De sindssyge punker-klovne ved Emo-statuen

Ved en statue i Kongens Have kan man hver weekend se sindsyge klovne, groteske goths og neodepressive emo'er. De er en del af Danmarks alternative ungdom. Dem, der føler, at de ikke passer ind; som føler sig fremmedgjorte over for arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, verden.

»De unge, vi har undersøgt, vil ikke det samme som mainstreamsamfundet. De vil gerne leve op regeringens krav til uddannelse og vækst, men de oplever, at det nuværende traditionelle uddannelsessystem ikke passer til dem, og de vil gerne spørges. For de har andre værdier og vil ikke tvinges ind i normative mainstream-rammer,« siger Camilla Tonning Bælum.

Fællesskab ved at skille sig fra fællesskabet

Sammen med Anne-Sofie von Holstein har Camilla Tonning Bælum skrevet specialet 'Det sorte fællesskabs relationelle performance', der er vurderet til et 12-tal på Kommunikation på Roskilde Universitet (RUC).

Specialet handler om en gruppe ”ungdomshus-agtige” unge, der opfatter sig selv i opposition til mainstreamsamfundet. Når de for eksempel fravælger uddannelse, er det ikke, fordi de er svage eller ikke kan klare sig, men fordi de vender sig fra samfundets værdier.

»Det paradoksale er, at deres fællesskab i høj grad bygger på at ekskludere sig fra det store fællesskab, samtidig med, at de også føler sig ekskluderet fra det store fællesskab,« siger Camilla Tonning Bælum.

Ville høre de unges oplevelser

Ifølge Anne-Sofie von Holstein og Camilla Tonning Bælum bygger stort set al ungdomsforskning herhjemme på en distance mellem forskerne og de unge. Forskerne udfører forskningen fra universitetskontorer, i stedet for at møde de unge der hvor de færdes, og en del af de ungeprojekter som skal hjælpe unge på kanten af samfundet, står ubrugte hen, fordi de alternative unge ikke gider dem.

»Vi oplever, at den eksisterende viden på ungeområdet primært tager afsæt i traditionelle kvalitative tilgange, samt målgruppeanalyse og modeller, som forsøger at fastslå et nutidsbillede af de unges behov og ønsker. Resultatet er efter vores opfattelse, at kommunikationen i forhold til unge via projekterne oftest baseres på eksperters forestillinger om, hvilke behov de unge har, og hvad de skal tilbydes.«

»Her mener vi, at unges egne oplevelser og beskrivelser ofte bliver en negligeret viden, når for eksempel uddannelsesmæssige udfordringer skal løses,« siger skriver Anne-Sofie von Holstein og Camilla Tonning Bælum i specialet.

Shithole og Emostatuen

Derfor opsøgte forfatterne en dag i oktober den gruppe på godt 50 unge mellem 12-25 år. Hver fredag og lørdag året rundt mødes de ved det, de kalder Emostatuen i Kongens have. Senere vandrer de til det, de kalder Shithole, som er Nørreport Station, og til sidst ender de på Gammel Torv foran byretten.

Her beskriver forfatterne det første møde med egne ord:

»De er alle samlet omkring en mørk statue, der danner et centrum for de unge. De er primært klædt i sort tøj, nogle har hanekam, andre pink hår, flere af dem har huller i tøjet, nitter på tøjet, men alle har mørkt makeup i ansigtet. En enkelt skiller sig ud med et ansigt der er malet hvidt og sort, han ligner mest af alt en uhyggelig klovn der står og danser i takt til musikken.«

Gruppe i Kongens Have er et pusterum fra det finere liv

I de følgende tre måneder mødtes forfatterne med de unge hver weekend. De drak med dem, dansede med dem, snakkede med dem, blev skulet til med dem, blev smidt væk med dem, frøs med dem og fik større og større indblik i deres tilværelser og tanker.

Det viste sig hurtigt, at det som på afstand syntes som en stor homogen og ekskluderende gruppe i virkeligheden bestod af vidt forskellige imødekommende mennesker.

»Nogle kommer fra Rungsted og Hørsholm, mens andre bor i København. Nogle går i gymnasiet, andre i ungdomsskole, nogle er færdige med skolen, nogle i praktik, nogle arbejdsløse imens andre ikke har færdiggjort deres uddannelse. De unges socioøkonomiske baggrunde er lige så forskellige,« skriver Anne-Sofie von Holstein og Camilla Tonning Bælum i specialet.

For de unge er gruppen det vigtigste fællesskab i deres liv. Som en af pigerne fortæller:

»Følelsen af at høre til derinde i Kongens Have, et pusterum fra Holte, familien og gymnasiet. Herinde kan jeg være mig selv, ingen råber efter mig eller kigger skævt.«

Emo'er, Gots, Punks og Juggalos

Selv om de alle sammen på afstand ligner autonome 'punks', så er de i virkeligheden forskellige undergrupper:

• Emo’er: Sort hår, makeup, sort tøj. Skriver følelsesladede digte, synger og tegner.
  
• Goth: stort, tykt langt hår, overdreven makeup og røde læber.
  
• Juggalo: sminkede som sindssyge klovne med helt egne regler, normer, slang og karakteristika. Er fans af hiphop bandet Insane Clown Posse.
  
• Punkere: hullet tøj, nitter, hanekam, band T-shirt og venstreorienterede anarkistiske holdninger.

De unge kommunikerer med hinanden via en Facebook-gruppe med over 350 medlemmer. Den danner rammen om deres fællesskab i hverdagene.

Andres skepsis vækker vrede hos de unge

Både Anne-Sofie von Holstein og Camilla Tonning Bælum er 'almindelige' studerende, der hverken er særligt punkede eller emo-agtige. Men for at komme endnu længere ind under huden på de unge, klædte de sig ud som dem og gik på shoppetur på Strøget.

»Vi oplevede med det samme, at folk kiggede meget efter os. Der var en tydelig misbilligelse fra mange. Hvis vi gik ind i en butik, hvor der stod to ekspedienter, kom der hurtigt en tredje ekspedient for at holde øje med os. Andre steder fulgte ekspedienten konstant i hælene på os. Det var tidligt, at vi blev mistænkeliggjort, hvilket de unge er vant til, og det affødte en vrede hos os,« siger Camilla Tonning Bælum.

Original metode giver et særligt indblik

Specialets egentlig bidrag er først og fremmest i metoden. Forfatterne mener, at det er umuligt at nå denne gruppe unge, at forstå deres identitet og ønsker, uden at møde dem ude i virkeligheden.

»Vores pointe er, at man ikke kan opnå viden om unge, med mindre man også får en form for kropslig dimension ind. Vi kunne stille de rigtige spørgsmål, fordi vi selv mærkede kulden, kedsomheden, oplevede at blive smidt væk, bedst som man stod og hyggede sig. Det giver anledning til mange spørgsmål, som forskere ikke stiller, fordi de ikke er tæt på de unge.«

»De nye virkeligheder og værdier på ungeområdet må derfor begribes ud fra et verdenssyn, som er langt mere foranderligt, mobilt, cirkulært og dialogisk, også inden for forskning og politik,« mener Camilla Tonning Bælum.

Forskningsleder på Center for ungeforskning under Aarhus Universitet Jens Christian Nielsen, er langt hen ad vejen enig i specialeforfatternes pointe om ungeforskning.

»Meget forskning følger hovedtrækkene i ungdomskulturen, og blandt mange unge er der i dag enormt fokus på at tage en uddannelse. Det er svært at få midler til at undersøge mindre grupperinger af unge og deres kultur,« siger han.