Forskere: Kvinder kan også være voldelige

17. februar rejste tre britiske skolepiger til Syrien for at blive en del af Islamisk Stat. Den britiske premierminister David Cameron udtalte kort derefter, at det var vigtigt at finde pigerne, så man kunne få dem hjem og beskytte dem.

Men når unge mænd rejser til Syrien, er reaktionen som regel en anden. I stedet for at arbejde for at få mændene hjem, ser mange hellere, at de ikke skal komme tilbage igen.

Hvorfor synes vi, det er synd for kvindelige islamister, og kvinder som bevæger sig i voldelige miljøer, men ikke for mændene?

Ifølge Laura Sjoberg, som er professor i statskundskab ved University of Florida og forsker i international sikkerhed og kvinders brug af vold i global politik, er der en enighed i samfundet og medierne om, at kvinder skal beskyttes fra vold.

»Vold er ikke noget, kvinder gør, og de kan ikke både være voldelige og skulle beskyttes fra vold. Man kan enten være offer eller gerningsmand – ikke begge dele,« siger hun til Videnskab.dk.

Vold er noget, man forbinder med maskulinitet

Ifølge Laura Sjoberg er det for mange mennesker dybt ubehageligt at tænke på, at kvinder kan være voldelige.

»Vold er noget, vi forbinder med maskulinitet, og vi ser kvinder som anderledes og bedre end mænd. Kvinder skal være upartiske, og vi ser dem derfor som ude af stand til at dyrke vold. Når de så gør det alligevel, kan vi ikke forstå hvorfor,« siger hun.

Hun får opbakning af Ann-Karina Henriksen, som er antropolog ved Aalborg Universitet og forsker i pigers brug af vold.

»Vi reagerer meget voldsomt, når piger bruger vold. Det gør vi, fordi det er en dobbeltafvigelse – både på grund af vores afstandtagen til vold generelt, men også over for kvinders og pigers brug af vold i særdeleshed. Voldelige kvinder afviger på begge disse parametre.«

Voldelige piger mangler omsorg – drenge skal straffes

Den stærke reaktion over for voldelige piger er også noget, man kan se i medierne. For piger behøver ikke at være nær så voldelige som drenge for at ende på forsiden, forklarer Ann-Karina Henriksen.

Ifølge Ann-Karina Henriksen opstår især to forskellige reaktioner fra mediernes side, når der har været episoder, hvor piger har benyttet vold.

1. Der har været en mangel på omsorg
Når piger har udført voldshandlinger, vil mange medier ofte fokusere på at det er synd for pigen, som sikkert mangler omsorg, siden hun har behov for at opføre sig voldeligt. Der vil være et ønske om at hjælpe hende til at stoppe med at være voldelig.

Den samme omsorg er sjældent gældende for drengene, som ofte bliver kategoriseret som farlige unge, der skal straffes og spærres inde.

2. Der er noget galt med pigen
En anden reaktion kan være, at der må være noget galt med pigen, som dyrker vold. Voldelige piger bliver derfor ofte forklaret med, at der er noget galt med hende, såsom psykiske problemer eller sygdom. Er drenge derimod voldelige, giver vi ungdomskulturen skylden.

Kvinders vold bliver ofte betragtet som personlig

Når kvinder dyrker vold eller står bag terrorangreb, har samfundet ofte et stort behov for at forklare, hvorfor de kvinder har valgt at handle, som de har gjort.

»Det er svært at forstå, når kvinder udfører politisk vold. Det er noget, som mænd gør. Vi ser politisk vold som en yderst maskulin form for vold,« siger Laura Sjoberg.

Men i stedet for at undersøge, om kvinderne har politiske motiver, er der en tendens til, at medierne og samfundet fokuserer på de personlige motiver. Når det er mænd, som har begået terror, taler man derimod om politiske eller religiøse motiver, forklarer hun.

»Når en kvinde har begået et terrorangreb, hører man ofte om, at det er, fordi hendes store kærlighed forlod hende, eller fordi hun var 40 år og single og ikke havde noget indhold i livet. Man ser dem som selvmorderiske kvinder, eller kvinder der er forblændede af kærlighed.«

Mange faktorer spiller ind – ligesom hos mænd

Når en kvinde har begået et terrorangreb, hører man ofte om, at det er, fordi hendes store kærlighed forlod hende, eller fordi hun var 40 år og single og ikke havde noget indhold i livet.

Laura Sjoberg

Men Laura Sjoberg er ikke enig i, at en kvinde vælger at blive terrorist på baggrund af ulykkelig kærlighed, eller fordi hun har mistet en søn i krig, som man ofte beskylder de tjetjenske sorte enker for.

I stedet er der mange faktorer, som spiller ind. Præcis, som når en mand vælger at blive terrorist.

Laura Sjoberg understreger dog, at amerikanske medier har en større interesse i kvindernes personlige motiver, end de europæiske medier har.

»Amerikanske medier er langt mere interesserede i de følelsesmæssige motiver, end de europæiske er. De europæiske medier er mere interesserede i de intellektuelle baggrunde, og hvad det samfundsmæssige problem bag det er.«

Kvinder fødes ikke mindre voldelige end mænd

Ifølge Ann-Karina Henriksen er kvinder generelt mindre voldelige end mænd. Men det er ikke noget, hun mener, er bestemt allerede ved fødslen.

»Kvinder er mindre voldelige end mænd, og det er de i høj grad, fordi de bliver socialiseret til at være det. Mænd bliver i højere grad socialiseret til at stå fast og være dominerende. Men ud fra et antropologisk synspunkt bliver kvinderne ikke født mere eller mindre voldelige end mændene,« siger hun.

»Der er nogle kønskonstruktioner på spil, fra vi er helt små, som gør, at vi ser piger som mindre voldelige end drenge. I folkeskolen reagerer man mere bekymret, når piger er fysisk aggressive over for hinanden. Drengenes leg med krig og skydevåben er derimod noget, vi forventer, og den fysiske vold ligger i nogen grad i forlængelse af denne leg og de udtryksformer. Men hvis piger er fysisk aggressive, ser vi det som afvigende.«

Vi ser en stigning af voldelige kvinder

Selvom vi ser en stigning af kvindelige terrorister og voldelige kvinder, er der stadig langt flere voldelige mænd, end der er voldelige kvinder, understreger Laura Sjoberg.

»Men det kan også være, fordi at man ikke lagde så meget mærke til voldelige kvinder tidligere. De har altid været der. Vi kender jo også til kvindelige vagter i kz-lejre, der tog del i jødeudryddelsen. Men nu er man langt mere opmærksomme på dem, end man har været før,« siger Laura Sjoberg.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi lever i en verden, hvor der er og altid har været særlige forventninger til kvinder. Men i dag er der mere social åbenhed end tidligere, og det gør, at kvinder har fået mulighed for at tage del i politisk vold. Og det kan være en af grundende til, at vi ser flere kvindelige terrorister og voldelige kvinder, end vi har gjort før.«