Husstandsstørrelsen daler verden over - flere og flere af os bor i dag alene.
I 2016 bestod næsten 2/3 af samtlige husstande i EU af blot 1 eller 2 personer, og den faldende husstandsstørrelse var også et udbredt fænomen i resten af verden.
Det forventes, at husstandene vil fortsætte med at skrumpe, i takt med at landene bevæger sig op gennem det såkaldte 'Menneskelige Udviklingsindeks', som er udarbejdet af FN's udviklingsorganisation, UNDP.
Indekset bliver anvendt til at måle og sammenligne velstand og udvikling i forskellige lande eller foretage sammenligninger af eksempelvis lokale regioner i det enkelte land.
Husstandene bliver mindre, men størrelse på hjemmene vokser
I takt med at husstandene bliver mindre, vokser størrelsen på vores hjem, og det øger forbruget af energi og ressourcer samt skaber mere husholdningsaffald og flere drivhusgasser.
De fleste husstande har trods alt alle installationer som ovne og køleskabe, opvarmede rum eller rum forsynet med aircondition, uanset hvor mange mennesker der bor i hjemmet.
Der er desuden en tendens til at dele mindre i lejlighedskomplekser i forhold til tidligere.
I Sverige var det engang almindeligt at dele et vaskerum, men i dag har mere end 80 procent af nyopførte lejligheder deres egen vaskemaskine.
\ Stort klimafokus på Videnskab.dk
De næste to uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.
Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.
Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.
Hvorfor bor flere og flere alene?
Hjem med få beboere har simpelthen ikke gavn af større husholdningers delepotentiale.
Derfor er det ikke så mærkværdigt, at den faldende husstandsstørrelse er ved at blive noget af en udfordring i forsøget på at mindske vores ressourceforbrug og afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne.
Men hvorfor bor flere og flere af os alene?
I et studie, publiceret for nylig i tidsskriftet Buildings and Cities, fandt vi adskillige årsager, blandt andet:
- Unge flytter hjemmefra i forbindelse med arbejde eller studie.
- Par bor hver for sig i længere tid, før de flytter sammen (hvis de ellers gør det på et tidspunkt).
- Par går fra hinanden.
- Partner dør.
Unge mænd er mere tilbøjelige til at bo alene
Tidligt i livet er årsagen til, at vi bor alene, oftest, at vi udskyder parforhold og børn. I hele Europa, Nordamerika og Afrika er unge mænd mere tilbøjelige til at bo alene.
Det er en overgangsfase, hvor man udskyder at indgå i forhold for at fokusere på uddannelse eller karriere.
Det er også almindeligt at bo alene i lande, hvor unge i landdistrikterne migrerer til bycentrene for at arbejde og skabe deres egen husstand.
Blandt unge voksne er mænd længere tid om at gifte sig eller flytte sammen med deres partner, end kvinderne er.
Flere ældre kvinder bor alene
Senere i livet vender denne kønstrend dramatisk: Et studie i 113 lande fandt, at der er 2 til 4 gange så stor sandsynlighed for, at kvinder bor alene.
Det kan forklares ved, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, hvilket resulterer i, at flere enker bor alene.
Stigende forventet levealder, opløsning af parforhold og død af en partner er ofte de vigtigste drivkræfter bag tendensen af ældre enlige husstande.
Det er straks mere komplekst, når det gælder midaldrende personer, som bor alene.
Normen at bo alene i Norden
Ifølge en canadisk panel-undersøgelse er beskæftigede mænd og mænd, der bor i sårbare samfund, mindre tilbøjelige til at blive ved med at bo alene, sammenlignet med henholdsvis arbejdsløse mænd og mænd, der bor i mindre sårbare samfund.
Blandt kvinder er man mere tilbøjelig til at bo alene, hvis man har dårligt helbred og lavere uddannelsesniveau.
I lande, hvor man placerer stor værdi på individet, er det mere almindeligt at bo alene end i lande, hvor familiesamlivet er i høj kurs.
I eksempelvis Sverige og resten af Norden har en 'individualistisk kultur' og en velfærdsstat, der giver indbyggerne adgang til boliger til en overkommelig pris og offentlige tjenester uafhængigt af støtte fra familien, gjort det til en norm at bo alene.
Mange samfundsmæssige faktorer ligger til grund for tendensen med at bo alene: Kultur, økonomiske midler, demografiske udviklinger, sundhed, politik og institutioner spiller alle en rolle på forskellige livsstadier.
Solobølgen belaster miljøet
I takt med at husstandene fortsætter med at skrumpe, vil der opstå nye udfordringer i forbindelse med levering af nødvendige tjenesteydelser. Det gælder især i fattige lande, hvor kommunikationsteknologierne er mindre udviklede, og velfærdsstaterne er svagere med en række associerede miljøudfordringer.
'Solobølgen', som på nuværende tidspunkt vinder indpas i mange lande, og som vil vinde indpas i mange flere, vil føre til øgede miljømæssige konsekvenser uden en fokuseret politisk indsats.
\ Læs mere
En politisk indsats kan adressere måder at bo alene med færre og mindre miljømæssige konsekvenser eller måder, der fremmer, at flere af os bor sammen.
Selvom det er en voksende trend, betyder det ikke nødvendigvis, at flere mennesker bor alene permanent - det indikerer muligvis også, at vi bor alene i løbet af forskellige stadier i livet.
Meget forskellige måder at deles om ting og bo sammen kan i sidste ende være påkrævet for at skabe et attraktivt alternativ.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
