Arbejdsløsheden kommer til at stige. Aktiekurserne er styrtdykket. Folks huse taber værdi.
Alt sammen fordi lande som USA, Italien, Spanien og Grækenland har lånt alt for mange penge.
Men hvorfor har landene fået lov til at låne så mange penge, når det bringer verdensøkonomien i fare? Og hvorfor har ingen stoppet gælds-cirkusset i tide?
Den slags spørgsmål tumler Jan Rose Skaksen med. Han er tidligere vismand og professor ved Økonomisk Institut på Copenhangen Buisness School.
Jan Rose Skaksen fortæller, at problemerne er opstået, fordi de banker, virksomheder og stater, der låner penge ud, er blevet bange for, at de ikke får deres penge igen.
USA’s samlede gæld er for eksempel en anelse større end landets bruttonationalprodukt (BNP) i 2010 – 14.530 milliarder dollar. Og Italiens gæld vil i år svare til 120 procent af landets BNP.
I det lys virker landene ikke så stærke og usårlige som førhen.
Hvordan kan en stor gæld i en række lande få verdensøkonomien til at vakle?
»Staterne garanterer normalt, at det hele ikke bryder sammen. Som vi så under den seneste finanskrise, så går staterne ind og laver hjælpepakker – for eksempel bankpakkerne i Danmark.«
»Men nu har staterne lånt så mange penge, at der er opstået tvivl om, hvorvidt de kan betale dem tilbage.«
»Staten er ligesom en stærk, rig onkel, som altid kan hjælpe, hvis det går helt galt. Men nu er banker, stater og virksomheder, der låner penge ud, bange for, at onklerne alligevel ikke er så stærke.«
»Og den største og rigeste onkel – USA – har så stor betydning i alt det her, fordi der nu er opstået mistillid til, om han kan gribe ind, hvis alt går galt,« siger Jan Rose Skaksen.
Hvordan kan lande låne nærmest ubegrænsede midler?
»Det her viser faktisk, at det ikke kan lade sig gøre at låne ubegrænset. Grækenland et godt eksempel.«
»Pludselig var der ikke nogen, der ville låne Grækenland penge, fordi de kunne se, at de ikke kunne betale dem tilbage. Kassen blev smækket i, og landet kunne kun låne, hvis de betalte meget høje renter,« siger Jan Rose Skaksen.
Hvorfor går ingen ind og stopper landene fra at låne så mange penge?
»Det er det meget gode spørgsmål i alt det her. Men man har faktisk forsøgt at forebygge, at det her skulle ske.«
»Da EU lavede samarbejdet om EUROen, lavede man en regel, der skulle forhindre, at landene fik for høj en gæld. De skulle betale af på deres gæld, når det gik godt i økonomien. Og de skulle kun tage lån for at have penge til at gribe ind, hvis det skulle gå dårligt.«
»Man besluttede, at et EURO-lande kun måtte låne penge, når der var krisetider, og det var nødvendigt for at hjælpe økonomien. Så man besluttede, at lande i særlige situationer måtte låne tre procent af BNP. Men reglen blev fortolket sådan, at landene altid måtte låne 3 procent – også når det gik godt, og man i virkeligheden skulle spare op.«
»I Danmark sparede vi trods alt op. På den måde er vi dukse sammenlignet med andre lande. Vi burde nu nok have sparet endnu mere op, men det er en anden sag,« siger Jan Rose Skaksen.
Hvorfor blev banker, virksomheder og stater – som Kina – ved med at låne landene penge, selvom gælden bare voksede?
»Inden finanskrisen i 2008 lånte rigtigt mange lande rigtigt mange penge i rigtigt mange år.«
»Det gjorde landene, fordi der var en underliggende tro på, at de bare ville bliver rigere og rigere i fremtiden. Og så ville det jo ikke være noget problem at betale pengene tilbage. Men det ændrede sig med et, da finanskrisen kom i 2008.«
»Grækenland er et godt eksempel på, at et land ikke automatisk bare bliver rigere. Dem, der lånte penge ud, fik pludselig øjnene op for, at landene måske ikke kunne betale pengene tilbage igen,« siger Jan Rose Skaksen.
Hvad skulle man have gjort for at undgå den store gæld?
»Man skulle have været mere restriktive. EURO-landene skulle have krævet, at der var overskud i landene. I hvert fald skulle man ikke have accepteret et underskud i de gode år.«
»Der er ikke noget galt i, at et land låner penge. Men ligesom i en privatøkonomi skal man kun låne, hvis man er helt sikker på at kunne betale gælden tilbage. Den gode, sunde fornuft fulgte man ikke. Man troede, at det hele bare ville blive ved med at gå bedre og bedre,« siger Jan Rose Skaksen.
Nu taler man om USA's, Spaniens, Italiens og Grækenlands gæld. Kan det her gå endnu værre, fordi andre lande også har truende høj gæld?
»Det er især de lande, man taler om. Og USA er et mindre problem end landene i EURO-zonen. USA har nogle muligheder, som andre lande ikke har. Selvom de ikke bryder sig om det, kan de øge skatten.«
»Det helt store problem lige nu er Italien. Det er så stort et land, at det vil trække banker overalt i verden med sig ned. «
»Men det betyder også, at hvis man får styr på Italien, kan det vende det hele. Så kommer der en tro på, at det kan lade sig gør at få et forgældet land på fode igen,« siger Jan Rose Skaksen.
