Danske svin gør livet farligt for gravide og børn i Paraguay

I Danmark tænker mange politikere og borgere på vores intensive produktion af 30 millioner svin om året som ét af vores flagskibe, der skal vokse sig endnu større og skabe vækst og beskæftigelse.

Spørgsmålet er bare, hvem der betaler regningen? For hvor kommer foderet fra, og hvilken pris koster det miljø og mennesker lokalt og globalt?

Det får du nogle svar på i denne artikel.

Vi vil have soja – men børn og gravide betaler prisen

Soja er særdeles velegnet som svinefoder og er fortrinsvis importeret fra lande som Argentina, Brasilien og Paraguay. Efterspørgslen på soja har skabt nye muligheder for visse sektorer i samfundet og bidraget til økonomisk vækst i Sydamerika.

Men det har også skabt alvorlige udfordringer for både miljøet og lokale indbyggeres helbred.

Den globale efterspørgsel på soja har ført til øgning af dyrkningsarealet med GMO-soja, der er forbundet med landrelaterede sociale konflikter, øget rydning af regnskoven samt højt forbrug af herbiciderne (ukrudtsmidler) glyphosat og paraquat i Paraguay. Glyphosat og paraguat er to landbrugskemikalier, der ubetinget dræber alle planter, som de er i kontakt med, undtagen GMO-soja.

Det er især børn og gravide, der er sårbare over for de sundhedsmæssige risici forbundet med GMO-sojaproduktion. Og vores efterspørgsel og forbrug bidrager til problemerne.

I 2013 indsamlede førsteforfatteren af denne artikel data til sit speciale i en landsby i det østlige Paraguay, hvor 65 procent af landets sojaproduktion er koncentreret.

Specialet var baseret på semistrukturerede forskningsinterview og indsamling af data om indbyggernes sociale og miljømæssige forhold.

Misdannelser hos børn som følge

»Medfødte misdannelser og akutte luftvejsinfektioner og bronkitis blandt børn er nogle af de mest alvorligste sygdomme her i området«, fortalte en lokal 31-årige læge, som er født og opvokset i regionen.

Selvom hun ikke var i stand til at bevise en kausalitet, var det tydeligt for hende, at brugen af herbiciderne i GMO-sojaproduktion havde en forbindelse til sygdommene. Det støttes af lignende fund i flere landsbyer i Paraguay og Argentina.

Den paraguayanske forsker Stella Benitez-Leite og hendes kolleger påviste i 2009, at kvinder, som lever indenfor en radius af en kilometer fra GMO-sojaproduktion, har en statistisk signifikant højere risiko for at føde børn med misdannelser.

En omfattende gennemgang af den eksisterende forskning i risici forbundet med brug af glyfosat i 2016 konkluderede, at det stigende antal af medfødte misdannelser i Paraguay og Argentina kan skyldes brug af glyfosat.

Det øgede areal med GMO-soja i Paraguay er tæt forbundet med et stigende forbrug af herbiciderne glyfosat og paraquat. Studier fra 2009 og 2015 viser, at importen af herbicider steg fra 2.000 ton i 2000 til 13.000 ton i 2007 og til hele 24.000 ton i 2015.

LÆS OGSÅ: Uenige forskere: Kan GMO-planter udkonkurrere naturlige planter?

Soja nedbryder behandlingen af kvinder med forhøjet blodtryk

»For femten år siden var leishmaniasis og malaria de hyppigste sygdomme blandt den voksne befolkning i regionen. I dag er det hypertension,« fortalte en lokal læge.

Det lokale sundhedscenters statistikker fra 2011 til 2013 viser, at 76 procent af patienter med hypertension (forhøjet blodtryk) i regionen var kvinder. Lægen fortalte også, at de fleste patienter med forhøjet blodtryk er overvægtige, og mange af dem har diabetes.

Det bekræftes af WHO’s statistik fra 2016, som påviste, at selvom overvægt og diabetes forekommer blandt begge køn, er det lidt mere udbredt blandt kvinder i Paraguay.

Lægen forklarede, at det ville være godt for disse patienter at spise mere grønt som en del af deres ikke-medikamentelle behandling, men de er som regel ikke i stand til at følge dette råd.

På grund af dårlig økonomi har de svært ved at købe grønt ofte nok og i tilstrækkelige mængder til, at det hjælper på deres tilstand. Når de forsøger at dyrke grøntsager og krydderurter i køkkenhaven, bliver afgrøder ofte ødelagt af herbicider, som også i flere tilfælde har gjort dyr syge, når vind på sprøjtetidspunktet har udsat dem for giftstofferne.

GMO-soja er en indviklet global affære

Men hvordan var området i det hele taget endt i sådan en kritisk situation? Det er en kompleks proces, hvor mange faktorer spiller en rolle.

Den globale efterspørgsel efter sojaskrå er stadig stigende på grund af det stadigt stigende forbrug af kød og mejeriprodukter. Den globale sojahandel er kontrolleret af nogle få transnationale selskaber såsom Cargill og Bunge.

Efterspørgslen på verdensmarkedet har medført, at GMO-soja-produktionen i Paraguay er vokset hurtigt og blevet promoveret som en nøgle til Paraguays økonomiske udvikling. Ifølge OXFAMs rapport fra 2013 er næsten 60 procent af den paraguayanske GMO-soja eksporteret til EU gennem Argentina, Brasilien og Uruguay.

Men det er sjældent muligt at spore, nøjagtigt hvor soja fra Paraguay ender.

Bondefanget af La Niña

I 2004 begyndte indbyggerne i det østlige Paraguay at dyrke GMO-soja for at opnå en fornuftig indkomst. For at kunne dyrke GMO-soja var de afhængige af lån fra private banker, så de kunne købe GMO-frø og sprøjtemidler og leje maskiner.

Men i 2005-2006 blev Paraguay hårdt ramt af 'La Niña', et klimafænomen som medførte en alvorlig tørke, som GMO-sojaen er særligt følsom overfor. Eftersom de fleste husstande var begyndt at dyrke GMO-soja, forårsagede tørken derfor store tab.

Bønderne blev efterladt med gæld, og de var tvunget til at udleje deres jord til store brasilianske sojaproducenter for at betale gæld af og samtidig sikre familiens underhold.

Mange husstande er fanget i denne situation og er fortsat med at udleje deres jord.

LÆS OGSÅ: Dit forbrug af palmeolie og sojabønner belaster miljøet

Vi skal forstå konsekvenserne af vores valg

Historien om de alvorlige konsekvenser af GMO-soja er ikke enestående for den paraguayanske landsby, som dannede baggrund for dette studium. Det samme gælder for talrige andre landsbyer i Paraguay, Argentina, Brasilien og Bolivia.

Det er historien om mange mennesker, som er fanget i fattigdom, sygdom og sociale konflikter. Den globale efterspørgsel på GMO-soja har sammen med klimafænomenet La Niña forværret deres situation og øget deres sårbarhed.

I Danmark importerer vi cirka 1,5 millioner ton sojaskrå om året, hvilket udgør cirka syv procent af den samlede europæiske sojaimport. 80 procent af de importerende sojaskrå går i Danmark til produktion af svinefoder, og størstedelen af den importerede soja er genmodificeret.

Samlet kan vi altså se, at de alvorlige konsekvenser af vores valg i svineproduktionen overvejende er utilsigtede – men fratager det os fra et etisk ansvar for dem?

Det er essentielt, at vi erkender disse politiske, økonomiske og sociale sammenhænge og forstår konsekvenserne af vore valg inden for den danske landbrugs- og madproduktion og udvikler strategier, som ikke fjerner livsgrundlaget for et stort antal mennesker på den anden side af kloden.

LÆS OGSÅ: Kan GMO redde verden?

LÆS OGSÅ: Uenige forskere: Kan GMO-planter udkonkurrere naturlige planter?