så kan de diskuteres - og nogle af dem åbenlyst uholdbare. Jeg synes ikke, at det er i orden - hverken som borger eller samfundsforsker,« siger Adam Diderichsen.

Kim Møller er mindre fortørnet:

»Jeg forstår kritikken. Og det er vigtigt at huske på, at Rigspolitiets vurderinger kun dækker den del af debatten, der har med kriminalitet at gøre. Men når Rigspolitiet bliver bedt om at komme med en vurdering til ministeren, skulle den gerne være kommet i går. Derfor bebrejder jeg dem ikke, at de holder det kort,« siger Kim Møller.

Justitsministeriet har oplyst til Videnskab.dk, at justitsminister Nick Hækkerup er blevet stillet flere spørgsmål til Rigspolitiets vurderinger i Folketinget. Ministeriet skriver derfor, at vi må vente på at få en uddybning på, hvad vurderingerne bygger på, indtil ministeren svarer på det i Folketinget.