Er du allerede i julehumør? Så kan du lige så godt sprede det omkring dig til de mennesker, du møder, det vil give dem og dig selv glæde.
Et nyt studie viser nemlig, at folk, der siger hej til fremmede, de møder, har en øget tilfredshed med livet.
Det skriver mediet Medical Xpress.
Studie, som er udarbejdet af et hold af psykologer fra Sabaci Universitet i Tyrkiet, som har samarbejdet med en forsker ved Sussex universitet i England, og det er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Social Psycological and Personality Science.
Psykologerne adspurgte to store grupper mennesker om deres møder med fremmede, og hvordan de vurderede deres egen tilfredshed i livet.
Forskere udsendte to spørgeskemaundersøgelser, først til personer i Tyrkiet og derefter til personer i Storbritannien. De modtog henholdsvis 3.266 og 60.141 besvarelser.
I spørgeundersøgelsen spurgte de til folks møder med fremmede, både korte og længere møder, der blev til samtaler. De blev spurgt til, hvordan de følte i situationen, og hvordan de oplevede deres tilfredshed med livet generelt.
Resultatet var, at de folk, der havde haft både korte og længere interaktioner med fremmede, havde angivet en højere tilfredshed med livet og følelse af glæde sammenlignet med dem, der holdt sig for sig selv og undgik at tale med fremmede.
Verdenssundhedsorganisation har for nylig erklæret, at ensomhed er lige så sundhedsskadeligt som rygning. Det er mest udbredt i den vestlige verden, hvor folk holder sig mere for sig selv og kun taler med folk, de kender.
les

































