I forbindelse med en nylig gennemgang af alle de ægyptiske oldsager på Ny Carlsberg Glyptotek åbnede man en kasse, som længe havde stået øverst på en hylde på det ægyptiske magasin.

I kassen lå to små krokodillemumier indviklet i mumiebind. Den ene meget fint lavet med påsatte øjne og den anden mere løst indpakket.

Ved nærmere eftersyn viste de sig dog begge at være falske mumier lavet med en træpind og fyld af hø og stof, hvilket især ses tydeligt på den mindre fine 'krokodillemumie'.

Masseproduktion af dyremumier

De gamle ægyptere er berømte for deres mumier, og selv dyr blev balsameret.

Dyremumier var især populære ca. 300 f.Kr. til 300 e.Kr., efter at først grækere og siden romere havde overtaget magten i Ægypten.

De fleste ægyptiske guder havde forskellige dyr, som var knyttet til deres personlighed, og de fremstilledes således som disse dyr eller med menneskekrop og dyrets hoved.

Dyremumier masseproduceredes, så fromme ægyptere kunne købe dem og ofre dem til de respektive guder og dermed få del i deres hellighed.

Krokodiller i alle aldre

Mumierne blev derefter begravet på store gravpladser, som ofte bestod af underjordiske gange, hvor dyremumierne ofte var lagt i krukker. Foruden krokodiller fandtes der bl.a. tyre, katte, hunde, sjakaler, væddere, falke, høge, ibisfugle, fugleæg, bavianer, fisk, slanger og sågar skorpioner samt skarnbasser.

Krokodillemumier kunne have alle aldre og sågar krokodilleæg og helt nyfødte krokodiller kunne anvendes - og sammen med disse altså også en hel del falske krokodillemumier.

Når de havde form som krokodiller med udstående øjne og helst en snude med spidse tænder, var de sandsynligvis lige så gode som rigtige krokodillemumier.

'Et dyr i hver krukke'

En tekst fra ca. 150 f.Kr. fortæller dog, at en præst på det tidspunkt krævede, at der skulle være 'et dyr i hver krukke'. Det kunne tyde på, at der i det tilfælde var fokus på, om de var ægte eller ej. Om køberne ville have følt sig snydt, hvis de vidste, hvad de betalte for, er dog et andet spørgsmål.

De to krokodillemumier kom til Glyptoteket i 1911 sammen med andre fund fra den berømte engelske arkæolog og ægyptolog Flinders Petrie. De blev fundet i Hawara i Fayum Oasen, hvor krokodilleguden Sobek især blev tilbedt.

Krokodilleguden Sobek

Guden Sobek blev kaldt krokodilleguden og var et symbol på kongens styrke. (Foto: Jeff Dahl)

Allerede i de tidlige religiøse tekster i pyramiderne fra ca. 2400 f.Kr. nævnes krokodilleguden Sobek, og han tilbedes helt frem i romersk tid i Ægypten (ca. 30 f.Kr. til 300 e.Kr.).

I ægypternes dødebøger, som de fik med i graven for at lede dem gennem forskellige forhindringer i efterlivet, udtaler Sobek bl.a.:

»Jeg er Sobek, og jeg griber fat i mit bytte som et vilddyr.«

Samtidig med at ægypterne naturligvis frygtede krokodillerne ved Nilen, eller nok snarere netop også derfor blev krokodilleguden tilbedt pga. sin styrke og hurtighed, når det gjaldt at tage et bytte.

Sobek blev således symbol på kongens styrke, og han sørgede for frugtbarhed og genfødsel gennem sin tilknytning til Nilen. Det fortaltes, at det var hans sved, der havde skabt Nilen, og han var selv opstået, da verden blev skabt af det oprindelige urhav.

En anden fortælling beretter, at skabelsen kom fra hans æg lagt på bredden af Nilen. Flere steder langs Nilen tilbedte man Sobek og især i Fayum Oasen, der er et fugtigt område vest for Nilen med en sø, der oprindeligt fik sit vand fra en forgrening af Nilen.

Sponserede udgravninger

Men hvordan havnede mumierne fra Flinders Petrie på Glyptoteket?

I begyndelsen af 1900-tallet kunne museer og samlinger sponsorere udgravninger i Ægypten til gengæld for at få en del af fundene. Først valgte Antikvitetsmyndighederne i Ægypten dog, hvilke fund de ønskede at beholde, især fund af typer, som de ikke havde i forvejen. Resten kunne de udenlandske udgravere tage med hjem og fordele mellem deres sponsorer.

Fra 1908-13 og igen 1920-22 støttede Ny Carlsbergfondet den berømte engelske arkæolog og ægyptolog Flinders Petries udgravninger i Ægypten, og fondets andel af fund blev generøst givet til Glyptoteket.

Andre udgravninger i Ægypten og Sudan blev støttet frem til 1930erne, men herefter ændredes reglerne, og denne form for sponsoraftaler ophørte.