Det bliver sværere og sværere at finde guld

Guld har været et af vores mest værdifulde materialer i tusindvis af år. Det er let at forme, leder elektricitet, bliver ikke grimt med alderen eller hvis det kommer i kontakt med andre materialer, og farven er desuden meget flot.

Nu ser det imidlertid ud til at guldets storhedstid er ved at være forbi:

De sidste ti år er der blevet brugt enormt meget tid og mange penge på at udvinde guld fra verdens miner, og der er investeret voldsomt i teknologi, som skal gøre udvindingen mere lukrativ. For eksempel kan det nu betale sig at udvinde guld, selvom du kun finder et enkelt gram af metallet for hvert ton sten, du undersøger.

Desuden er guldprisen rekordhøj – noget som gør, at grave- og investeringsviljen er i top i verden.

Alligevel finder vi ikke mere guld nu, end vi gjorde ved årtusindskiftet. En australsk ekspert mener, at vi sandsynligvis nåede guldtoppen i 2001.

Det er gode nyheder, hvis du har smykkeskrinet fuld af bling-bling, men værre hvis du synes, det er et hyr, hver gang du skal skaffe dig en ny mobiltelefon.

Enorm prisstigning på guld

Det var under guldkonferencen NewGenGold i november i fjor, at Richard Schodde, konsulent i det australske selskab MinEx Consulting, fremviste analyser af de sidste ti års guldproduktion.

Hovedkonklusionen er simpel:

• Størstedelen af guldet, som er let at komme til, er allerede fundet.

Det giver naturligt nok en høj guldpris.

I skrivende stund er en ounce (eller cirka 31 gram) af det gyldne metal omtrent 1.670 dollar værd.

Prisen er desuden steget med 17,5 procent i snit hvert år siden 2003.

»Den totale guldvolumen i verden er ganske stabil. Vi regner ikke med at finde særligt meget mere guld, og dermed reducerer det risikoen for at prisen på guld går ned,« fortæller Ola H. Grytten, professor i økonomisk historie ved Norges handelshøgskole.

Behold dine guldsmykker

»Guld regnes som en sikker havn i usikre tider. Man søger tilflugt i guld og placerer sine penge i det, hvis man forventer at andre aktiver, som for eksempel aktier, giver et lavt afkast,« forklarer Ola H. Grytten.

Denne sikkerhed er imidlertid kun skabt af forventninger – guldet i sig selv bliver ikke mere værd:

»Sagen er, at der er en forventning i markedet om, at guld har en stabil eller stigende værdi netop nu, og derfor er guld lukrativt. Men om det virkelig har en egenværdi kan sagtens diskuteres. Hvis prisen på guld stiger, bliver guld så mere værd eller er det penge, som bliver mindre værd?« påpeger Ola H. Grytten.

Guldmængden vokser ikke i takt med økonomien

»Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og dermed også flere og flere som bliver rige på lang sigt. Guldmængden i verden vokser imidlertid ikke i takt med resten af økonomien – der er lidt guld, sammenlignet med købelysten. Det sætter et voldsomt pres på værdien af guld.«

Der er altså ingenting, der tyder på, at den ring, du har arvet fra din oldemor skulle blive mindre værd sådan lige med ét.

Med mindre du har brug for pengene til at afbetale et lån eller andet, så anbefaler Ola H. Grytten, at du lader de ælde metaller ligge i smykkeskrinet:

»Et smykke er mere værd for dig end en klump med guld, men det er mindre værd, hvis du sælger det til nogen andre. At købe en anden persons vielsesring eller sådan noget er jo ikke noget særligt, så den skal ofte smeltes om, før den kan være noget værd for andre. Og så er køber altså klar til at betale mindre,« siger Ola H. Grytten.

Guld for 2,50 i mobilen

Størstedelen af guldet i verden bruges til at lave smykker. Ifølge informationssiden geology.com bliver 78 procent af alt guld brugt til at lave pynt. Og det kan vi jo egentlig sagtens klare os uden, hvis guldreserverne skulle tørre helt ind.

Værre er det på andre områder, hvor metallet bruges. Der er nemlig guld i næsten alle duppeditter, vi omgiver os med:

Mobiltelefoner, printplader, harddiske og fjernsyn indeholder alle guld. Det samme gør en del af det medicinske udstyr, vi er afhængige af, for eksempel respiratorer.

Til og med de fartøjer, vi sender ud på rejse mod stjernerne indeholder en lille, men alligevel vigtig mængde guld.

Guld er nemlig en ekstrem stabil leder af elektrisk strøm, også for lave spændinger, som nemmere kan blive forstyrret, hvis ledermaterialet ætses bort eller bliver ødelagt. Guld bruges derfor for eksempel for at sikre, at smartphonen, netværkskortet eller computeren, som du læser dette på, fungerer som den skal.

Er det en smartphone, du bruger lige nu, sidder du med guld til en værdi af omtrent 2 kroner og 50 øre mellem hænderne, anslår geology.com.

Genbrug er et godt alternativ

Men hvad med, når lagrene tømmes og prisen dermed stiger?

Hvis guld bliver så dyrt, at Apple og Samsung og de andre elektronikproducenter ikke længere har råd til at bruge det, er det så ’over-and-out’ for mobiltelefoner og DVD-afspillere?

Sandsynligvis ikke, fortæller Ragnhild E. Aune, professor ved Institutt for materialteknologi ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim.

»Vi bør ikke undervurdere betydningen af elektronisk skrot. For at udvinde et gram guld fra malm, skal omtrent to ton sten fragtes fra et stort hul, males ned, filtreres, sigtes og behandles,« forklarer hun.

»Eller vi kan helt enkelt demontere fem kasserede computere og genbruge printpladerne og kontakterne, som er i dem, for at få samme mængde.«

Platin kan erstatte guld

I hver computer eller mobil er der kun en lille mængde ædelmetaller, nogle få milligram, men hvis man tager den mængde af ubrugte elektroniske produkter, der findes, er genbrug et alternativ til minedrift, som har et stort potentiale, mener Ragnhild E. Aune.

I Sverige satser de nu på en ny proces til genbrug af guld og andre metaller, for eksempel kobber og tin fra forbrugerelektronik. Selskabet Boliden får for eksempel tilsendt skrotelektronik fra blandt andet Norge, og udvinder årligt cirka 10.000 kilo guld gennem genbrug – primært fra forbrugerelektronik, som du og jeg ikke vil bruge længere.

Der findes også erstatningsmaterialer, som kan bruges i stedet for guld, for eksempel platin, palladium og sølv. Problemet er dog, at disse materialer er mere udsat for ætsning og slitage, og dermed kan de gøre levetiden for mobiltelefonerne og fjernsynene kortere.

Men det er måske godt nok, når du alligevel ønsker dig en bedre version af Samsungs nye vidunder, tre timer efter du købte den forrige model?

Rumfarten har brug for de ægte sager

På nogle brugsområder er det dog ikke muligt at bruge genbrugsguld. Det gælder for eksempel rumfarten:

I rumsonderne, som sendes ud for at udforske universet, bruges guld for eksempel som isolation. Guld reflekterer nemlig infrarød stråling, og ved at lægge et tyndt lag guld over sorte områder på sonderne, holder mekanikken en mere stabil temperatur på vejen mod fjerne planeter.

Desuden er der en del bevægelige dele på rumfartøjer, og disse skal smøres. Almindelig smøring her på jorden, som for eksempel olie, fungerer imidlertid dårligt, for i vægtløs tilstand vil olien smyge sig ud og havne på helt ubrugelige steder. Guld er derimod et fast materiale, men fordi det er blødt, glider de individuelle guldatomer let forbi hinanden.

Og før du og jeg melder os frivilligt til at være med som mekaniker på den næste årelange rejse til Saturn, er der behov for fuldstændigt vedligeholdelsesfrie og pålidelige materialer i disse sonder.

I dag er det kun helt rent guld, som er godt nok.

Mere guld i jorden, men for langt nede

Der findes sandsynligvis stadig en stor mængde guld nede i jorden. Problemet er bare, at guldet er gemt langt nede, som regel på flere kilometers dybde.

Richard Schodde har undersøgt innovationen på udvindingsområdet de sidste 50 år, og resultaterne er nedslående:

Gennemsnitsdybden på nye fund er på sølle 30 meter. Halvdelen af alle fund i den periode er kun overflademinedrift, altså områder, hvor erosion har afdækket nye guldårer på jordens overflade.

»Jeg kan ikke komme på nogen ordentlig metode, vi har – hverken når det handler om minedrift, udforskning eller udvinding - som kan afhjælpe netop dét problem i den nære fremtid,« siger geokemiker Stephen Kesler ved University of Michigan, Ann Arbor, til tidsskriftet Science.

Men det er ikke helt slut med guldudvindingen endnu. Ifølge Richard Schodde har vi mulighed for at producere næsten lige så store mængder guld, som i dag, i endnu ti år. I 2010 blev der produceret omtrent 2.500 ton guld på verdensbasis.

Altså stadig nok til en hel del vielsesringe.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson