Med grundloven i 1849 mistede den danske adel sine forrettigheder, og Lensafløsningen i 1919 betød, at de danske godser mistede den helt centrale økonomiske, politiske, sociale og kulturelle rolle, som de hidtil havde haft i danmarkshistorien.
Hvordan skulle den danske adel håndtere de nye vilkår?
Normalt vil man betegne den periode, adelen har været igennem siden 1849, som en forfaldsperiode, hvor alting går til grunde, forklarer historiker og forskningsbibliotekar ved Syddansk Universitet Mogens Kragsig Jensen.
»Men vores forskning viser, at den nyere adels historie er langt mere nuanceret. Adelen lever i bedste velgående og har i mange tilfælde bragt sin kulturelle baggrund med sig,« siger han.
Sammen med historiker og lektor Lars Bisgaard er forskningsbibliotekaren redaktør på en ny udgivelse om adelens nyere historie fra 1849 og til i dag. En periode, der forskningsmæssigt er underbelyst sammenlignet med tiden før 1849, ifølge de to historikere.
\ Fakta
Forfatterne bag bogen er en lang række af landets førende eksperter, heriblandt Bente Scavenius, Knud J.V. Jespersen, Ditlev Tamm, Jesper Laursen, Birgitte Possing, Anna von Lowzow, Jes Fabricius Møller.
Redaktørerne er Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, som også er redaktionen bag Danmarks Adels Aarbog.
Lars Bisgaard, f. 1958, er historiker og lektor ved Syddansk Universitet.
Mogens Kragsig Jensen, f. 1968, er historiker og forskningsbibliotekar ved Syddansk Universitet.
Bogen udkom 27. april 2015. Andet oplag skal snart i trykken.
Den nye tid splitter adelen
Mødet med den moderne tid splittede på mange måder adelen. På den ene side var der dem, der holdt fast ved det traditionelle og blev på gårdene eller godserne. Og på den anden side var der dem, der drog til byerne for at prøve lykken og udnytte det potentiale, den nye virkelighed gav, fortæller lektor Lars Bisgaard.
Og det har betydet, at dele af den danske adel i dag indtager mange forskellige roller i samfundet.
»Vi har fundet, at et overhoved for en slægt godt kan være bagermester, og at flere har ganske almindelige jobs som sygeplejersker og lærere,« siger Lars Bisgaard.
»Det offentlige billede er, at adelen sidder på herregårdene, men i praksis er det minoriteten. De mange er alle andre steder,« siger han.
Bogen 'Den danske adel siden 1849' er samfundshistorie og fortællingen om en gruppe vidt forskellige mennesker, fra godsejere til gennemsnitsdanskere, der alle har det til fælles, at de har en stor viden om, hvem de er, og hvor de kommer fra - og at de værner om denne slægtsstolthed.
