Privat regulering fylder mere og mere i samfundet. Ikke alene i Danmark og Europa, men også globalt. Og øget privat regulering har nogle konsekvenser.
Det kan være økonomiske konsekvenser for de virksomheder og forbrugere, reguleringen er rettet imod. Men det kan også være demokratiske og politiske konsekvenser i forhold til, hvilke grupper og personer der har indflydelse på reguleringen.
Private regler og standarder er lavet af private virksomheder eller organisationer og omfatter forskellige typer af krav, kriterier og spilleregler til produkter og produktionsprocesser. Et eksempel er Fair Trade-mærket på kaffe og chokolade, som stiller krav om, at bonden har fået en ordentlig betaling.
Et andet eksempel er FSC-certificering af træprodukter, som kræver, at trævaren skal være produceret på en bæredygtig måde. Privat regulering er også forudsætningen for, at IT-programmer (software) kan fungere med andre programmer.
Eksempler på IT-software, der sætter private standarder for softwareudviklingen, er Apples Iphone/Ipad-programmer og Microsofts Windows styresystem, der anvendes på de fleste PC'er, både i det offentlige og i det private.
Hvis en ny producent ønsker at udvikle og sælge egne IT-programmer, er det ofte en forudsætning, at de nye produkter kan fungere sammen med de allerede eksisterende og dominerende systemer.
Formelle og uformelle standarder
Når standarder udvikles og fastsættes igennem formelle standardiseringsorganisationer, som eksempelvis ISO, IEC og CEN bliver standarderne betegnet som formaliserede standarder.
Derudover findes der også en lang række standarder, som er udviklet i mere uformelle fora. Analyser viser, at op til 1 procent af den årlige vækst i BNP i Europa skyldes formaliserede standarder.
Gennem de seneste to årtier er den samlede mængde af europæiske formaliserede standarder steget fra cirka 4.000 til ca. 25.000. Dertil kommer stigningen i andre internationale standarder samt udbredelsen af standarder fra uformelle fora og konsortier.
Privat regulering i EU
Privat regulering fylder meget i EU-lovgivningen. Den historiske baggrund er, at Europa-Kommissionen i begyndelsen af 1980’erne gik bort fra at anvende detaildirektiver, dvs. relativt deltaljerede krav og kriterier til produkter, der skulle kunne handles frit på EU’s indre marked.
I stedet begyndte Kommissionen at basere reguleringen af det indre marked på rammedirektiver, dvs. en mere generel og bredt dækkende regulering, som blev suppleret af privatudviklede og harmoniserede standarder på specifikke produktområder.
Standarderne indeholdt detaljerede krav og kriterier til produkter, der skulle handles på tværs af grænserne. Siden 1980’erne har privatudviklede standarder spillet en væsentlig rolle i EU-reguleringen af det indre marked, og privat regulering udgør i dag en del af det reguleringsmæssige fundament for EU’s indre marked.
Spørgsmålet om, hvordan man skal samarbejde om koordinationen af privat regulering, spiller også en nøglerolle i forhandlingerne om en ny europæisk handels- og investeringsaftale med USA, den såkaldte TTIP.
Den private sektors rolle i EU-lovgivningsprocessen
Forudsætningen for, at private standarder har kunnet indgå som en del af EU-lovgivningen har været, at de var udviklet af anerkendte europæiske standardiseringsorganisationer på mandat fra Europa-Kommissionen.
Standarder på det informations- og kommunikationsteknologiske område, som er udviklet af private virksomheder og organisationer uden om de anerkendte standardiseringsorganisationer, kan som noget nyt i dag opnå officiel anerkendelse på lige fod med europæiske harmoniserede standarder.
Det skyldes de seneste års ændringer i EU-lovgivningen af standardiseringspolitikken, særligt den nye standardiseringsforordning fra 2012. Når sådanne standarder er godkendt af Europa-Kommissionen, indgår de som en del af EU-reguleringen, selvom standarderne er udviklet af private virksomheder og konsortier.
Og private virksomheder og organisationer deltager ikke alene i udviklingen og fastsættelsen af standarderne. De deltager tilmed i det organ, der rådgiver Europa-Kommissionen om, hvilke privatudviklede standarder der skal godkendes og indgå i EU-lovgivningen.
Aktører fra den private sektor spiller altså en betydningsfuld rolle såvel i udviklingen af standarderne som i anbefalingerne til Europa-Kommissionen om, hvilke private standarder der skal godkendes.
Økonomiske, politiske og demokratiske konsekvenser af privat regulering
Det er klart, at den private regulering kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomhederne som reguleringen retter sig imod. For de virksomheder, som allerede benytter de standarder, der bliver de gældende, er omkostningerne minimale.
Men for de virksomheder, der ikke allerede lever op til nye standarder, kan omstillingsudgifterne blive betragtelige. Særligt, hvis deres konkurrenter allerede lever op til standarderne og dermed ikke har de samme udgifter til omstilling.
Som nævnt ovenfor er en anden væsentlig udfordring ved øget privat regulering, hvorvidt den private regulering hviler på et tilstrækkeligt demokratisk grundlag. Det gælder både i forhold til processen, hvor udviklingen af reguleringen finder sted, samt i forhold til hvem der deltager i udviklingsprocessen af de nye standarder.
Den samfundsvidenskabelige forskning har endnu til gode at afdække, i hvilket omfang privat regulering og private aktørers inddragelse i udviklingen af offentlig regulering fremmer bestemte private interesser på bekostning af andre.
