Med dobbelt op på valgkamp skal man anstrenge sig meget for slet ikke at følge med i den politiske debat i disse uger.
Der er dog forskel på, hvad der debatteres, alt efter om man får flest af sine politiske måltider på Facebook, Twitter, Instagram eller i de traditionelle nyhedsmedier.
Det viser den foreløbige data, som to forskere i journalistik på Roskilde Universitet har kortlagt i den godt halve uge, som Folketingsvalget har stået på.
»Vi taler meget om, hvordan sociale medier i højere grad end nogensinde før påvirker valget, og vi taler om, at der sker en stigende professionalisering af politikerne og deres kommunikation,« fortæller professor MSO Mark Blach-Ørsten til Videnskab.dk.
»Vores formål er at se, hvor langt denne udvikling er kommet,« uddyber Mark Blach-Ørsten, der sammen med ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet Mads Kæmsgaard Eberholst står bag projektet.
Frem til Folketingsvalgets sidste dag, 5. juni, vil de løbende kortlægge, analysere og formidle, hvilke emner der diskuteres på tværs af de forskellige medieplatforme.
Projektet gennemføres i samarbejde med programmet Detektor på DR og med assistance fra mediedatabasen Infomedia.
\ Sådan holder de øje med medierne
Forskerne søger dagligt i landsdækkende dagblade på print og web og landsdækkende Radio- og TV-nyheder på Infomedia.
Derudover overvåges alle partiers og politikeres offentlige Facebook-, Twitter- og Instagram-profiler løbende under valget.
Herefter kategoriserer forskerne opslagene under 7 forskellige emnekategorier.
LÆS OGSÅ: Dette er det vigtigste spørgsmål, du kan stille i valgkampen
Flygtninge på Facebook og klima på Twitter
Selvom valgkampen stadig er frisk, så tegner den foreløbige data allerede nu et billede af, at der er visse forskelle på, hvilke emner der diskuteres på tværs af medierne.
Der bruges eksempelvis mest krudt på flygtninge- og indvandrerdebatten på Facebook og i nyhedsmedierne, mens klimaet er den varmeste kartoffel på Twitter og Instagram, og det er egentlig ikke så overraskende ifølge Mark Blach-Ørsten:
»Det passer meget fint med, at flygtninge- og indvandrerspørgsmålet fylder meget hos den bredere befolkning, der er repræsenteret på Facebook. Mens Twitter er sted, hvor De Radikale, der har klimaspørgsmålet højt, eksempelvis er meget aktive,« forklarer han.
Du kan se den foreløbige data her:
Sociale medier er øjebliksbilleder
Man skal naturligvis tage det forbehold i forhold til resultaterne, at vi stadig er i begyndelsen af en lang valgkamp, så emnerne kan altså stadig nå at ændre sig.
»Inden valgkampen kunne de fleste meningsmålinger fortælle os, at miljø og pension ville fylde dagsordenen. Dengang var flygtninge- og indvandrerspørgsmålet i baggrunden, men så kom Stram Kurs, og nu ser det ud til at være vendt tilbage,« fortæller Mark Blach-Ørsten.
Generelt er sociale medier også mere som en slags stikflamme, der pludselig blusser op, og derfor giver den ikke et 1:1 billede af, hvad folk går op i.
»Sociale medier kan godt bruges som et billede på, hvad den brede befolkning interesserer sig for, men de giver også kun et øjebliksbillede af, hvad der interesserer folk lige nu og her, og hvad de derfor engagerer sig i,« forklarer Mark Blach-Ørsten.
Man kan eksempelvis godt synes, at flygtninge- og indvandrerdebatten er vigtig, og samtidig synes, at sundhed, klima, forsvaret og pension er vigtige emner. Men det vil sjældent komme lige så godt til udtryk i dataen fra de sociale medier.
De traditionelle medier skal i højere grad bevare et mere køligt overblik og sørge for at prioritere og dække alle emner mere bredt og stabilt.
Derfor bør der også være en forskel på emnerne i traditionelle medier og på sociale medier, påpeger Mark Blach-Ørsten.
LÆS OGSÅ: Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier
Nyt fokus på sociale medier
Arbejdet er en gentagelse af et projekt, der også blev lavet under Folketingsvalget i 2015.
Dengang var der betragteligt mindre fokus på sociale medier fra politikerne.
Helle Thorning Schmidt tweetede således nul gange under hele valgkampen, mens Lars Løkke Rasmussen svingede sig op på 14 tweets.
I år er valgkampen for alvor flyttet ind på de sociale medier, og derfor er det vigtigt at få et overblik over valgkampen, der adskiller sig fra traditionelle medier og på tværs af hinanden.
»At få de sociale medier med i analysen er afgørende i en valgkamp, hvor vi ved, at politikerne har oprustet på netop dette område, og hvor vi også ved, at en masse, især yngre vælgere, befinder sig,« fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst i en pressemeddelelse om projektet.
LÆS OGSÅ: Valgkampen er flyttet ind på de sociale medier
\ Valget på Videnskab.dk
Frem mod de to kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.
Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.
For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'
Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?
Skal munde ud i flere studier
Ligesom efter valget i 2015 skal arbejdet i år munde ud i flere videnskabelige studier efterfølgende, fortæller Mark Blach-Ørsten.
»Dengang var der kun seks-syv politikere, der var i stand til at kommunikere på tværs af flere medieplatforme med succes. I år forventer vi, at det bliver betragteligt flere,« siger han.
Evnen og overskuddet til at være til stede på forskellige måder på mange platforme kan være et tegn på, at politikere er blevet mere professionelle i deres kommunikation.
»Hvis man kommunikerer anderledes på Facebook, som er et medie for den bredere befolkning, end man gør på Twitter, som er mere elitært, så fortæller det noget om, at ens kommunikation er mere målrettet, og at den dermed kan betragtes som værende mere professionaliseret,« forklarer Mark Blach-Ørsten.
Den pointe kunne i hvert fald være et eksempel på, hvad man som forsker kan trække ud af arbejdet, men helt færdige konklusioner må vente til efter valget, tilføjer han.
Projektet løber frem til valgets afholdelse den 5. juni.
LÆS OGSÅ: Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist
LÆS OGSÅ: Nyt computerspil vaccinerer imod falske nyheder
LÆS OGSÅ: Ugens podcast: Undgå at sprede falske nyheder
