Forskere: Kvinder reagerer helt anderledes på at spille fodbold end mænd
Vi ved, at hovedstød påvirker kvinders hjerner, og menstruation øger risikoen for skader. Men ellers er forskning i kvindefodbold historisk fattig. Nu blæser danske forskere til angreb.
Pernille Harder, kvindefodbold, forskning, videnskab, fodbold, FIFA

Fodbold er den mest populære sport blandt kvinder i verden, og tv-stationer sender flere og flere kampe med blandt andre danske Pernille Harder. Nu er verdens forskere også for alvor ved at få øjnene op for kvindefodbold. (Foto: Shutterstock)

Fodbold er den mest populære sport blandt kvinder i verden, og tv-stationer sender flere og flere kampe med blandt andre danske Pernille Harder. Nu er verdens forskere også for alvor ved at få øjnene op for kvindefodbold. (Foto: Shutterstock)

Vidste du, at kvinders hjerner fungerer dårligere i helt op til 24 timer, efter de har headet til en bold?

Eller at risikoen for en skade på en kvindelig fodboldspillers korsbånd og ledbånd er større, når hun har menstruation?

Kvinder ser nemlig ud til grundlæggende at reagere helt anderledes på fodboldspil end mænd.

Det viser nogle af studierne, der gennem tiden er lavet i kvindefodbold – men de er forholdsvis få. Selvom kvindekroppen er en hel verden for sig selv, halter forskning i kvindefodbold nemlig håbløst bagefter forskning i herrefodbold.

5-10 gange mere forskning i mænd

Hver gang, der bliver publiceret 5-10 nye forskningsresultater ud fra målinger på fodboldspillende mænd, bliver der blot publiceret 1 enkelt om kvinder.

Den danske fodboldforsker Katrine Okholm Kryger kalder det »ekstremt lidt«. Hun har for nylig kortlagt verdens hidtidige kvindefodboldforskning for det internationale fodboldforbund, FIFA.

Nuancer til tallene

Professor Peter Krustrup fra Syddansk Universitet gør opmærksom på, at selvom kvindefodbold stadig fylder for lidt i forskningen i forhold til herrefodbold, skal man have med i baghovedet, at piger og kvinder i øjeblikket udgør blot 15-20 procent af det samlede antal fodboldspillere.

Samtidig ser det faktisk værre ud i andre lignende kvindesportsgrene som amerikansk og australsk fodbold og rugby.

»På den måde kan man sige, at kvindefodbold faktisk er godt belyst i forhold til andre kvinde-idrætter og måske endda det bedst belyste idrætsområde for kvinder overhovedet,« indskyder Peter Krustrup.

»En stor del af forskningen omhandler korsbåndsskader og hjernerystelser i en eller anden grad. Som om kvinder kun kan få de to slags skader.«

»Skal man forbedre kvindesporten, skal vi have en langt mere holistisk tilgang og se på den fra mere end et medicinsk perspektiv,« konkluderer Katrine Okholm Kryger, adjunkt på fakultet for sport, sundhed og anvendt forskning på St. Mary’s University i England.

Kortlægningen er udgivet i tidsskriftet Science and Medicine in Football og skal bruges af FIFA til at finde ud af, hvilken retning man skal forsøge at skubbe fodboldforskning i for fremtiden. Og der er rigeligt med muligheder.

Store huller i videnskaben har efterladt trænere, fysioterapeuter og andre fagfolk med et væld af spørgsmål, de aldrig har fået svar på, for eksempel:

  • Hvordan spiser en kvindelig fodboldspiller optimalt op til en afgørende kamp?
  • Hvordan træner man en kvindekrop bedst og sørger for, at den kommer sig så godt som muligt efter kamp?
  • Hvordan coacher man bedst en kvindelig fodboldspiller til den optimale præstation, også hvis hun har humørsvingninger i forbindelse med menstruationen?

Én af mange forhindringer for at finde ny viden har været, at det er svært at lave forskning på kvindekroppen, fordi menstruation påvirker både krop og sind. Udfordringerne vender vi tilbage til i afsnittet 'Derfor mangler ligestilling i forskningen'.

Kæmpestigning i kvindefodboldforskning

Det positive i Katrine Okholm Krygers nye kortlægning er, at den viser en lille eksplosion i forskningen i kvindefodbold. I løbet af de seneste 10 år er antallet af studier firdoblet.

Kvinde- i forhold til herrefodbold

Mænds første VM blev afholdt i 1930.Kvinders første VM var i 1991.

Interessen vokser løbende. Det seneste VM for kvinder i 2019 slog klart rekord i seertal, da godt en milliard mennesker var forbi en skærm for at følge med. Godt 3,5 millliarder mennesker så mændenes VM i 2018.

Op mod 300 millioner mennesker dyrker selv fodbold. Omtrent hver tiende er pige eller kvinde. (De noget usikre tal varierer fra kilde til kilde.)

I selve spillet ser det ud til, at mænd afleverer flere gange og mere præcist i løbet af en kamp. Mænd laver længere afleveringer og skyder længere udefra. Kvinder tilbageerobrer bolden hurtigere fra modstanderholdet.

Det konkluderer et preprint-studie fra 2021, som altså endnu ikke er blevet kritisk gennemlæst af fagfæller.

Det er især forskere i fodboldbegejstrede lande som England, Sverige og Danmark, der står for at indsamle ny viden.

Én af de helt store trækheste for vognen er professor Peter Krustrup fra Syddansk Universitet. Han er den forsker i verden, der har udgivet flest studier om pige- og kvindefodbold.

Alene i år har han taget initiativ til at udgive op mod 15 videnskabelige artikler i et særnummer af tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports om elitefodbold for kvinder.

Det er blandt andet forsøg med at udtage blodprøver og muskelbiopsier under en fodboldkamp.

»Vi gjorde noget tilsvarende på mandlige fodboldspillere i et studie, der udkom i 2006. Det er altså 15 år siden. Det siger noget om, hvor langt forskningen i kvindefodbold har haltet efter,« bemærker Peter Krustrup, professor i Sport og Sundhed ved Syddansk Universitet, inden han tilføjer:

»Men det fortæller også noget om, at det nu er et felt i rivende udvikling. Det rykker virkelig i disse år, hvor vi ser en exceptionel stigning i antallet af artikler, som Katrine også peger på i sin kvalitetsforskning.«

Her kan du se et par eksempler på forskernes stigende interesse i kvindefodbold:

 

Derfor mangler ligestilling i forskningen

Ifølge de to danske forskere er der åbenlyse grunde til, at det efter årtiers fodslæberi peger mod mere ligestilling i kvindefodboldforskning:

  • I det fodbold- og fodboldforskningsglade England var kvindefodbold forbudt i årtier op til 1970’erne, fordi fodboldforbundet mente, det var usundt for kvindekroppen. I dag er det helt anderledes, og kvindefodbold bliver mere og mere populært. For nylig gav BBC og Sky Sports hele 200 millioner kroner for at få lov at vise kampe fra den bedste engelske kvinderække.
  • Fodboldforskning har typisk været udført af mænd, forskningskonferencer har været fulde af mænd, emnet har været herrefodbold. Samtidig har klubberne været fulde af mænd, der var trænere og fysiske eksperter. Alt det bløder mere og mere op – selvom Katrine Okholm Kryger faktisk er eneste kvinde i FIFA’s seks personer store ekspertgruppe.
  • Kvinder har i mange år spillet på baner uden kameraer og teknik, selv i store ligaer som Premier League og Champions League. Det har gjort det meget svært for forskere at lave de store, forkromende spilleranalyser, som man laver i herrefodbold.

For nogle år siden godkendte FIFA også, at fodboldspillere må bære måleudstyr som GPS-målere på kroppen under fodboldkampe. Så nu kan forskere som Peter Krustrup virkelig nørde løs i live-data fra kvindefodboldkampe.

Kvinders menstruation gør forskning svær

Professor Peter Krustrup fortæller, at kvindens menstruation har været en barriere for at bruge kvindekroppen til forskning. Menstruationen påvirker både fysik og psyke.

Det har gjort det lettere for forskere at indsamle viden fra mænd i mange andre sammenhænge end lige fodbold. Medicin (eksempelvis de højaktuelle vacciner) og fysiologi er eksempler, hvor man typisk har mandlige forsøgsdeltagere.

Andre forskere har netop advaret om, at skævvridningen gør det svært at finde ud af, hvordan fysisk aktivitet påvirker sygdom hos kvinder. Hvis du har adgang til Politikens Sundhedsmonitor, kan du læse mere dér.

Det gør professoren så både gennem sit arbejde som fysisk træner på det danske kvindelandshold og via målinger på kvinder i den danske kvindeliga.

»Vi kan nu sammenligne spillerne med for eksempel andre ligaer og med EM i 2017, hvor vi fik data for det danske kvindelandshold. Pludselig står vi med en masse data fra både den hjemlige liga og fra internationale topkampe med mange flere spillere end før. Det er et kæmpeskridt fremad,« fortæller Peter Krustrup.

Flere mennesker og penge

Professoren oplever gennem sit arbejde med kvindelandsholdet, at antallet af fysiske trænere, fysiologer og analysefolk vokser og vokser i både Norden og de store ligaer i England, Tyskland, Italien og Spanien.

»Det danske kvindelandshold er spredt ud over alle de store topklubber i Europa, som har stabsmedlemmer, der kontakter mig og beskriver, hvordan de indsamler data og tester og følger restitutionen.«

»Man kan virkelig mærke, at det er bedre finansieret og understøttet, at mandskabet bliver bedre, og at vi dermed får bedre dataindsamling i de bedste ligaer,« beretter Peter Krustrup.

I takt med den stigende opmærksomhed begynder forskerne også at få flere penge til deres projekter. Peter Krustrup har for eksempel fået 10 millioner kroner fra Team Danmark.

Pengene er gået gennem netværket PRoKIT (Præstation, Restitution og Kostoptimering i Intervalidræt) til at lave sine nyere studier med blandt andet biopsier på kvindefodboldspillere. Forskningen omfatter i øvrigt også håndbold- og ishockeyspillere.

FIFA og UEFA suger til sig af dansk viden

De danske forskeres studier og erfaringer bliver brugt helt oppe i toppen af fodboldens verden i blandt andet internationale fodboldforbund.

Katrine Okholm Kryger arbejder i FIFA sammen med blandt andre lægen for det engelske fodboldlandshold, forskningschefen i Premier League-klubben Arsenal og den lægeansvarlige hos FIFA – og hos det europæiske fodboldforbund UEFA sidder hun i en ekspertgruppe, der undersøger, hvordan man gør træneruddannelsen mere fokuseret på kvindekroppen.

»Jeg definerer mig selv som relativt ung og tidligt i karrieren, så det er superfedt at få lov at være med til at skabe og styre, hvor forskningen skal hen ad på så højt niveau,« fortæller hun.

Peter Krustrup har senest holdt foredrag for UEFA med deltagere fra 40 lande om indholdet af et særnummer af et videnskabeligt tidsskrift med fokus udelukkende på kvindefodbold (se foto og beskrivelse højere oppe i artiklen).

Han skal i næste uge af sted med kvindelandsholdet for blandt andet at indsamle flere data.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.