Forskere: ‘Mere hamp på danske marker’

Misbrug, afhængighed og hashtåger. Planten bag hash og marihuana har fået et blakket ry, men faktisk er det helt lovligt at dyrke en række hamparter på de danske marker.

Og hamp har flere gode egenskaber, som kan være nyttige for både miljøet og de danske landmænd, mener forskerne bag et nyt projekt.

»Vi er ved at undersøge en række anvendelsesmuligheder for hampplanter, og det ser rigtig lovende ud,« fortæller Irini Angelidaki, som er professor ved DTU Miljø på Danmarks Tekniske Universitet.

Hun er en af forskerne bag det nye Bioraffinaderi Øresund, som er et samarbejde mellem danske og svenske universiteter og erhvervslivet.

Bioraffinaderiet åbnede i Skåne i sommer, og de medvirkende forskere er allerede i fuld gang med at dyrke hampplanter.

»Vi har for nyligt fundet ud af, at den øverste del af hampplantens blade har et meget højt proteinindhold. Det betyder, at de vil have stor værdi som dyrefoder,« fortæller Eva Johansson, som er medlem af styregruppen i Bioraffinaderi Øresund og professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet.

Ikke helt ude i hampen…

Hun understreger, at de hampplanter, som forskerne dyrker, ikke bliver brugt til producere hash eller andre rusmidler.

»Der findes en række forskellige hampplanter, og de arter, som er tilladte, har et meget lavt indhold af de virksomme stoffer fra hash. Så vores hampplanter vil ikke kunne bruges til lave hash,« lyder det fra professor Eva Johansson.

I stedet kan hampplanterne bruges til en lang liste af andre produkter, og ifølge forskerne giver det skandinaviske klima gode muligheder for at dyrke hampplanter.

»Der er mange grunde til, at vi er interesserede i dyrkning af hamp. En af dem er, at hamp har en høj biomasse, hvilket betyder, at du får en stor mængde plante for hver kvadratmeter, du dyrker,« forklarer professor Eva Johansson.

Hamp til din bil

Traditionelt set har hampplanten blandt andet været brugt til at fremstille tovværk og stoffer til beklædning. Her har man udnyttet, at hampplantens lange stængler er opbygget af nogle meget stærke fibre.

I dag kan man udnytte og bearbejde de stærke fibre, så deres egenskaber kommer til at minde om kulfibres egenskaber.

I Europa bruges fibrene fra hamp blandt andet til indvendig beklædning af biler, som isoleringsmateriale til huse og til fremstilling af plastik.

»Hamp kan i mange tilfælde være et miljørigtigt alternativ til kemikalier og andre produkter. Udover stænglerne har hampplanter nogle frø, som sidder i toppen af planten. I nogle typer af hamp har frøene et meget højt indhold af olie,« forklarer professor Eva Johansson.

I nogle lande bliver olien fra hampfrøene blandt andet brugt til fremstilling af madolie, og økologiske producenter brygger shampoo, cremer og proteinholdige kosttilskud på hampplanter. Endelig kan de hurtigt voksende planter også anvendes til fremstilling af bioenergi.

»Det store potentiale i hampplanter er, at man kan udnytte planten til mange forskellige formål. Vi er ved at undersøge, hvilke muligheder der bedst kan betale sig – både for miljøet og for industrien,« forklarer Eva Johansson.

Hamp er en alsidig plante

På Aarhus Universitet er seniorforsker Uffe Jørgensen enig i, at hampplanter kan have et stort potentiale på de danske marker.

»Hamp er nok en af de afgrøder, som har flest forskellige produkter i sig. Så hvis man formår at udnytte dem på fornuftig måde, kan det have et stort potentiale. Men jeg tror, at det vil tage en del år, før vi rigtigt begynder at se potentialet ude i virkeligheden, « siger Uffe Jørgensen, som er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi.

Han påpeger, at det kan være en fordel for landmænd at dyrke hampplanter, fordi jorden har brug for sædskifte – altså at skifte mellem forskellige afgrøder. Hvis en landmand f.eks. dyrker raps eller roer på den samme mark flere år i træk, vil der nemlig opstå mere sygdom blandt planterne.

»Hvis man kunne få mere hamp ind som en almindelig afgrøde i dansk landbrug, ville man få nogle fordele for det samlede sædskifte. Hamp er en sund afgrøde, og den har ikke de samme sygdomme som mange andre landbrugsafgrøder. Den er også rigtig god til at konkurrere med ukrudt, så den har behov for færre sprøjtegifte,« siger Uffe Jørgensen.

Ingen efterspørger hamp

Men hvis forskerne er enige om, at der er stort potentiale i hampdyrkning – hvorfor ser vi så ikke mere hamp på de danske marker?

Seniorforsker Uffe Jørgensen peger på hampeksperten Bodil Pallesen, som den rette til at besvare spørgsmålet. Bodil Pallesen er konsulent ved Agrotech, og hun har i mange år arbejdet for at få hamp ind i landbruget og industrien.

Hun forklarer, at det kniber med at få gang i produktionen af hamp, fordi det er svært at sælge hampeprodukter.

»Du kan næsten ikke finde et produkt, som er mere bæredygtigt end hamp. Men det er en lang sej proces at få gang i markedet, for folk efterspørger ikke hampprodukter – måske fordi de antager, at de er dyrere, eller fordi folk ikke kender til dem. Jeg tror for eksempel ikke, at den almindelige håndværker ved, at der eksisterer et isoleringsmateriale af hamp. Men det er faktisk sundere at håndtere for ham selv og mere miljøvenligt end almindeligt isoleringsmateriale,”« siger Bodil Pallesen, som er seniorkonsulent ved Agrotech.

Hun har selv stået for at udvikle netop isoleringsmateriale fra hamp og flere andre hampeprodukter. Men på trods af en række tiltag for at sparke gang i produktionen er der ifølge Bodil Pallesen stadig kun »ganske få« danske landmænd, som dyrker hamp.

»Der er stadig kun 100 hektar jord i Danmark, hvor der dyrkes hamp. Hvis man skal have en rentabel produktion af hamp, kræver det, at det køres op i meget større skala. Der er gang i flere tiltag, for at det skal ske, men det vigtigste er, at forbrugerne efterspørger hampeprodukter,« siger Bodil Pallesen.