Den 1. november 2022 er der folketingsvalg i Danmark. Derfor har Videnskab.dk's hjerneredaktion Brainstorm udsat fem danske forskere, der på hver deres måde beskæftiger sig med hjernen, for et lille tankeeksperiment.
»Hvis du bestemte og kunne vælge et konkret tiltag at sætte i værk for at optimere danskernes hjernesundhed, hvad skulle det så være?,« har vi spurgt dem.
Selvom psykiatrien og psykiske lidelser ligger ret højt på den politiske dagsorden, er ‘hjernesundhed' ikke et ord, der er blevet ytret meget i valgkampen. Energikrisen, økonomien, klimaet og Putins invasion af Ukraine er blandt hovedtemaerne, og selvom det bestemt er emner, som fortjener meget taletid, skal det ikke afholde os fra at tale om hjernesundhed, mener forskerne, Brainstorm har talt med.
»Hjernesundhed er helt afgørende for vores livskvalitet og for, hvor mange år uden sygdom vi får, fordi meget af danskernes tab af livskvalitet og funktionsevne er relateret til sygdom, der sidder i hjernen,« siger Kristian Steen Frederiksen, der er overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
På den måde har vores hjernesundhed stor indflydelse på vores evne til at tage del i og opretholde det danske samfund, ligesom det koster samfundet ressourcer, når hjernesundheden vakler.
Heldigvis har videnskaben frembragt en skatkiste af viden om, hvad vi kan gøre for at passe på vores hjerner. Med de fem forskere ved roret panorerer vi derfor i denne artikel hen over det danske samfund og zoomer ind på de fem vigtigste områder, hvor de mener, vi kan sætte ind for at værne om vores vigtigste organ: hjernen.
Opfordring #1: Kognitiv terapi skal være en fast del af behandlingen mod skizofreni, angst og depression
Den første forsker, der siger ja til at være med i tankeeksperimentet, er overlæge og psykiatri-professor Merete Nordentoft.
Hendes forslag til et tiltag fører os ind på de psykiatriske hospitaler og centre, hvor hun ønsker, at kognitiv terapi bliver en fast del af de behandlingspakker, mennesker med angst, depression og skizofreni får tilbudt.
Flere forskningsgennemgange peger på, at kognitiv terapi har god effekt på de tre førnævnte psykiske lidelser. På grund af den gode evidens er det allerede en national anbefaling at tilbyde behandlingen mod blandt andet skizofreni, angst og depression, men i praksis bliver anbefalingen ikke fulgt, vurderer Merete Nordentoft.
»Da jeg sammen med min forskergruppe i et forsøg skulle teste effekten af behandling med kognitiv terapi med og uden virtual reality, viste det sig, at der næsten ikke var nogen psykologer, der mestrede det, og at det ikke var implementeret overhovedet,« fortæller Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri på Københavns Universitet.
Ud over psykologernes manglende uddannelse i terapiformen er de behandlingsforløb, patienterne får tilbudt, ofte for korte til, at de får det størst mulige udbytte, mener hun.
Psykiatrien har brug for flere ressourcer - til både sengepladser og forskning
Det hører med til Merete Nordentofts forslag, at psykiatrien skal have flere ressourcer, hvilket den har haft akut behov for i årevis, lyder det.
Pengene skal både gå til at implementere selve forslaget om kognitiv behandling, men derudover også til at sikre sengepladser og personale samt til forskning i bedre behandling af psykiske lidelser, mener Merete Nordentoft, der er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, der blandt andet arbejder for flere ressourcer til psykiatrien.
»Det kan jo godt være, der er noget andet end kognitiv terapi, der virker rigtig godt, som vi ikke har undersøgt endnu, og at der kunne være andre nyskabelser, der kunne vise sig mindst lige så effektive,« siger Merete Nordentoft.
Selvom hun efterlyser flere penge, er et langt stykke ad vejen til at skabe grundige og effektive kognitive behandlingsforløb faktisk allerede banet, fortæller hun.
»Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer at udrulle, for der skal uddannes personale, og der skal sættes tid af til at udføre behandlingen. Men der findes allerede veludviklede toårige efteruddannelser, og der er masser af mennesker, der gerne vil tage dem, for der er mange, der søger ind,« siger Merete Nordentoft.
I september 2022 indgik regeringen og flere af partierne en bred aftale om en 10-årsplan for psykiatrien, der blandt andet tilfører psykiatrien 0,5 milliarder kroner om året og efter planen skal skabe bedre kommunale tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Samt bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.
Det er en god begyndelse, men finansieringen er langt mindre, end Merete Nordentoft havde ønsket sig, da indsatsen for mennesker med de sværeste psykiske lidelser kræver et større løft, lyder det.
Opfordring #2: Opret hjernesundhedscentre på hospitaler i hele landet
Lad os bevæge os væk fra psykiatrien og zoome ind på vores hospitaler. Eller snarere på en udvidelse af hospitalerne, som den næste forsker, Brainstorm har talt med, drømmer om, bliver til virkelighed.
Hvis demens-forsker Kristian Steen Frederiksen var politiker, ville han oprette hjernesundhedscentre på hospitaler i alle landets regioner. Her kunne danskerne frivilligt komme at få testet deres hjernesundhed og risiko for at udvikle demens af læger med speciale på området.
»Det skulle være et center, som gav borgerne konkrete råd til, hvordan de på et individuelt niveau kunne sætte ind over for eventuelle risikofaktorer. Man kunne tage højde for folks fysiske og mentale aktivitet, rygning, kost og humør og teste deres kognitive evner,« siger Kristian Steen Frederiksen, der er overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
»Ud fra det kunne man få en hjernesundhedsprofil og gå hjem med en rapport om, hvordan ens hjerne fungerer, og hvor man kan sætte ind. For eksempel: ‘Hvordan stimulerer jeg min hjerne til at være mere kognitivt aktiv?’ eller: ‘hvordan får jeg mere bevægelse ind i min hverdag?,« fortsætter Kristian Steen Frederiksen.
Der er masser af viden om demens-forebyggelse
Det hjernesundhedscenter, Kristian Steen Frederiksen drømmer om, skulle være evidensbaseret, og i princippet kunne forskerne hurtigt udvikle de nødvendige testværktøjer.
Der er blevet foretaget flere videnskabelige gennemgange, der undersøger risikofaktorerne for demens. Derfor kender demensforskerne allerede i dag så meget til demensrisici, at de kan sætte forholdsvis sikre tal på vores demensrisiko og give os nogle konkrete råd til, hvordan vi kan forebygge det.
»Vi ved en masse om risikofaktorerne, og om hvor meget det betyder at ændre på forskellige ting i sit liv. Og vi har en idé om, hvornår i livet det er en god idé at sætte ind med forskellige forebyggende tiltag,« siger Kristian Steen Frederiksen.
En anden stor risikofaktor for demens, som færre måske kender til, er høretab. Høretab forårsager en markant øget risiko for demens, men mange ældre går rundt med nedsat hørelse uden at vide det. Derfor er det et andet godt eksempel på en risikofaktor, man ville kunne opfange på et hjernesundhedscenter, lyder det.
Hjernesundhedscentre ville have en dobbelt-virkning på danskerne, for signalværdien i at oprette hjernesundhedscentre ville nok få flere danskere til at gå op i deres hjernesundhed, mener Kristian Steen Frederiksen.
»Det handler om at gøre danskerne opmærksomme på, at det faktisk er rigtig vigtigt at passe på sin hjerne. Det tror jeg, mange ved i forvejen, men måske ved færre, at man rent faktisk selv kan gøre nogle ting for at passe på den,« siger han.
Opfordring #3: Børn skal have en varieret hverdag
Nu skal vi videre til den tredje forsker. Det ønske, der står øverst på hans politiske ønskeliste, tager os væk fra de ældre og ind på landets folkeskoler.
Gør op med topstyringen af folkeskolen, og hav mod til at give mere af ansvaret for skoledagen til lærerne og pædagogerne på skolerne. Sådan sikrer vi, at børn får en varieret hverdag, lyder budskabet fra Andreas Lieberoth, der forsker i læring og mediepsykologi.
»Gode folkeskoler ved, hvad det er for nogle kompetencer og indtryk, der giver deres børn de bedste vækstvilkår. 1.B i Rask Mølle på landet uden for Horsens har ikke nødvendigvis samme forhold som 1.B på Sundby Skole i København,« siger Andreas Lieberoth, der er lektor ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, og fortsætter:
»Derfor skal lærere, pædagoger og skoler have frihed og tillid. Så kan de bruge deres faglighed til at skabe en varieret hverdag for børnene ud fra deres skiftende behov. Sådan sikrer vi, at vores børns hjerner udvikler sig sundt og hensigtsmæssigt,« siger han.
Lieberoths råd kommer ikke af, at han mener, at en ensartet skoledag kan give børn decideret usunde hjerner, der kan sidestilles med at have demens eller en psykisk lidelse. Rådet handler derimod om, at børns hjerner i almindelighed har godt af variation i hverdagen, lyder det.
Hjernen skal fyldes med forskellige indtryk
‘Hvordan er variation i børns hverdag godt for deres hjerner?’ spørger du måske dig selv. Svaret skal findes i det såkaldte prædiktive kodningsparadigme, som Andreas Lieberoth beskæftiger sig med i sin forskning.
Prædiktiv kodning er en teori om, hvordan vores hjerne grundlæggende fungerer. Den går ud på, at en af hjernens allervigtigste opgaver er hele tiden at forudsige, hvad der vil ske lige om lidt. Sådan undgår vi at skulle bruge unødig energi på at håndtere alt fra krævende arbejdsdage til planlægning af aftensmaden. Situationer, der uvilkårligt vil opstå i vores dagligdag.
Men for at hjernen kan blive god til at foretage sine forudsigelser, skal man vænne sig til at bruge den i mange forskellige situationer og til mange forskellige formål, lyder teorien.
Og det er ikke nok, at børnene fylder deres hjerner med forskellige input. Et varieret børneliv handler også om, at børnene skal have tid til at hvile hjernen. Skoledagen skal derfor være af en varighed, der tillader børnene at holde fri, mener Andreas Lieberoth.
\ Rotter i varierede bure fik større hjerner
Forskere har udført nogle forsøg, der viser, at laboratorierotter, der får et mere varieret bur med legetøj, blade, bark, grene, sten og andre rotter, får større hjerner end laboratorierotter, der bor i et almindeligt bur. De får også mere energi.
Det oprindelige rotteforsøg er fra 1969 og er siden blevet genskabt på forskellige måder i andre studier.
Børn kan selvfølgelig ikke sammenlignes med rotter, men resultatet peger på, at et ensformigt liv giver en ensformig hjerne på tværs af forskellige arter, vurderer Andreas Lieberoth.
Forbyd salg af alkohol til unge under 18 år
Med det næste forslag bevæger vi os væk fra folkeskolebørn og fokuserer i stedet på det alderstrin, hvor mange går på en ungdomsuddannelse. Det gør vi, fordi danske unge er dem i Europa, der drikker mest og oftest er fulde, har en WHO-rapport fra 2020 slået fast.
Derfor ønsker alkoholforsker Janne Tolstrup, at der bliver indført en 18-årsgrænse for salg af alkohol. Det forslag kommer hun med, fordi alkoholforskere har flere grunde til at frygte, at for meget alkohol tidligt i livet skader hjernen, forklarer hun.
»Jeg vil gerne fortælle politikerne, at danske unges europarekord i druk går ud over deres hjerner. Både fordi for meget alkohol fysiologisk set lader til at påvirke hjernen uhensigtsmæssigt i nogle år, hvor den stadig udvikler sig, og fordi du kan falde og slå hovedet, når du har drukket for meget,« siger Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
Alkohol lader til at være særligt skadeligt for den unge hjerne, fordi hjernen typisk først er helt færdigudviklet, når du er i midten af 20’erne. Noget af det sidste, der udvikler sig, er frontallapperne. Et hjerneområde inde bag din pande, der er med til at gøre dig i stand til at træffe velovervejede beslutninger, behovsudskyde og risikovurdere.
Når alkoholen trænger ind i hjernen, påvirker det blandt andet frontallappernes funktion, så når du som ung drikker og bedøver dine frontallapper, der ikke er færdigudviklede, kan alkoholen ramme dig meget hårdt. Du bliver altså ekstra dårlig til at risikovurdere og forudse konsekvenserne af dine handlinger, forklarer Janne Tolstrup.
I gennemsnit mister ét ungt menneske om året livet i alkoholrelaterede ulykker. Sådan har tallene ligget fra 2010 til 2019, viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed. Det har både noget at gøre med, hvor meget danske unge drikker, og at alkoholen sandsynligvis er mere skadelig for unges hjerner, vurderer Janne Tolstrup.
\ Svært at undersøge alkohols effekt på unge
Alkoholforskere undersøger alkohols påvirkning af den unge hjerne ved at hjerneskanne to grupper af unge, hvor den ene gruppe har angivet, at de drikker ofte, og den anden, at de ikke er begyndt at drikke endnu.
Ved at sammenligne resultatet kan forskere se, at der er forskel på de to gruppers hjerner.
Mønsteret går igen i lodtrækningsforsøg med aber. Her viser det sig, at hjernerne på teenage-aber, der har fået alkohol, udvikler sig langsommere end hos aber, der ikke har fået alkohol. På samme måde frygter forskerne, at alkohol hæmmer unges hjernemæssige udvikling.
Læger, politi, præster og lærere skal forebygge selvmord
Til sidst ringer Brainstorm til Poul Videbech, der forsker i depression. Hans appel til politikerne går på, at blandt andre læger, politifolk, skolelærere og præster skal have kurser i at opdage depression. Sådan kan man knække Danmarks selvmordskurve, som siden 2010 er stagneret, mener han.
»Hvert år er der cirka 600 selvmord i Danmark, og hvis politikerne ville, kunne de formentlig uden større problemer redde omkring en tredjedel ved at lære de relevante faggrupper at opdage depression, som er et af faresignalerne,« siger professor og overlæge Poul Videbech, som leder Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Glostrup.
\ Har du brug for hjælp?
Hvis du selv har selvmordstanker og har brug for at tale med nogen, kan du ringe til Livslinjen på telefon 70 20 12 01, skrive til Livslinjens netrådgivning eller bruge Livslinjens chatrådgivning.
Her får du anonym rådgivning og støtte.
600 selvmord om året svarer til, at der, hver gang der dør én person i trafikken, dør fire ved selvmord, fortæller Poul Videbech. Og alt, hans forslag kræver, er, at folk, der arbejder med mennesker i krise, såsom læger, præster og politifolk, med mellemrum får et kursus, der er målrettet netop deres faggruppe.
»De skal simpelthen bare spørge, hvordan folk har det. Det er virkelig ikke raketvidenskab. For det er nok de færreste, der kommer og fortæller, at de har en depression. De kommer med alle mulige andre symptomer som søvnforstyrrelser eller smerter, og hvis for eksempel lægen her spørger ind til symptomer på depression, kan man fange nogle,« siger Videbech, og fortsætter:
»Vi ved også, at nogle fysiske sygdomme går hånd i hånd med depression. For eksempel lungesygdomme og hjertesygdomme. Det er også meget almindeligt, at patienter med KOL har angst og depression, som ikke bliver opdaget. Hvis lægerne ved, at det er almindeligt og spørger ind til det, kan de hjælpe de her mennesker og forhindre, at de begår selvmord.«
Indtil midten af 1990’erne havde Danmark en høj forekomst af selvmord sammenlignet med resten af Norden. Men ved at begrænse adgangen til selvmordsmetoder, såsom at forbyde salg af store pakker af panodiler, er antallet faldet meget indtil omkring 2010. Men vi nødt til at tage andre metoder i brug for at komme længere ned.
»Uanset hvor godt det før har hjulpet at begrænse selvmordsmetoderne, er vi nu nødt til at gøre noget mere specifikt ved årsagerne til selvmord. Og fordi depression er en hyppig årsag, må vi opspore mennesker med depression og sørge for, at de får hjælp,« lyder det fra Videbech.
\ Selvmordsforebyggelse er blevet testet i Tyskland og Sverige
I den såkaldte Nürnberg-model udførte en tysk forskergruppe et forsøg i byen Nürnberg i 2001, hvor de uddannede praktiserende læger, skolelærere, politifolk og andre faggrupper i at genkende en depression.
Uddannelsesforløbet havde umiddelbart den effekt, at antallet af selvmord faldt med omkring en tredjedel i Nürnberg. Antallet var uændret i byen Würtzburg, som forskerne sammenlignede med.
Inspireret af det tyske forsøg har svenske forskere foretaget et lignende eksperiment på øen Gotland med tilsvarende positive resultater.
Derfor mener Poul Videbech, at det er en åbenlys vej til at nedbringe den stagnerede selvmordskurve i Danmark.
Politik påvirker hjernesundheden
Her slutter vores overflyvning af de forskellige steder i det danske samfund, hvor hjernesundheden efter forskernes vurdering kan strammes op.
Måske er du nu mere bevidst om, at hjernesundhed ikke bare er et personligt anliggende, men at samfundet er fuld af knapper, vi kan trykke på eller skrue op eller ned for, for at påvirke hjernesundheden.
Hvordan den kommende regering kommer til at varetage den danske hjernesundhed, og om de vil følge nogle af forskernes forslag, vil vise sig. Men måske har forskernes forslag sat nogle tanker i gang hos dig, du kan have i baghovedet, når du sætter dit kryds den 1. november.
