Danske arkæologer finder de første menneskers bopladser
Under udgravninger i Qatar er danske arkæologer faldet over otte bopladser, som er trekvart million år gamle og blandt verdens ældste. Fundene viser, at de første menneskers tekniske intelligens var fuldt på højde med vores.

De danske arkæologer har fundet kraftige flinteredskaber, der er lavet med en ganske særlig slagteknik. Tidligere fund af lignende redskaber i Afrika og få andre steder i verden fortæller, at redskaberne er 700.000 år gamle. (Foto: Bo Madsen.)

Midt ude i Qatars glohede ørken har tre danske arkæologer netop gjort et sensationelt fund. De har fundet spor efter i alt otte oldtidsbopladser, som ifølge arkæologernes vurderinger er omkring 700.000 år gamle.

Ikke alene er bopladserne de ældste bopladser, man nogen sinde har fundet i Arabien - de er også blandt de absolut ældste i hele verden. Og de er nogle af de eneste spor, som forskerne har fra de allerførste mennesker, der udvandrede fra Afrika i tidernes morgen. Lederen af udgravningen Bo Madsen fra Moesgaard Museum er netop vendt hjem fra Qatar og er meget begejstret for de nye fund.

»De nye fund viser, at de allerførste mennesker, der udvandrede fra Afrika, kunne klare sig i de nye omgivelser, hvor der har været et helt andet miljø end det, de har været vant til - de havde en fantastisk evne til at bearbejde sten til effektive våben, som de kunne nedlægge de store byttedyr med. Den egenskab gjorde, at de var i stand til at overleve nye steder,« siger Bo Madsen til videnskab.dk.

I løbet af de fire måneder, som Bo Madsen og hans kolleger har været af sted, har de fundet et væld af unikke redskaber, der har været brugt til mange forskellige slags formål. Det mest spektakulære er nogle meget store håndøkser, som urmenneskene har nedlagt store pattedyr med. Derudover har arkæologerne fundet kraftige slagvåben og knive. Sidst, men ikke mindst, har de fundet skrabere, som blev brugt til at rense skind. 

Imponerende håndværk

Selv om flinteredskaberne er meget forskelligt udformet, har de én ting til fælles - de er udviklet med en helt særlig slagteknik, der er set meget få steder uden for Afrika. Faktisk har forskerne kun fundet tilsvarende redskaber fem andre steder i verden (Jordan, Libanon, Israel, Syrien og Tyrkiet), og alle disse redskaber er dateret til at være mellem en halv og trekvart million år gamle. De stammer alle fra en tid, hvor urmennesket af typen 'Arkaisk sapiens' var på vej ud af Afrika og i gang med at indtage verden.

»De spor, vi har fundet, stammer fra en af de allerførste udvandringsbølger fra Afrika. Det kommer som en meget stor overraskelse for os at finde oldtidsbopladser i Qatar, for det tyder på, at datidens mennesker også rejste til Asien via den Arabiske halvø,« siger Bo Madsen til videnskab.dk

Sydarabien var Edens Have

Arkaisk sapiens var robuste mennesker med en fremragende evne til at lave meget kraftige slagvåben og redskaber af flintesten. De var i stand til at udnytte ild og var storvildtjægere og samlere - og de efterlod særdeles velorganiserede bopladser, der var robuste overfor årstidernes skiften. De udbredte sig i mellemistiderne meget hurtigt fra Afrika via Middelhavsegnene til det øvrige isfri Europa og langt ud i Sydøstasien.

Fakta

VIDSTE DU

Den arabiske halvø er uopdaget land, når det gælder arkæologi. De danske arkæologer vurderer at området, som de netop har udgravet flyder med oldtidsgravpladser.

Hidtil har de fleste arkæologer været overbeviste om, at datidens mennesker udvandrede fra Afrika via det østlige Middelhavsområde, fortæller Bo Madsen. Men de nye fund tyder på, at mennesket også fulgte en anden vej, der gik over sundet fra Etiopien til Sydarabien i bunden af Rødehavet. Det kunne lade sig gøre at gå den vej, da vandstanden dengang var meget lavere, end den er i dag.

Spor efter gigant-søer

De nyopdagede bopladser ligger side om side på en skråning, som fører ned til et gigantisk lavområde - og her har arkæologerne fundet spor efter nogle meget store ferskvandsøer. Det afslører, at Sydarabien har været meget frodigt med en stor fauna af store byttedyr, som urmennesket kunne jage.

»Området var uden tvivl et paradis for de mennesker, der levede her. Langs søbredderne jagtede de storvildt som eksempelvis elefanter, urokser, og hjorte. For at være i stand til at slagte og partere de store byttedyr, har jægerne måttet udvikle kraftige specialredskaber, og det er netop dem, vi har fundet. Fundene viser med al tydelighed, at jægerne har været skrappe til at lave redskaber - deres tekniske intelligens var på fuld højde med vores,« siger Bo Madsen.

Fund fra første udvandringsbølge

Arkaisk Sapiens var eminent dygtige til at lave værktøjer af flintesten. (Foto: Wikimedia.)

Afrika bliver opfattet som menneskets vugge - her opstod der flere forskellige mennesketyper, som udviklede sig og udvandrede til resten af verden. Udvandringen fra Afrika skete i flere bølger, og de nye fund stammer fra nogle af de allerførste mennesker, der rykkede ud.

Fundet er af stor betydning, da det fortæller, at Sydarabien var et stoppested for mennesket på sin rejse ud i verden. På grund af de gode levevilkår i området har urmennesket haft optimale muligheder for at udvikle sig. Den Arabiske Halvø har været et vigtigt springbræt til Europa og Asien.

»De nye bopladser kan hjælpe os med at finde ud af, hvordan datidens mennesker levede og tænkte - og dermed er vi kommet et skridt videre i at forstå, hvorfor urmenneskene fra Afrika var i stand til at indtage hele verden. Da vi kun har fundet meget få bopladser af samme slags andre steder, er dette fund meget vigtigt,« siger Bo Madsen. 

Mangler det endelige bevis

Forskerne har længe diskuteret hvilke ruter mennesket fulgte ud af Afrika. Hidtil har de fleste ment, at mennesket fortrinsvist rejste ud gennem nordafrika til Spanien. Men de seneste fund tyder på, at der også var en del mennesker, der vandrede over Den Arabiske Halvø.

Indtil videre har arkæologerne kun dateret fundene ud fra, hvordan værktøjerne ser ud. Det er altså en arkæologisk 'type-datering', og der skal flere naturvidenskabelige dateringer til, før forskerne er helt sikre på, at bopladserne netop er omkring 700.000 år gamle.

Derfor vil arkæologerne gerne snart af sted sammen med nogle geologer. Sammen skal de udforske områdets geologi og studere de jordlag, som flinteredskaberne er fundet i.

Endelig skal geologerne undersøge, om der er søaflejringer i området der kan dateres. »De redskaber, som vi indtil videre har fundet, er overfladefund - redskaberne er kommet frem for dagens lys, fordi vind og vejr har eroderet jordlagene og blotlagt redskaberne. Det næste skridt bliver at lave en egentlig arkæologisk udgravning, hvor vi kan komme ned til de jordlag, hvor bopladserne er. Geologerne skal datere de jordlag, som flintestenene ligger i,« siger Bo Madsen.

Stemmer geologernes datering overens med arkæologernes, er det et stort gennembrud for arkæologerne. »Så har vi bevist, at vi er på sporet af 'The Early Man'« siger Bo Madsen.

Sansen for at lave værktøj ligger i generne

Under udgravningen kunne arkæologerne ikke lade være med at lægge mærke til den slående lighed, der var mellem de nyopdagede fund, og de tilsvarende redskaber, som man tidligere har fundet fem andre steder i verden.

»Det er mærkeligt at urmennesker, der lever så langt fra hinanden og ikke har nogen kontakt med hinanden overhovedet, kan tænke så ens. Det lyder måske langt ude, men vi kom til at snakke om, at urmennesket måske har haft en medfødt evne til at lave redskaber. Når mennesket har en medfødt evne til at tale - så er det egentlig ikke så svært at forestille sig, at evnen til at udarbejde redskaber også står skrevet i generne. Det vil i hvert fald kunne forklare, hvorfor redskaber, der er fundet vidt forskellige steder i verden kan være så ens,« siger Bo Madsen til videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.