Eksamensangst fjernes med simpel øvelse
Elever med eksamensangst kan reducere angsten ved blot at skrive om den kort inden eksamen. Angsten skyldes, at hjernens arbejdshukommelse bliver blokeret af nervøsitet.
eksamen_uddannelse_studie_prøve_test_gymnasium_ungdomsuddannelse_årsprøver_elev

Et simpelt psykologisk kneb kan hjælpe til at få bugt med eksamensangst. Det gælder om at sætte ord på sin angst. Det renser hjernen. (Foto: Shutterstock)

Et simpelt psykologisk kneb kan hjælpe til at få bugt med eksamensangst. Det gælder om at sætte ord på sin angst. Det renser hjernen. (Foto: Shutterstock)

Der er ikke grund til at fylde sig med medicin inden eksamen, hvis man lider af eksamensangst.

I stedet kan man nøjes med at finde et roligt øjeblik inden eksamen og sætte ord på den angst, man kæmper med. Det vil ifølge et nyt forskningsresultat dæmpe angsten betydeligt.

Metoden minder om de psykologiske kneb, sportsfolk bruger, inden de skal præstere, og professor i sportscoaching ved Institut for idræt på Københavns Universitet Reinhard Stelter kan da også genkende metoden.

»Det er en normal psykologisk strategi, at hvis man sætter ord på sin angst, så er den ikke så skræmmende længere. Det overrasker mig dog, at der ikke skal mere til end at skrive om det. Normalt hører det til, at man skal blive klar over, at det ikke er så slemt, som man tror,« siger Reinhard Stelter.

Skriv angsten væk

Psykologerne Sian Beilock og Gerardo Ramirez fra University of Chicago testede 9. klasses elever i eksamenslignende situationer, hvor de skabte forskellige former for intensivt eller mindre intensivt pres.

En del af eleverne blev bedt om at beskrive deres angst inden eksamenssituationen, mens andre skulle skrive om noget andet og andre igen bare skulle fordrive ventetiden, som de bedst syntes.

De elever, der havde skrevet om deres angst, rapporterede mindre angst i selve eksamenssituationen end de øvrige.

Også de elever, der på forhånd havde beskrevet sig selv som nervøse ved eksamen, fik det bedre af at beskrive deres angst. Resultatet var mest udtalt i de mest pressede situationer. Forskningen er netop publiceret i Science.

LÆS OGSÅ: Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum

Selv Caroline Wozniacki kan få gummiarm, som da hun tabte en opvisningskamp mod Vera Zvonareva med sætcifrene 6-0, 6-1. (arkivfoto)

 

Forskerne mener, at metoden kan overføres til mange andre situationer, hvor man kan risikere at få gummiarm. I fagsproget tales der om risikoen for choking.

»I idrætsverdenen taler man meget om choking. Man får gummiarm, fordi man bliver bange for ikke at præstere optimalt. Idrætsfolk arbejder meget med at visualisere præstationen på forhånd,« siger Reinhard Stelter.

Gummiarm fører til underpræstation

Sian Beilock har tidligere skrevet bogen Choke, der indgående beskriver de mekanismer, der fører til en mental gummiarm.

»Choking får ikke bare personen til at yde en dårlig præstation, men en præstation der er under personens niveau. Det er en præstation, der er dårligere end det, som man kan, og som man har gjort tidligere. Det sker, fordi man er under pres for at få det hele til at fungere optimalt,« siger Sian Beilock.

Hun nævner eksempler på golfspillere, der har gået fantastiske runder og er i spidsen med en solid margen, men som alligevel taber alt på gulvet, fordi presset over at det ikke må gå galt er for overvældende.

Man ser også ofte, at folk låser i jobsamtaler, eller hvis man tilfældigt møder sin chef i elevatoren og ikke lige får fremstammet de ord, der fører til forfremmelse.

LÆS OGSÅ: Her er de bedste eksamensråd fra videnskaben

Den menneskelige RAM bliver blokeret

Problemet er, at hjernens arbejdshukommelse, den del af hjernen der arbejder med den aktuelle situation, bliver overbebyrdet af bekymringer.

Lian Beilock taler om "paralysis by analysis", at man bliver paralyseret af at have overanalyseret.

Det er en normal psykologisk strategi, at hvis man sætter ord på sin angst, så er den ikke så skræmmende længere.

Reinhard Stelter

»Når man tænker for meget over, hvad man gør, fordi man er nervøs for at fejle, bliver man paralyseret af at analysere. Det sker, når vi forsøger at kontrollere hvert eneste aspekt af, hvad vi gør for at opnå succes. Desværre får det os til at reagere abrupt og forsinket i stedet for flydende og problemløst,« siger Sian Beilock.

I Danmark benytter elever og studerende sig i stigende grad af betablokkere og anden medicin, inden de skal til eksamen.

En rundspørge blandt 1023 folkeskole- og gymnasieelever i 2009 afslørede, at hele 70 procent af pigerne mener, de bliver så nervøse inden eksamen, at det påvirker deres præstation. 38 procent af de adspurgte overvejede medicin inden eksamen.

LÆS OGSÅ: Eksamen: Hvorfor skider man, når man er nervøs?

LÆS OGSÅ: Tiden går – eller gør den?

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.