'Denne historie stinker'

I begyndelsen skabte teknologiguderne Internettet og så, at det var godt.

Her, endelig, var der en offentlig sfære med uendelige muligheder for gode debatter og eftertænksom udveksling af idéer, en oplysende kommunikationsbro hen over de mange geografiske, sociale, kulturelle, ideologiske og økonomiske grænser, der normalt adskiller os i livet. En måde at sende breve på uden at skulle bruge frimærke.

Så var der en, der opfandt ”læserkommentarer” og paradis var tabt.

Kommentarer ændrer meninger

'Nettet', bliver der sagt, er stadig et fantastisk sted til offentlig debat. Men når det kommer til at læse og forstå nyhedshistorier online – som denne for eksempel – kan mediet have en overraskende potent effekt på budskabet. Kommentarer fra nogle læsere – det viser vores forskning – kan dramatisk fordreje, hvad andre læsere mener historien handler om.

Men her er det ikke indholdet af kommentarerne, det handler om. Det er tonen.

I et studie, der blev publiceret online i februar 2013 i The Journal of Computer-Mediated Communication rapporterede vi og vores kolleger om et eksperiment, der var designet til at måle det, man kan kalde ”the nasty effect” (den grimme effekt).

Fiktivt produkt med både fordele og ulemper

Vi bad 1.183 deltagere om grundigt at læse et nyhedsindlæg på en fiktiv blog, hvor de potentielle fordele og ulemper ved et nyt teknologisk produkt kaldet ”nanosilver” blev forklaret. Onlineartiklen forklarede, at disse uendeligt små partikler, mindre end 100-millardtedel meter i størrelse, har mange potentielle fordele (som for eksempel antibakterielle egenskaber) og ulemper (såsom forurening af vandet).

Så fik vi deltagerne til at læse kommentarer til artiklen, angiveligt skrevet af andre læsere, og derefter svare på vores spørgsmål angående indholdet af selve artiklen.

Bandeord har betydning

Halvdelen af de adspurgte læste almindelige læserkommentarer og den anden halvdel læste uforskammede kommentarer.

Selve indholdet, længden og intensiteten af kommentarerne, der varierede fra at være positive omkring den nye teknologi til at være på vagt over for ulemperne, var konsekvent i begge grupper.

Den eneste forskel var, at de uforskammede kommentarer inkluderede skældsord eller bandeord, som for eksempel ”Hvis du ikke kan se fordelene ved at bruge nanoteknologi i denne type af produkter, så er du en idiot!” og ”Du er dum, hvis du ikke tænker på risikoen for fiskene og planter og dyr i vand, der er forurenet af sølv.”

Foruroligende resultater

Resultaterne var både overraskende og foruroligende: De uforskammede kommentarer polariserede ikke kun læserne, men ændrede ofte også en deltagers fortolkning af selve nyhedshistorien.

I den mere venlige gruppe havde folk, der til at starte med enten var for eller imod teknologien (holdningerne blev identificeret i en forundersøgelse), fortsat den samme holdning efter de havde læst kommentarerne.

Dem, der læste de uforskammede kommentarer, endte med en meget skarpere fortolkning af ulemperne, der var forbundet med teknologien.

Ét enkelt, personligt angreb

Simpelthen bare at tilføje et personligt angreb i en kommentar var nok til at få deltagerne til at tænke, at de negative sider ved den omtalte teknologi var meget større end de mente til at begynde med.

Selvom det er svært at kvantificere de forstyrrende effekter af online-uforskammethed, så er de ganske betydelige, især – og måske netop ironisk set – når det handler om videnskabsnyheder.

Man estimerer, at 60 procent af amerikanerne, der søger information om videnskabelige emner, siger, at internettet er deres primære kilde til information – vægtet højere end alle andre nyhedskilder.

Vores voksende online-medielandskab har skabt et nyt offentligt forum uden de traditionelle sociale normer og selvregulering, som typisk styrer vores interaktion – og det forum former i stigende grad både, hvad vi ved, og hvad vi tror, vi ved.

Nedlukning af debat

En mulig måde at moderere ”the nasty effect” er, selvfølgelig, at lukke alle muligheder for læserkommentarer, som nogle medieorganisationer og bloggere allerede har gjort.

Paul Krugmans blogindlæg på New York Times’ hjemmeside om ti-året for 11. september, for eksempel, sluttede simpelthen bare med et :

»Jeg tillader ikke kommentarer til dette indlæg af indlysende grunde.«

Sociale normer ændrer sig

Andre medier har udtænkt regler for at fremme god tone eller har aktivt modereret læserkommentarer.

Men, som de siger, ånden er ude af flasken. Læserinteraktion er en del af det, der gør internettet til det, det er – og, for den sags skyld, gør Facebook, Twitter og alle andre sociale medier til det, de er.

Dette fænomen vil kun vokse sig større efterhånden, som vi bevæger os dybere ind i en verden af smart-TV og mobile enheder, hvor alle typer af indhold straks bliver en del af en konstant strøm af socialt indhold og kommentarer.

Det er muligt, at de sociale normer inden for dette storslåede område ændrer sig igen – med brugere, der udelukker negative angreb fra profiler, der gemmer sig bag pseudonymer og på den måde kultiverer debatten i stedet.

Men indtil da – pas på ”the nasty effect”!

Denne kronik er oversat fra engelsk, og blev bragt første gang i The New York Times, SundayReview | The Opinion Pages lørdag den 2. marts 2013: This Story Stinks. Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Læs om Videnskab.dk's holdning til læserkommentarer i et blogindlæg af chefredaktør Vibeke Hjortlund: Debatten er lukket!