Antikkens sidste vidunder gemmer på hemmeligheder

Kheopspyramiden er det eneste af Antikkens 7 Vidundere, der er bevaret til i dag. Den er opkaldt efter farao Kheops.

Da den græske historiker Herodot besøgte Ægypten cirka 450 før vor tid, fik han at vide, at Kheops havde været en hård despot, der havde anvendt slaver til byggeriet, og som havde ladet sin datter prostituere for at skaffe penge til projektet.

På Herodots tid var pyramiden lidt over 2.000 år gammel, og opfattelsen af Kheops på den tid hang sikkert sammen med forestillingerne om, hvordan det kunne have været muligt at bygge en så beundringsværdig pyramide.

Og pyramiderne i Ægypten var ikke bare bygget som storslåede gravmonumenter for konger og dronninger:

De var først og fremmest bolig for evigheden, og når kongen, farao som han kaldes i Ægypten, blev begravet på den rigtige måde, var det med til at sikre stabilitet og velstand for landet.

Dette er sikkert en del af forklaringen på, at det var muligt at stable sådan et byggeprojekt på benene.

2,3 millioner blokke til en pyramide

Kheopspyramiden er opbygget med omkring 2.300.000 kalkstensblokke, og de vejer i gennemsnit 2,5 tons.

Vi ved nu, at Kheops regerede i mindst 27 år, men, hvis man regner med en byggeperiode på 20 år, skulle der altså hvert år transporteres cirka 115.000 blokke.

Herodot fortalte, at der var fire hold på hver 100.000 mand, der arbejdede på skift i tre måneder ad gangen, altså 400.000 mand per år. I løbet af de 12 uger, som en mand hvert år arbejdede, skulle han således transportere 10 stenblokke.

Sådan et kæmpebyggeri kræver disciplin

Der er flere teorier vedrørende detaljerne om bygningen af Kheopspyramiden, men der skulle helt sikkert en meget disciplineret logistisk planlægning til for at få det hele til at fungere med stenbrudsarbejdere, bygningsarbejdere, forskellige håndværkere, ingeniører, arkitekter og ikke at forglemme dem, der forsynede alle med mad og drikke.

Det var en kæmpe arbejdsplads med larm af hamren og banken blandet med taktfaste hej-ho-råb fra arbejdslederne, og luften var fuld af sand og kalkstensstøv.

For at få byggestenene op i højden må man have anvendt ramper af soltørrede lersten, mudder og stenskærver. Der blev løbende bygget videre på disse, og de blev ’smurt’ med vand, så de nærmest var en form for glidebaner, hvorpå stenene blev trukket med reb og slæder.

Kheopspyramidens konstruktion

De øverste lag af Kheopspyramiden mangler i dag, men man kan beregne dens oprindelige højde til 146,59 meter, hvilket svarer til 280 ægyptiske alen. Toppen var en minipyramide, som kaldes en pyramidion, og den var af fin, hvid kalksten ligesom pyramidens overflade, der var dækket af kridhvide, blankpolerede kalksten, så den lyste langt væk, når solens stråler ramte den.

Hver side var 230,33 meter (440 ægyptiske alen), og de afviger kun cirka 4 centimeter fra hinanden og er orienteret nøjagtigt efter verdenshjørnerne med et minimalt udsving. Basen består af en platform af de fine, hvide kalksten bygget op omkring en klippekerne, der var hugget til med trappetrin, så den kunne inkorporeres i basen og de nederste syv lag af pyramiden.

Arbejdere har skrevet navne på stenblokke

Kheopspyramiden adskiller sig ikke blot fra andre pyramider ved sin grad af perfektionisme, men også ved at have tre indre kamre, hvoraf de to er oppe i selve pyramidemassen med tilhørende gange.

De var sandsynligvis alle tre beregnet til Kheops, og det øverste, der var opført i granit, var selve gravkammeret med hans granitsarkofag. Over dette kammer var der fire aflastningsrum med et femte under det saddelformede tag.

På nogle af stenblokkene heroppe havde Kheops’ arbejdere skrevet navnene på deres arbejdshold, som indeholdt Kheops’ navn. Disse indskrifter er de eneste samtidige bevis på, at pyramiden tilhørte Kheops.

Dronningekammeret indeholder Kheops' 'ka'

Det lavere kammer, kaldet ’Dronningekammeret’, var snarere til en statue af Kheops og således til hans ’ka’, det vil sige hans dobbeltgænger eller ’andet jeg’, der som en form for livskraft overlevede døden.

Fra den vandrette gang til Dronningekammeret starter også det, vi kalder Det Store Galleri med et imponerende kragstensloft lavet med syv lag, eller bånd, over hinanden snævrende ind mod toppen. Galleriet fører til et forkammer til selve Kongekammeret, gravkammeret, hvor der var en anordning med tre fald- eller lukkesten, der forseglede det.

Hverken disse eller de tre lukkesten i selve den opadstigende gang forhindrede dog gravrøvere i at trænge ind, idet de huggede sig vej udenom. Kheops’ sarkofag og rummene i pyramiden var alle tømt, da de blev fundet.

Kheopspyramidens hemmeligheder

I 2015 påbegyndtes et stort skanningsprojekt af alle pyramiderne med fokus på Kheopspyramiden, for at se om de gemmer på ukendte rum eller hulrum. Projektet er stadig i gang, og indtil videre har det påvist nogle mindre hulrum i Kheopspyramiden, der dog mest sandsynligt har at gøre med selve konstruktionen.

En anden nyere og mere spændende opdagelse er en samling af de hidtil ældste kendte fragmenter af papyrusskrifter. De blev fundet i 2013 ved Wadi al-Jarf ved Det Røde Havs kyst, hvor en række huler havde været anvendt til opbevaring af både på Kheops’ tid.

I disse skrifter omtales, hvordan man sejlede over til Sinai-halvøen for at skaffe kobber til redskaber til pyramidebyggeriet. Transporten af de fine, hvide kalksten fra Tura på Nilens østbred til havnen ved Kheopspyramiden på vestbredden nævnes også.

Selv i dag forsøger forskere og fantaster således at fravriste Kheopspyramiden dens hemmeligheder, og de sidste ord er helt sikkert ikke sagt endnu.