Hvem husker ikke litteraturanalyse fra folkeskolen og gymnasiet? Farvesymbolik, fallossymboler og fallerede karakterer i socialrealistiske tekster var på skoleskemaet igen og igen.
Men fremtidens skolebørn kan få en helt anden oplevelse i dansktimerne, hvis en af øjeblikkets store tendenser inden for litteraturvidenskab for alvor slår igennem.
'Litterær darwinisme' hedder fænomenet, der stormer fremad i USA og så småt blomstrer i Danmark.
Målet er at åbne litteraturvidenskaben op for indsigter fra andre videnskaber, særligt biologien og psykologien.
Dermed bliver det muligt at reorganisere et forskningsområde, der, ifølge en dansk forsker, har lukket sig om sig selv.
Biologi kan forklare litteraturen
Forskeren er Mathias Clasen, en af de første danske forskere, der for alvor har beskæftiget sig med litterær darwinisme.
Hans nyforsvarede ph.d.-afhandling er en analyse af horror-genren, baseret på den litterære darwinismes redskaber.
»Litterær darwinisme, eller evolutionær litteraturvidenskab, som det også kaldes, handler om at bruge indsigter fra evolutionsbiologi og evolutionspsykologi til at forstå litteratur,« fortæller Mathias Clasen.
\ Fakta
Litterær darwinisme er tæt knyttet til evolutionsbiologien og psykologien, der i stigende grad orienterer sig mod biologi. Feltet står til gengæld i opposition til socialkonstruktivisme, der hævder, at alt er socialt konstrueret. Her tror litterære darwinister i stedet på, at der findes nogle grundlæggende funktioner i vores hjerner, som ikke er socialt konstruerede, for eksempel følelser. Eksempelvis er hjernen naturligt gearet til at aflæse smil, som selv blinde børn bruger til at udtrykke glæde.
Ifølge Mathias Clasen går den nye gren af litteraturvidenskab ud fra en biologisk, evolutionær forståelse af menneskers kreativitet, og derfor må man også bruge redskaber, f.eks. tekster, fra evolutionsbiologi og evolutionspsykologi til at forstå dens udtryk.
»Den simple udgave af litterær darwinisme er at kigge efter evolutionære fænomener som yngelpleje og reproduktion i tekster og lave tematisk analyse på den baggrund. Hvis man gør det, vil man finde ud af, at Shakespeares Othello handler om seksuel jalousi og forskellige parringsstrategier hos hanner og hunner, hvilket man ser hos alle dyrearter, der formerer sig seksuelt.«
»Men så er man egentlig ikke kommet så langt i forståelsen af teksten. Det videre arbejde kræver for eksempel, at man prøver at integrere forfatterens personlighed, der også er biologisk betinget, samt at man har et blik for den kulturelle kontekst som i mere traditionel tekstanalyse,« forklarer Mathias Clasen.
Litterær darwinisme giver plads til kultur
Mathias Clasen er også arrangør af et symposium om alternative forståelser af fortællinger, som er blevet afholdt på Aarhus Universitet.
Her har forskere fra Belgien, USA, Sverige og Danmark været samlet, og flere af dem beskæftiger sig med litterær darwinisme.
En af dem er Blakey Vermeule, professor i engelsk ved Stanford University. Hun forsker og underviser i bl.a. litterær darwinisme, og på symposiet forklarede hun, at mange humanister hidtil har set skævt til litterær darwinisme.
»Humanister har længe været frustrerede over, at litterær darwinisme ikke er giver plads til kultur i analysen, men fokuserer på en snæver, biologisk tolkning af følelser og motiver.«
»Humanisterne har svært ved at se, hvordan en maskinel forståelse af hjernen, som den tidlige neurovidenskab præsenterede, kan konkurrere med store, litterære og filosofiske værker og forståelser,« siger hun.
Dracula er mere end et rovdyr
Ifølge Blakey Vermeule er naturvidenskaben og de humanistiske fag faktisk ved at åbne sig mod hinanden. Og Mathias Clasen er enig.
»Litterær darwinisme afviser ikke kultur, men ser den som en del af det biologiske. Hidtil har man måske overset kulturbegrebet, men de førende forskere inden for feltet (se boks til højre) forsøger nu at integrere blikket for kultur.«
»Skal man forstå Dracula, er det ikke nok at se ham som et udtryk for et rovdyr, der er også nogle kulturelt betingede ængsteligheder fra den tid, der finder vej ind i teksten, for eksempel bekymring over kønsrollerne, der var under forandring,« forklarer Mathias Clasen.
Hvorfor holder Hamlet stadigvæk?
Denne tilgang kaldes ’biokulturel’, fordi det kulturelle bliver integreret i det biologiske. På symposiet fortalte den svenske forsker Marcus Nordland fra Gøteborg Universitet om netop den biokulturelle model.
Marcus Nordlund har blandt andet forsket i, om det er et grundlæggende træk ved den menneskelige natur at fortælle historier.
Ifølge Marcus Nordland er den biokulturelle tilgang karakteriseret ved, at kultur anses som en slags natur, og analysen foregår på tre niveauer:
- Det panhumane (eller almengyldigt menneskelige)
- Det kulturelle
- Det individuelle
»Hvis vi bruger Hamlet som teksteksempel, er det især kulturelle og individuelle træk, der har betydning for, at teksten stadig er blandt Shakespeares mest populære tragedier.«
»Det særlige ved Hamlet er mysteriet, men som med andre kulturelt betingede begreber ændrer vores opfattelse af et ’mysterium’ sig med tiden, ligesom vores opfattelse af skønhed. Derfor burde Hamlets popularitet, hvis den er bundet op på mystikken, ændre sig. Men det gør den ikke,« fortalte Marcus Nordlund.
Personlighedstræk styrer vores valg af litteratur
\ Fakta
Bruger forfatterne virkelig Darwin? Når man analyserede tekster i folkeskolen skete det tit, at man blev i tvivl om, hvorvidt forfatteren virkelig tænkte over navnesymbolikog fallossymboler, når han skrev sine tekster. Ifølge Mathias Clasen har Darwin til gengæld inspireret mange forfattere i deres arbejde. »Post-Darwin er der bestemt mange forfattere, faktisk rigtig mange, der inspireres direkte af evolutionsteorien. Jeg har selv skrevet om en canadisk forfatter, Scott Bakker, som meget bevidst arbejder med evolutionspsykologi og neurobiologi i sineromaner. En del danske forfattere, bl.a. Herman Bang, Johannes V. Jensen og især J. P. Jacobsen, var meget inspirerede af Darwin i deres egne forfatterskaber,« fortæller han.
Marcus Nordlund forklarer i stedet Hamlets popularitet ved hjælp af evolutionsbiologien.
»Det er individuelle personlighedstræk som åbenhed, der er skyld i, at vi er tiltrukket af mystikken,« forklarede han og fortsatte:
»Det er ikke kun kultur, der er afgørende for, at vi stadig læser Hamlet. Det er i højere grad bestemte biologisk bestemte personlighedstræk, der gør, at nogle mennesker bliver tiltrukket af mystik. For eksempel viser psykologisk forskning, at åbenhed som personlighedstræk er afgørende for et menneskes interesse for æstetiske oplevelser.«
Det er bundet til personlighedstræk, at vi er tiltrukket af mystikken i Hamlet. Ikke kun kulturen. Individuelle dispositioner.
Psykologisk forskning har vist, at personer, der er meget åbne for oplevelser, også er meget interesserede i æstetiske oplevelser - og anden forskning viser, at åbenhed er en generel faktor inden for æstetikken og kreativitet.
Litteraturvidenskab skal åbne sig op
For Mathias Clasen er tiltrækningen ved litterær darwinisme klar.
»Jeg er tiltrukket af den store vision, der ligger bag: At man som litteraturforsker kan se sig selv som en del af et større projekt, der går ud på at forstå, hvad det vil sige at være menneske,« fortæller han.
Kritikere af litterær darwinisme påpeger, at den store vision, der tiltrækker Mathias Clasen, ligner en stræben efter at overtage det videnskabelige verdensherredømme og udbrede det biologiske paradigme til alle videnskaberne.
Men så vidt ønsker darwinisterne nu ikke at gå, fortæller han.
»Vi ønsker at finde ud af, hvordan vi så kan sætte litteraturen ind i et paradigme, hvor alle videnskabelige discipliner hænger sammen, frem for at se litteratur som noget helt unikt, der kræver helt unikke værktøjer. Hvis vi kommer ud af den lukkede litteraturverden, får forskningen også meget større relevans.«
