Facebook gavner ældre hjerner
Efter kun to måneder giver brug af Facebook et hjerne-boost hos folk, som nærmer sig de 70 år.

En ordentlig indføring i sociale medier og især forklaring om sikkerhed er vigtigt for, at ældre vil bruge Facebook. (Foto: Colourbox)

At lære nye ting kan bidrage til holde aldrende hjerner i form.

Blandt tingene, som ser ud til at trække i en positiv retning, er at give sig i kast med et socialt medie.

I et nyt studie har ph.d.-studerende Janelle Wohltmann ved University of Arizona undersøgt det kognitive udbytte ældre i alderen 68-91 har af at bruge Facebook.

Studiet er for nyligt lagt frem på International Neuropsychological Society Annual Meeting på Hawaii.

Efter at have brugt det sociale medie i otte uger, præsterede de 25 procent bedre i kognitive tests.

Gennemsnitsalderen på forsøgspersonerne var 79 år.

Facebook gjorde ældre skarpere

Disse tests havde til hensigt at måle, hvor godt testpersonernes arbejdshukommelse fungerede.

De Facebook-kyndige var bedre til at holde fokus på relevante oplysninger, mens de stadig skulle forholde sig til ny information.

Fakta

Kun få ældre på Facebook

Syv ud af ti norske ældre i alderen 67-79 år brugte pc derhjemme en gennemsnitsdag i 2011.
I gennemsnit sad de 72 minutter foran skærmen, viser undersøgelsen ’Norsk mediebarometer’.
Den tid brugte ganske få af dem på at besøge netsamfund, som er den kategori, som barometret opererer med.
Kun én af ti norske 67-79-årige brugte internet på denne måde.

Kilde: Medienorge, fakta om norske medier

»Vi ved kun lidt om ældres brug af sociale medier. De er en stadig voksende brugegrupper på Facebook, så det er vigtigt at forske i dem,« siger Janelle Wohltmann i en pressemeddelelse.

I USA bruger én ud af tre ældre sociale medier som Facebook, ifølge Pes Internet & American Life Project.

Facebook er ikke for alle ældre

Janelle Wohltmann tror ikke, at Facebook er et alternativ for alle ældre.

»Der findes utvivlsomt også andre måder at holde hjernen i form på. Det er vigtigt at forstå og kende til de aspekter ved Facebook, som folk er bekymrede for, som hvordan man sikrer sin profil.«

»Så jeg ville ikke foreslå, at bedstemor rekrutteres umiddelbart, med mindre nogen kan give hende en korrekt indføring og støtte i sikker brug,« siger hun.

Midt i al teknologisnakken trækker hun også frem, at det også kan hjælpe ældre mennesker at holde kontakten med børnebørn, anden familie og venner.

Social aktivitet og læring holder ældre skarpe

Det står stadig tilbage at se, hvorvidt brugen af det sociale medie også kan få de ældre til at føle stærkere social tilknytning og en mindre grad af ensomhed.

Studiet er en del af Janelle Wohltmanns ph.d.-afhandling, som ikke er afsluttet endnu. De nye fund er foreløbigt ikke blevet publiceret i et internationalt tidsskrift.

Facebook kan hjælpe ældre med at holde kontakt til børnebørn på børnebørnenes præmisser. (Foto: Colourbox)

»Ideen til studiet sprang ud fra to indfaldsvinkler, den ene fra resultater, som antyder, at det at lære sig noget nyt, og ikke bare blive en sofakartoffel, når man går på pension, fører til bedre kognitive præstationer.«

»Den anden tager udgangspunkt i den store mængde dokumentation på, at folk, som er socialt aktive og mindre ensomme, har bedre hjernesundhed i en høj alder,« siger Janelle Wohltmann.

Facebook vs. dagbog

I alt 42 personer deltog i studiet. 14 personer, som aldrig før havde brugt det sociale medie, eller som kun havde prøvet det sporadisk, blev instrueret i at blive Facebook-venner med hinanden og poste nyt indhold mindst én gang dagligt.

Ældre i en anden gruppe, som heller ikke kendte Facebook, blev lært op i en netbaseret dagbog. Her blev der også postet indlæg, men de var private, og der var ingen deling af information.

Forsøgspersonerne i denne gruppe fik besked om at skrive noget mindst én gang om dagen, men ikke mere en tre til fem sætninger, for at efterligne Facebook-brugeres indlæg.

Yderligere en gruppe fik fortalt, at de stod på venteliste til oplæring i sociale medier. Forskernes hensigt var imidlertid at holde dem i ventemodus i hele forsøgsperioden.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.