Mozilla holder to møder om ugen over den gratis internettelefon-tjeneste Skype. Det ene møde er lukket, fordi man diskuterer løn og ansættelser og den slags private ting.
Men det andet møde, dér hvor man diskuterer forretningsstrategi og produkter blandt Mozilla-ansatte, er faktisk et helt åbent Skype-møde, som man kan koble sig på, hvis man har lyst.
»Vi er et open source-community, og det tager vi meget alvorligt. Vores ideologi er, at alt skal være åbent og tilgængelig for alle. Det er det, der fostrer innovation, at brugerne har mulighed for at ændre det, de er utilfredse med.«
Andenmest populære browser
Sådan siger Christian Sejersen, leder af Mozillas Udviklingsafdeling i Danmark, en afdeling hvis primære opgave bliver at lave en helt ny browser til mobiltelefoner.
Mozilla er mest kendt for deres internetbrowser Firefox, et stykke open source-software og den andenmest populære browser i Danmark, hvor den sidder i godt 16 procent af computerne.
Firefox findes på i alt 40 sprog, og på verdensplan har Firefox små 19 procent af markedet, og er dermed kun overgået af Microsofts Internet Explorer.
På skulderen af Netscape
Men hvor Microsoft er et firma med en klar kommerciel tilgang til markedet, er det noget mere kringlet hos Mozilla, der opfatter sig selv som en interesseorganisation, snarere end firma.
'Mozilla Foundation', kernen i firmaet, blev oprettet af AOL (internet-udbyderen America Online) på skuldrene af Netscape, der engang var en af de mest brugte browsere.
Mozilla Forundation blev stiftet for ti år siden, og udover Firefox står de bag mail-programmet ThunderBird, samt massevis af open source-udviklingsprogrammer til nettet.
Tjener ingen penge
Der er Mozilla i stort set alt, man bruger på nettet. Danske Janus Friis`s meget omtalte JOOST, et program, der gør det muligt at se tv på computeren, er baseret direkte på Mozilla-teknologi.
For slet ikke at tale om den virtuelle verden Second Life, hvis millioner af indbyggere ikke ville have et sted at være uden Mozillas frie koder.
Men selv om produkterne er populære, tjener Mozilla Foundation ikke nogle penge - det er imod deres principper.
Kun en enkelt aktie
Idéen bag Mozilla Foundation er i stedet at sikre, at verdens befolkning kan bruge internettet sikkert, demokratisk og hurtigt, ved hjælp af blandt andet Firefox og den grundsoftware som Mozillla har udviklet gennem tiden.
Men så begyndte Mozilla at tjene penge. Ved en tilfældighed.
Søgemaskiner som Google ville betale for de annonceklik, der gik gennem Firefox. Derfor stiftede man 'Mozilla Coorperation', et firma med kun en aktie, der ejes af Mozilla Foundation.
Det gjorde det muligt for firmaet at indgå kommercielle aftaler med andre firmaer og betale skat. I 2006 tjente Mozilla Coorperation godt 67 millioner dollar.
»Vi har ikke haft en forretningsplan, der handlede om, at vi skulle tjene penge på andres reklamer. Det var bare en mulighed, der pludselig opstod. Der er hele tiden rygter om, at nu går Mozilla på børsen. Men det er en fysisk umulighed, sådan som firmaet er skruet sammen.«
»Vi er ikke sat i verden for at maksimere udbyttet, vi er her for at lave gode produkter, og vi mener vores måde at gøre tingene på fremmer innovation«, siger Christian Sejersen.
Innovativ form
Sejersen har en baggrund inden for udvikling af kommerciel software: »Jeg har arbejdet i amerikanske firmaer før, og der var altid bestemte mål hvert kvartal, 'milestones', og det er efter min mening dræbende for innovation.«
»Det er en stor befrielse at kunne være i stand til at planlægge det bedst mulige produkt, uden at tænke over, hvad aktionærerne synes om det, ikke at have noget mål med salgstal eller X antal kroner så og så hurtigt.«
»I mit nuværende job har jeg ikke engang en deadline, og det eneste det handler om, er at lave det bedst mulige produkt, i samarbejde med vores egne udviklere og ikke mindst det store Mozilla-community, der hjælper til derude,« siger Christian Sejersen.
Mozilla har forbavsende få ansatte i betragtning af, hvor stor og succesfuldt et program Firefox er. Der er kun små 140 mennesker på fast løn, og her i Danmark deler Christian Sejersen kun sit kontor på Københavns IT-Universitet med en enkelt, fast udvikler.
Åbne Koder
Men Firefoxs styrke er også et helt andet sted, nemlig blandt brugerne. Eftersom koden bag browseren er åben, kan andre udvikle videre på produktet, og det sker faktisk hele tiden. Men hvordan motiverer man frivillige til at lave arbejde på et produkt som Firefox?
»Nogle motiveres af at lave noget mange mennesker bruger. Firefox har 80 millioner brugere om dagen! Der er mange, der simpelthen motiveres af, at der er så mange interessante ting, de kan arbejde med, og som godt kan lide tanken om, at vi er en open source-browser.«
»Og så er der jo muligheden for at få et rigtigt job hos os, hvis man er dygtig nok. Så snart vi ser nogen, der laver noget rigtig godt arbejde, så tilbyder vi dem job, så man kan godt sige, der ligger lidt online-jobsøgning i at kode for os.«
»Der er meget få ansatte i Mozilla, der ikke har lavet noget på koden først,« siger Christian Sejersen, der flere gange bruger ordet MERITOKRATI om måden at arbejde for Mozilla på.
»Man skal vise, at man bidrager med noget, før man får adgang til at gøre noget vigtigt, som at pille ved selve kernen. Det betyder også, at der ikke er nogen, der prøver på at snyde os eller ødelægge koden,« forklarer han.
Manifest
Mozilla opfatter som sagt sig selv som en interesseorganisation og de har sågar et manifest. Centralt i det hele står tanken om, at man ikke må ødelægge noget for brugeren af Firefox ved at indgå aftaler med kommercielle partnere, der forringer produktet.
Også selvom det betyder, at man siger nej til penge.
»Vi har ekstremt mange diskussioner internt om, hvad vi skal gøre med de penge vi tjener. Nogle af dem sender vi videre til folk, der har hjulpet med udvikling af koden. Vi sender også computere og monitorer ud til nogle af dem, der hjælper til, hvis de mangler.«
»Og så støtter vi selvfølgelig andre Open Source projekter over hele verden. Vi har i øvrigt lige sagt nej til et samarbejde med et stort tv-selskab fra USA. Det var mange penge, men de arbejdede efter andre principper end os, og så sagde vi simpelthen nej tak,« siger Christian Sejersen.
