'Engelsk er en opkomling'

Politikere og sprogfolk har i årevis debatteret sprogsituationen på de danske universiteter. Det handler oftest om, hvorvidt engelsk fylder for meget eller for lidt, og om dansk derfor er i fare eller ej? Men den diskussion er faktisk en smule bagvendt, mener cand.mag. Janus Mortensen fra det nyåbnede forskningscenter CALPIU på Roskilde Universitet.

»I dag går debatten ofte på, at vi må styrke det danske sprog på universiteterne, fordi vi risikerer, at dansk ellers ikke kan fungere som samfundsbærende sprog. Det er lidt paradoksalt, for historien tyder på, at det primært er strømninger i samfundet, der påvirker sprogvalget på universitetet og ikke omvendt,« siger han.

Dansk kom sent ind

Janus Mortensen arbejder til daglig på en ph.d.-afhandling om brugen af engelsk som lingua franca (se boksen) på danske universiteter. Ved siden af har han sammen med docent Hartmut Haberland undersøgt sprogbrugen på de danske universiteter i et historisk perspektiv og holdt et foredrag om emnet i forbindelse med CALPIUs indvielse for et par uger siden.

Han fortæller, at dansk relativt sent begyndte at spille en rolle på universiteterne i Danmark. Engelsk kom først på banen meget senere.

»Da Københavns Universitet blev grundlagt af Christian d. 1. i 1479, var undervisningssproget latin. Sådan blev det stort set ved, indtil tysk og fransk begyndte at blive brugt sideløbende med latin i 1600-tallet. Først i 1800-tallet begyndte undervisningssproget gradvist at skifte til dansk, « fortæller Janus Mortensen.

Tigge kundskaber i fremmede lande

»Sproget på universitetet bliver tilsyneladende påvirket af de ideologiske strømninger og forestillinger om, hvad der er godt og skidt. Hvad der tæller og ikke tæller. Efter nationalstatens etablering blev det for eksempel langsomt en selvfølge at tale dansk på universitetet, selv om det inden da ikke havde været almindeligt,« forklarer han.

Dansk var herefter det dominerende undervisningssprog i 1900-tallet, men begyndte i 1990'erne at få konkurrence fra engelsk.

»I dag udbydes danske uddannelser ofte på engelsk, fordi man håber, det vil tiltrække udenlandske studerende og samtidig ruste danske studerende til globaliseringens udfordringer. Engelsk vinder frem, fordi det opfattes som internationaliseringens sprog,« siger Janus Mortensen.

Men internationalisering har ikke altid været en motivation for udviklingen i den danske universitetsverden. Oluf Mortensen, der i 1479 var biskop i Roskilde, var for eksempel begejstret for oprettelsen af et dansk universitet, fordi det ville betyde, at danske studerende ikke længere behøvede at rejse ud og 'tigge kundskaber i fremmede lande'.

»Det er sjovt, fordi det viser noget om Oluf Mortensens perspektiv. Grundlæggelsen af universitetet ville begrænse internationaliseringen ved at holde folk hjemme, og det var godt. Det er jo noget forskelligt fra i dag, hvor man satser på engelsksproget undervisning, blandt andet for at give danske studerende bedre muligheder for at begå sig internationalt,« siger Janus Mortensen.

Samfundets sprog påvirker universitetets - ikke omvendt

En klar parallel til tidligere tider er til gengæld, at sprogbrugen på universitetet i dag ligesom for 500 år siden hænger sammen med værdier og normer i samfundet.

At latin fungerede som hovedsprog på middelalderuniversitetet var ifølge Janus Mortensen helt oplagt, for latin var kirkens sprog, og universitetet var stærkt knyttet til kirken. Det har derfor formodentlig været selvindlysende, at undervisningen foregik på latin, siger han. Og selv om vi ikke er nået dertil med det engelske sprog i dag, er der alligevel en parallel.

»I dag er brugen af engelsk på universitetet indlysende for mange, selvom det jo principielt kunne være alle mulige andre sprog. Det hænger måske sammen med, at engelsk rimer på en global markedstænkning, som for tiden er et dominerende tankesæt. Derfor bliver engelsk nemt opfattet som det 'naturlige' sprog,« forklarer han.

Med de historiske briller på kan man ifølge Janus Mortensen imidlertid nemt se, at der ikke er noget 'naturligt' ved den situation.

»I løbet af bare 15 år har vi vænnet os til, at engelsk er helt naturligt at bruge som undervisningssprog, men, det engelske sprog er faktisk stadig en opkomling i dansk universitetshistorie,« siger han.

Dog har udviklingen i retning af engelsk været ekstrem, og den hurtige udvikling bør give anledning til eftertanke, mener den danske sprogforsker. Men ikke nødvendigvis på den måde, som debatten ofte føres.

»Personligt er jeg ikke bekymret over konsekvenserne for det danske sprog. Det er mere relevant for eksempel at se på kvaliteten og relevansen af de uddannelser, hvor der undervises på engelsk. Det er ikke for at underkende bekymringen for det danske sprogs velbefindende, men det er en problematik, som i universitetets perspektiv nok kan komme i anden række,« siger Janus Mortensen.

Internationalisering mere end bare engelsk

Han mener i det hele taget, at der er for ensidig fokus på lige præcis dansk og engelsk på universitetet.

»Hvis vi gerne vil have et internationaliseret universitet, skal man også begynde at tænke over, at sproglige ressourcer er en fordel. Vi skal ikke forsøge at skifte dansk og engelsk ud med tysk og kinesisk, men vi ville få mere ud af at fokusere på mulighederne ved den sproglige mangfoldighed i stedet for at blive låst fast i kampscenariet mellem dansk og engelsk,« lyder det fra Janus Mortensen.

»Ud fra debatten får man let det indtryk, at der kun findes engelsk og dansk i verden, og det ene er ved at æde det andet. Det er en begrænsende måde at se situationen på. Der er et kæmpestort sprogligt potentiale blandt de danske og udenlandske studerende og ansatte, og det er derfor paradoksalt, at debatten er så ensporet,« mener Janus Mortensen.