Forsker: PowerPoints er kun dårlige, hvis underviseren er det

Mon ikke alle studerende i landet, ja formentlig i det meste af verden, har prøvet at sidde til en forelæsning og mærke tyngdekraften trække ekstra hårdt i øjenlågene, mens underviseren japper nogle ord af og med ryggen til sit publikum peger på sine ultra-stenede slides oppe ved tavlen?

»PowerPoint producerer kedsomhed og stupiditet«

Professor Bent Meier Sørensen ved Copenhagen Business School kender det kun alt for godt – han har selv tidligere været en slave af PowerPoint, men kalder nu præsentationerne for »smerteligt kedsommelige« og mener, de kun bør bruges til billeder, video, originale citater eller modeller.

»Det står hurtigt klart for publikum, hvor forelæseren vil hen, men alligevel fortsætter underviseren den slaviske gennemgang af præsentationen, mens tilhørerne desperat håber på, at den næste slide er bare marginalt mere interessant end den forrige.«

»PowerPoint producerer kedsomhed og stupiditet og er internationalt ofte anvendt til at standardisere undervisningen og outsource den til eksterne lektorer og anden løs, underbetalt arbejdskraft.«

Sådan lyder bredsiden fra Bent Meier Sørensen i indlægget 'Lad os forbyde PowerPoint i forelæsninger – det gør studerende dummere og professorer mere kedelige' på engelsksprogede The Conversation. (Indlægget findes også på dansk.)

Nyt studie: Ingen gavnlige effekter af PowerPoints

Bent Meier Sørensen mener, at PowerPoints ødelægger underviserens kontakt til og fornemmelse for de studerende, som intet lærer af at glo på slides. Han får opbakning af en amerikansk undersøgelse på studerende i kommunikationsteori. Undersøgelsen viser, at PowerPoint-slides:

• Ikke får studerende til at klare sig bedre til eksamen
• Ikke får flere til at møde op til timerne
• Ikke gavner studerende, der kan tage noter i bunden af de udleverede slides – om noget gjorde det dem dårligere
• Virker dårligt i forhold til eksamenskarakterer, uanset om de studerende kun har fået en del af dem eller alle sammen

En præsentation er kun så god som den, der har lavet den

Vi kan altså lige så godt lægge PowerPoints i graven, kan vi ikke?

Nej, bestemt ikke, lyder det fra Ole Lauridsen. Han forsker i, hvad der giver god undervisning – og han understreger, at PowerPoints kan spille en endda vigtig rolle.

»Jeg vil til hver en tid hævde, at en PowerPoint-præsentation kan være et fremragende grundlag for, at de studerende får noget lært. Det handler om at tilrettelægge undervisningen fornuftigt.«

»En præsentation er aldrig et klap bedre, end den person som har lavet den. Mange studerende er gået i smadder under en forelæsning, fordi præsentationerne kort og godt har været for dårlige, eller fordi forelæseren bare læser op fra bullet-points,« siger Ole Lauridsen, lektor ved Center for Undervisning og Læring ved School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. (Se illustrationen herunder for gode råd til PowerPoints.)

PowerPoints skal være en del af en helhed

Ifølge Ole Lauridsen skal en underviser dosere mængden af PowerPoints og skifte medier, så man også bruger video- og lydklip, avisoverskrifter eller andet materiale mellem sine slides.

»Man skal sørge for at være en god forelæser. Lidt firkantet skal man kunne sælge sit fag og være dynamisk, aktiv, konstant i kontakt med sit auditorium. Det er man ikke, hvis man er bundet op på sin PowerPoint eller for den sags skyld sit manuskript – for da er man ikke et hak bedre, end hvis man bruger PowerPoint,« bemærker Ole Lauridsen.

Det er vigtigt, at underviseren tænker sin præsentation som andet og mere end en gennemgang af lærebøgerne, som de studerende jo kan læse selv. I stedet skal de studerende aktiveres.

»Aktivering for 500 mennesker i en sal betyder ikke, at de bare skal svare på et spørgsmål. De skal sættes til at tænke sig om og reflektere,« bemærker Ole Lauridsen.

Gode råd til at holde på studerendes opmærksomhed

Hvis studerende skal holdes i gang, er der ifølge forskeren flere helt simple teknikker, man kan kaste sig over:

• Hold en pause, en timeout, bare i et minut, hvor folk lige kan samle tankerne, kigge på noterne og fordøje input
  
• Brug Think Pair Share – giv de studerende et minut til at tænke over et spørgsmål i stilhed og bed dem så vende deres svar med én eller to andre.
  
• Brug afstemninger via smartphones og tablets. Der findes en række programmer på nettet – Ole Lauridsen nævner Mentimeter, TurningPoint og PollEverywhere. Få de studerende til at finde én, der har svaret noget andet – og giv dem 1-3 minutter til at overbevise ’modparten’ om, at de har ret. Ifølge Ole Lauridsen viser forskning fra Harvard University, at det øger antallet af svar fra de studerende med 30 procent.

»En god forelæsning kræver, at du ikke bare arbejder ud fra PowerPoint eller et manuskript og hele tiden sørger for, at der sker noget og giver de studerende mulighed for at reflektere og tænke sig om. Hvis du ikke har deres opmærksomhed og motivation for at være med, lærer de ingenting,« siger Ole Lauridsen.

De normale mønstre skal brydes

I forbindelse med en bog, han udgiver i næste uge, har Ole Lauridsen gennemtrawlet videnskabelig litteratur, der blandt andet viser, hvordan vores hjerner reagerer på en forelæsning.

Vi starter med at være friske i 10-12 minutter, hvilket nogle gange svarer til den tid, det tager at komme i gang med en forelæsning. Så dykker vores opmærksomhed løbende til hen mod slutningen af timen, hvor den stiger lidt igen – men til et lavere niveau, end vi startede på.

Det er også vigtigt at variere undervisningen for underviseren selv. Undersøgelser viser, at han også har dalende opmærksomhed i løbet af en forelæsning.

Ole Lauridsen

»Det mønster skal man for enhver pris få brudt – for eksempel med aktiviteterne, jeg har nævnt – for ellers taler man en stor del af tiden til en forsamling uden den nødvendige opmærksomhed. Jo højere opmærksomheden er, des lettere bliver det at få lagt tingene til lagring i langtidshukommelsen,« bemærker Ole Lauridsen.

PowerPoints må ikke erstatte håndskrevne noter

Den amerikanske undersøgelse af slides viser, at studerende ikke bliver bedre af at få udleveret slides inden forelæsningen.

Ole Lauridsen har ikke lavet forskning på området, men deler selv slides ud, fordi han oplever, at de studerende er glade for det. Han mener, undersøgelsens konklusion kan skyldes, at kun et udvalg af de studerende bruger slides til at orientere sig, hvis de taber fatningen – som det er meningen – eller fordi man kommer til at skrive noter ind på sin computer under slides i stedet for i hånden.

»Forskning fra 2014 viser, at det er markant bedre at tage noter i hånden end på computer eller tablet, hvor man er tilbøjelig til at skrive så hurtigt, at man stort set noterer alt, der bliver sagt, men uden virkelig at tænke over dem.«

»Hvis du skriver noter i hånden, går det langsommere, og du er nødt til at systematisere og sammenfatte og gøre dig overvejelser. Det kan være det, der får det til at se ud, som om slides ikke gavner noget i den amerikanske undersøgelse. Jeg vil personligt altid dele dem ud, for de er top til folk, der bruger dem på bedste vis,« mener Ole Lauridsen.

En metode, der vil give undervisere et chok

En måde at få studerende til at droppe stenografien eller hjernedødt skrive noter ind i slides i stedet for at tænke over noterne kan være en metode kaldet ’nifty notes’ – eller ’nyttige noter’, som Ole Lauridsen har døbt dem.

Man skal for enhver pris huske ved starten af semestret at forklare, hvorfor der ligger slides og hvad man bruger dem til. Man skal forklare, hvorfor man holder pauser i forelæsningen og laver afstemninger, Think Pair Share osv. De studerende skal forstå, at det kun er hver enkelt af dem, der kan lære, og at vi undervisere skal hjælpe dem.

Ole Lauridsen

De studerende skal lave fire felter, på et ark papir med hver deres overskrift – eksempelvis ’Noget, jeg pludselig forstår’ og ’Noget, jeg vil undersøge nærmere’. Dem skal de have pauser til at udfylde undervejs og til sidst vende med medstuderende, så de kan svare på hinandens spørgsmål.

Hvis der stadig er uløste problemer, kan underviseren bede de studerende lægge en seddel ved udgangen, hvor der står, hvilke dele af undervisningen de stadig ikke forstår.

»Man vil som underviser få et chok – jeg har selv fået det masser af gange. Det, man anser for at være de helt store forkromede udfordringer, er det slet ikke, mens det, man anser for at være forståeligt, volder problemer. Det har jeg oplevet gang på gang. Det giver en indsigt i deres viden og deres måde at bevæge sig frem på rent fagligt, og det kan man bruge, når man skal planlægge den næste forelæsning og de næste slides,« bemærker Ole Lauridsen.

Skær opremsning af bøger fra og problematiser i stedet

Hvis du nu sidder som underviser og tænker, at det er umuligt at nå at gøre undervisningen levende inden for rammerne af, at man kun har begrænset tid at tale i, er der også et klart råd at hente: Skær stof fra, så du kan bruge tiden på det vigtige.

»Mange lærere er bange for, at de studerende ikke har lært stoffet, hvis lærerne ikke har talt om det. Men det holder ikke (se bogen Teaching for Quality Learning at University. Maidenhead: Open University Press, red.).»

»I dag er det faktisk udgangspunktet for enhver indføring i læring, at de studerende selv skal bygge viden op. Vi skal som undervisere hjælpe dem med det, blandt andet ved at give dem tid til at bruge deres viden i aktiviteter i løbet af forelæsningen, og vi skal sørge for, at der også arbejdes med stoffet efter timerne.«

»Lærebøgerne kan de studerende selv læse, så man skal have motorsaven frem og skære alt det enkle bort og bruge tiden på at problematisere stoffet og sætte det i perspektiv – og selvfølgelig tage det op der har voldt mange kvaler,« opridser Ole Lauridsen.