20 år efter danskernes nej til Maastricht-traktaten viser dansk forskning, at mange lande bliver inspireret af Danmarks og Englands EU-forbehold og forlanger deres egne undtagelser for punkter i EU's traktater.
De mange forbehold kan være en glidebane, der kan føre meget uforudset med sig.
Hvis alle lande havde forbehold i samme omfang som danskerne og briterne, ville vi slet ikke have det EU, vi har i dag, fortæller Rebecca Adler-Nissen, der adjunkt på Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hun har skrevet artiklen ’Opting Out of an Ever Closer Union: The Integration Doxa and the Management of Sovereignty’ og bogen 'Opting Out of the European Union: Diplomacy, Sovereignty and European Integration', der udkommer i 2013.
Men ikke alle EU-forbehold handler om den fælles mønt eller fælles forsvarssamarbejde.
»For eksempel var der i Polen stor bekymring over Lissabon-traktaten, fordi den gjorde Charteret for grundlæggende rettigheder retligt bindende. Blandt andet fordi der står i Chartret, at man ikke må diskriminere på grund af køn eller seksualitet. Polen bad her om nogle protokoller, hvor der står, at Charteret ikke underminerer deres ret til suverænt at bestemme over deres egen familielovgivning og moralske orden.«
EU må ikke blande sig i "beskyttelse af menneskelig værdighed"
Polen fik en præcisering for en del af indholdet i EU-chartret om grundlæggende rettigheder. Helt konkret står der i den polske erklæring:
»Chartret berører ikke på nogen måde medlemsstaternes ret til at lovgive med hensyn til offentlig sædelighed, familieret samt beskyttelse af den menneskelige værdighed og respekten for menneskers fysiske og moralske integritet.«
\ Fakta
De fleste EU-lande har forbehold af en eller anden art, enten i forhold til de overordnede traktater eller til noget af EU's sekundære lovgivning. England har blandt andet forbehold for Euroen og Schengen-samarbejdet. Danmark har forbehold i forbindelse med Euroen, unionsborgerskabet, forsvaret og retlige og indre anliggender. Kilde: www.eu-oplysningen.dk
Den erklæring godtog de andre lande efter forhandlinger, og det betyder i praksis, at det overvejende katolske Polen fastholder sin ret til blandt andet at begrænse retten til abort og forbyde ægteskab mellem homoseksuelle.
Rebecca Adler-Nissen fortæller, at Polen står i ikke alene. Irland fik som led i en folkeafstemning i 2008 garanti for, at EU ikke vil blande sig i blandt andet abortspørgsmål.
Kirken kan blive næste forbehold i EU
Rebecca Adler-Nissen har i sin forskning kortlagt de forskellige landes forbehold og undtagelser til EU-traktaterne. Hun forventer, at der fremover vil komme flere ønsker om forbehold, der ligesom det polske handler om lovgivning i forhold til religiøse og familiære emner, som for eksempel homoseksuelles rettigheder og abort:
»Jeg tror, at der vil komme flere sager ved EU-Domstolen, som vil handle om familieret og den type meget kontroversielle spørgsmål. Endnu er religion og kirkens rolle i samfundet et af de områder, som EU ikke har haft så stor indflydelse på, men Charteret indeholder jo referencer til bl.a. religionsfrihed og religiøs mangfoldighed. Lur mig om ikke, der kommer en sag, som berører for eksempel kirkens stilling i et af medlemslandene.«
»Men det er følsomt og et område præget af stærke nationale traditioner, så domstolen vil træde varsomt,« siger hun og tilføjer, at nogle mener, at det ikke er pointen med EU at lovgive på det område, og at at man bør holde sig til EU’s hovedformål om at sikre et frit indre marked.
Rebecca Adler-Nissen forklarer, at mange lande rynker på næsen over, at EU blander sig i emner, der ikke handler om det indre marked, men om kultur- og værdipolitik:
»Det opleves af særligt I Storbritannien som: ’Hold da op, skal EU nu bestemme det?’«
Tyskland sørgede for, at Chartret blev lavet
\ Fakta
Landenes forbehold fra EU-lovgivning kan have meget konkrete konsekvenser for borgerne. Irland har, ligesom Polen, et forbehold der betyder, at de kan forbyde abort. For nylig døde en irsk kvinde af blodforgiftning, efter hun blev nægtet abort i forbindelse med en graviditet med alvorlige komplikationer. Selvom fostret ikke kunne overleve, ville lægerne, ifølge kvindens mand, ikke fjerne fostret, så længe der var hjertelyd. Moderen havde muligvis overlevet, hvis lægerne havde fjernet fostret i tide. Kilde: The Guardian
Men selvom særligt Polen, Irland og Storbritannien havde betænkeligheder, da man skrev Charteret for grundlæggende rettigheder ind i Lissabon-traktaten, er der, ifølge Rebecca Adler-Nissen, god grund til, at det blev lavet. Chartret skal sikre, at EU-lovgivning på andre områder ikke underminerer EU-borgeres rettigheder ved at overtrumfe national lov.
»Grunden til, at det kom ind var særligt et stærkt tysk ønske. Tyskerne havde nemlig den udfordring med EU, at man overgav suverænitet. Det har alle medlemslande et problem med, men på grund af den tyske forfatningsdomstol og forfatningsfokus på rettighedsbeskyttelse, betyder det for tyskerne, at det er nødvendigt, at EU kan garantere borgernes rettigheder.«
»Hvis vi har al denne her suverænitetsafgivelse, så skal der på europæisk niveau være en garanti for borgernes rettigheder.«
Chartret skal sikre grundlæggende rettigheder
Så når EU blander sig i borgerrettigheder i de enkelte lande, er det ikke for at snuppe landenes ret til at bestemme over sig selv. Det er en garanti, der skal sikre, at borgerne ikke mister rettigheder, fordi deres lande hører under EU, og derfor skal følge EU-lovgivningen.
»Det er måske noget, som mange ikke ved, men i virkeligheden synes jeg, det er vigtigt, for chartret er ment som en garanti for, at det ikke løber helt løbsk. Det er en garanti for, at du som EU-borger kan være sikker på, at EU-lovgivningen aldrig nogensinde underminerer dine grundlæggende rettigheder«, pointerer Rebecca Adler-Nissen.
Hun nævner artikel 51 i Charteret, som understreger, at Charteret ikke må udvide EU’s kompetence og kun gælder for EU’s institutioner og medlemslandene, når de gennemfører EU-lovgivning.
