Grækenland står over for en afgørende beslutning 25. januar. Et lyn-parlamentsvalg kan medføre stor fremgang for både det ekstreme højre og det ekstreme venstre.
Men enhver, som bekymrer sig om, hvordan enten Syriza i det ene hjørne og Gyldent Daggry vil håndtere magten, burde tage en meget mere skummel og truende kraft i betragtning; nemlig finansmarkedet.
Hvis de seneste meningsmålinger stemmer, så er det Syriza, en alliance af venstreorienterede partier, som har været indædte modstandere af Grækenlands barske lånepakkebetingelser, som vil vinde valget.
Men før det sker, skal partiet først overkomme de ubønhørlige og standhaftige anti-demokratiske advarsler, der bliver udstedt af nogle af kapitalismens beskyttere, der nok skal passe på deres egeninteresser. Koalitionsregeringen, der i øjeblikket styrer Grækenland så dårligt, har i de sidste to år gjort sit bedste for at implementere en urimeligt hård nedskæringspolitik.
Nu, hvor støtten vakler, håber regeringen endnu engang at få mandat til at forsætte.
Nedskæringspolitikkens urealistiske mål: Skab overskud fra underskud
Nedskæringspolitikken, indført i forbindelse med lånepakken, er designet af pseudo-tenokrater ved EU i Bruxelles og bliver med stor entusiasme støttet af den tyske Bundesbank.
Det erklærede formål med Grækenlands nedskæringspolitik er ikke engang at komme af med statskassens underskud. Den græske regering er ikke blot blevet sat til at få bøgerne til at stemme, men til at skabe overskud.
Overskuddet skal bruges til at mindske landets offentlige gæld, som i øjeblikket er næsten 130 procent af BNP.
Grækenland havde Vesteuropas største BNP-sammenbrud
Den globale finanskrise i 2008 resulterede i statsunderskud i hele verden, med EU-medlemslande som nogle af de hårdest ramte. I 2009 var Grækenlands statsunderskud minus 15,6 procent; det største i forhold til BNP i noget euroland. De 15,6 procent udgjorde cirka 36 milliarder euro (267,7 milliarder danske kroner, red.).
Underskuddet var faldet med en tredjedel i slutningen af 2010 til lige under 24 milliarder euro (178,5 milliarder danske kroner, red.). Men dette væsentlige fald var ikke nok til at mætte appetitten for nedskæringer i hverken Europa Kommissionen, den tyske regering eller Bundesbanken.
Ved slutningen af 2014 var det forventet, at det græske statsunderskud ville falde til minus 3 procent af BNP eller 6,5 milliarder euro (48,3 milliarder danske kroner, red.), som det første diagram her i artiklen viser. Diagrammet viser også den enorme pris for reduktionen af statsunderskuddet, nemlig et fald i nationalindkomsten på 18 procent (26 procent lavere end i 2008).
Nedskæringspolitikken førte til et fald i statsunderskuddet med 17,4 milliarder euro (129.4 milliarder danske kroner), på bekostning af et fald i nationalindkomsten på mere end det dobbelte.
Intet land i Vesteuropa har lidt så stort et sammenbrud af BNP siden slutningen af 2. Verdenskrig. Ikke et eneste udviklet kapitalistisk land har haft en lavere nationalindkomst, end Grækenland havde 4 år tidligere, i noget år mellem 1945 og 2010.
Grækenlands hærgede økonomi viser sig i al menneskelig velfærd
Der er ikke tegn på, at Grækenland får et pusterum af sine nedskæringshåndhævere. Ideologerne i Europa Kommissionen og Bundesbanken er tilsyneladende opsatte på at ødelægge den græske økonomi for at redde den.
Denne hærgen af økonomien har haft udslag i enhver henseende af menneskelig velfærd i Grækenland. Faktisk i en sådan grad, at nogle taler om en 'humanitær krise' i landet. Det totale husstandsforbrug reguleret for inflation, er nu 20 procent lavere, end det var i 2010.
Den beregning omfatter også de velhavende husstande, hvis formue beskytter dem for størstedelen af nedskæringerne.
Faldet for husstande med en indkomst under middel var med sikkerhed mere end 25 procent, måske endda over 30 procent. 4 ud af 10 børn vokser op i fattigdom.
Græsk arbejdsløshed slår alle rekorder
Grækenlands arbejdsløshedstal er højere, end man kan forestille sig. I mere end 2 år har den ligget på 25 procent, som er det samme som i USA i 30'erne under Den Store Depression.
Siden 2. Verdenskrig sluttede, har ingen europæisk markedsøkonomi haft en arbejdsløshed, der var bare halvt så høj, som den græske er for tiden.
Det er endda endnu værre for unge mennesker. Mindre end 50 procent var i arbejde, og det tal ekskluderer studerende. Arbejdsløshedstallet er kun toppen af isbjerget; sundhed og uddannelse bliver værre og værre uden alt for meget opmærksomhed.
Systematisk skræmmekampagne mod eneste parti mod sparepolitikken
Det er intet under, at det eneste store parti, der var imod sparepolitikken, Syriza, fører ifølge meningsmålingerne.
Det eneste overraskende er, at dette anti-nedskærings parti ikke vandt valget i 2012, selvom det havde det næsthøjeste antal mandater.
Den primære årsag for antinedskærings-partiernes valgflop var den systematiske skræmmekampagne, anført af den europæiske presse, og entusiastisk anstiftet og støttet af den Europæiske Kommission og hver eneste betydningsfulde EU-regering uden undtagelse.
Kilden til dette rædselsregime er ingen andre end de berygtede finansielle markeder, og advarslerne er igen startet op på fuld styrke, sideløbende med flere trusler fra politikerne i de andre eurolande.
De græske borgeres oprør spøger igen
(Foto: OECD)
De blå grafer i det nedenstående diagram viser indekstallene af det græske børsmarked, og de røde grafer viser rentesatsen på græske regerings værdipapirer/gældsbreve.
Siden begyndelsen af 2012 steg rentesatsen, og børsmarkedet styrtdykkede. Alle de højtstående fine herrer og fruer i finansverdenen rystede af skræk; tænk, hvis et demokratisk valg ville betyde et stop for nedskæringer og sparepolitik i Grækenland!
Til de europæiske tilskueres lettelse blev den højreorienterede regering genvalgt og kunne forsætte med at sænke levestandarden.
Tilskuernes lettelse over at slippe for at skulle stå til ansvar på demokratisk vis gav sig udslag i faldende renter, og i at Athens børsmarked kom i bedring over de næste to år.
Men nu spøger borgernes oprør igen, og det giver anledning til bekymring. I de sidste tre måneder er renten steget, og aktiepriserne er faldet.
Golden Dawn er ikke den største trussel mod demokratiet
Ved det samme regeringsvalg som anti-sparepakke Syriza vandt 71 mandater, vandt det åbenlyst fascistiske Golden Dawn 18 mandater.
Blandt alle de meget højre-orienterede partier, som er blomstret op i de sparepakke- og kriseramte lande, er Golden Dawn nok det farligste.
I oktober sidste år beordrede den offentlige anklagemyndighed i Grækenland, at alle Golden Dawn parlamentsmedlemmer skulle anklages for at tilskynde, støtte og udføre politisk motiverede voldshandlinger.
Alle partier som Golden Dawn, for eksempel Jobbik-partiet i Ungarn, er en åbenlys og umiddelbar trussel mod demokratiet. Men de udgør ikke den største trussel mod den demokratiske procesforløb.
De unavngivne finansielle markeder er langt farligere og langt mere magtfulde. De er altid opmærksomme på enhver offentlig modstand til deres privilegerede 'ret' til at gå på togt for at røve og plyndre.
Valget: Demokrati eller finansmagtens diktatur?
Spekulanterne, og de på overfladen mere respektable internationale bankmænd, har magt til at vælte regeringer og forvrænge valgresultater.
Både Europa og de fleste andre lande i verden har brug for omfattende forholdsregler til at indskrænke, eller bedre endnu totalt fjerne, finansmagten.
Valget er mellem demokrati, hvor mangelfuldt det end er, eller finansmagtens diktatur. Så enkelt er det faktisk.
John Weeks arbejder hverken for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos the Conversation.
