Idéhistorikere vil påvirke økonomers verdenssyn

Økonomiske idéer og begreber som vækst, konkurrence, værdi og marked er en naturlig del af vores liv.

Vi er vant til, at økonomer fortæller os, hvad konsekvenserne af politiske beslutninger og økonomiens op- og nedture er for samfundets og vores egen økonomi.

Men økonomiske idéer, moral og livsopfattelse er resultatet af en lang historisk proces, og økonomernes måde at se og forstå verden er ikke hugget i granit.

Fire idéhistorikere fra Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet udfordrer i bogen 'Pengene og livet' den store rolle, økonomer og økonomisk tænkning spiller i samfundsdebatten og tilbyder en ny vinkel til at forstå de økonomiske idéers historie.

Ved at fortælle, hvordan tanker og begreber om økonomi er opstået, og hvordan vores økonomiske verdensbillede er præget af forskellige historiske valg, fravalg og tilfældigheder, håber idéhistorikerne at kunne supplere det økonomiske tankesæt med en erkendelse eller forståelse af, hvordan de økonomiske idéer udvikler sig.

Idéhistorisk vinkel på økonomi

Forfatterne bruger historien til at udfordre den økonomiske opfattelse af verden. Økonomer og idéhistorikere har en meget forskellig tilgang til studiet af samfundets udvikling.

Christian Olaf Christiansen, postdoc ved Aarhus Universitet, peger på især to afgørende forskelle:

1) For det første bruger idéhistorikerne stort set ikke kvantitative metoder, altså tal og statistik, som er vigtige redskaber for økonomer. Idéhistorikere studerer og analyserer tekster, der giver et indblik i:

• de idéer, mennesker har haft til forskellige tider,
• hvilke forestillinger de har haft om sig selv, og
• deres økonomiske liv og hvilke begreber de har brugt.

»Denne type af tekster eller litteratur mener vi åbner op for en anden form for erkendelse af, hvad det økonomiske er, end kun en lang serie af tabeller og grafer, hvor alle de her enkeltindivider og historier fuldstændig forsvinder.«

2) Netop de enkelte historier er centrale for den anden forskel mellem idéhistorie og økonomi. Christian Olaf Christiansen forklarer økonomi som en videnskab, der søger efter lovmæssigheder og forsøger at se bort fra det konkrete for at sige noget generelt. Modsat interesserer humanister og idéhistorikere sig for det enkelte tilfælde, det specifikke enkeltstående, de finder i enkelte tekster eller idéer.

Christian Olaf Christiansen mener, at der er en tendens til, at økonomisk tankegang vil forklare mange sammenhænge i livet, og at det giver mindre plads til andre forklaringsrammer end den økonomiske.

»Fra 1970’erne og fremefter er der økonomiske forklaringsmodeller, som i stigende grad skal forklare alle mulige typer af menneskelig adfærd i økonomiske termer. Det har vi forsøgt at erobre en kritisk distance til,« siger Christian Olaf Christiansen.

Økonomi vil forklare alt

Christian Olaf Christiansen og hans kolleger mener, at der er ved at brede sig en opfattelse af, at det er en selvfølge, at folk handler rationelt og maksimerer deres egne interesser og nytte, og peger på, at der er en risiko for, at den opfattelse bliver selvopfyldende:

»Der er en sjov historie i bogen, der handler om undersøgelser, der viser, at hvis man tester forskellige grupper af studerende, så viser økonomistuderende sig at være de mest egennytteinteresserede. Det er klart, for de har fået at vide, at det er sådan, man naturligt er, så derfor bliver det selvopfyldende.«

Christian Olaf Christensen udtrykker også et håb om, at 'Pengene og livet' kan være et bidrag til, at økonomer bliver mere åbne over for andre måder at se verden på. Bogen er skrevet til alle, der er nysgerrige på et anderledes perspektiv på samfund og økonomi, og han synes, det ville være sjovt, hvis bogen bliver læst af økonomer og bankfolk:

»Vi har jo kapitler, der handler om kartofler, og kapitler der handler om bankøkonomer i den offentlige debat eller dereguleringen af finanssektoren, hvor vi håber, at folk får en eller anden nysgerrighed og undren med derfra og ser sig selv og deres samtid og måske endda deres profession i et lidt andet lys.«

Ikke en økonomi-bashing bog

Flere gange understreger Christian Olaf Christiansen, at 'Pengene og livet' ikke er ment som en kritik af økonomer, men at han håber, at historierne kan fungere som en form for spejl for den økonomiske tankegang:

»Jeg ser det ikke som sådan en økonomi-bashing bog. Der er dele af den økonomiske tankegang, som vi forholder os meget kritisk overfor, men vi forsøger ikke at konkurrere med økonomerne på deres egen banehalvdel, overhovedet ikke.«

»Som idéhistoriker forsøger man typisk at vise noget om, hvordan ender vi der, hvor vi er endt i dag, hvad er det for nogle ting, vi tager fuldstændigt for givet i dag. Vi forsøger at minde hinanden om, at for eksempel sådan noget som økonomiske teorier og modeller, de har det med at blive skiftet ud efter 10 eller 15 eller 20 år. Der sker et paradigmeskifte, selvom nogen holder fast i dem som religiøse doktriner. Det er jo sket inden for økonomien ligesom for alle mulige andre videnskaber.«

Vi forstår os selv bedre, når vi kender vores historie

»Ved at fortælle nogle af de her historier, om det nu er noget, der handler om finanssektoren eller penge eller om værdibegreber eller virksomheder eller bankøkonomer, så håber vi, at vi kan finde en form for erkendelse frem i, hvordan de her ting har udviklet sig, som de har. Lidt parallelt til vores accept af, at skal vi forstå et menneske, skal vi forstå det menneskes historie. For at forstå os selv, det samfund vi lever i, de økonomiske idéer, vi har, så må vi jo forstå, hvordan de har udviklet sig,« siger Christian Olaf Christiansen og runder af med at sige:

»Det er i hvert fald ét bud på en måde at forstå verden på, og vi ved jo godt, at der er andre måder at forsøge at forstå og forklare verden og dens fænomener på, men vi synes, at den historiske og den idéhistoriske tilgang også har noget at byde på.«