Det startede, da arkæologerne for år tilbage fandt noget ganske opsigtsvækkende på bronzealdergravpladsen Xiaohe i Tarimbækkenet i det vestlige Kina.
Rundt om halsen på nogle af de særdeles velholdte mumier, som området er kendt for, opdagede man nemlig en lidt spøjs madpakke: Små stykker af ost.
Det er i sagens natur svært at undersøge 3.500 år gamle mælkeprodukter uden at gøre skade. Men nu er det lykkedes forskerne bag et nyt studie, og deres fund kan gøre os klogere på den globale fødevarehistorie.
Det skriver National Geographic.
Forskernes primære udfordring lå i at trække brugbart DNA ud af de bittesmå stykker ost.
Det tog faktisk næsten et årti at fremstille specialdesignede molekyler, der kunne udvinde relevant DNA fra mikroberne i osten, men til sidst stod de med et 92 procent komplet genom.
Genomet afslørede, at den primære mikrobe, der har dannet denne ost, er en undertype af L. kefiranofaciens, som vi kender fra moderne kefir-produktion.
Forskere har tidligere peget på, at kefir spredte sig fra Kaukasus-regionen gennem Centralasien, men dateringen af disse små osteklumper sår nu tvivl om den hypotese.
Hvad der måske er endnu mere interessant er, at prøverne også fortæller om, hvordan forskellige folk bevægede sig, mødtes, handlede og dannede par i bronzealderen.
Udover at prøver indeholdt DNA fra såvel køer som geder, så lignede det rekonstruerede gede-DNA til forveksling tidligere fundne prøver fra Centralasien.
Dette tyder ifølge forskerne bag på, at der kan være tale om domesticerede geder, der er blevet solgt og byttet på tværs af folkeslag.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.
