Mænd og kvinder reagerer så forskelligt på kriser, at hele kriseberedskabet skal redefineres.
Det mener amerikanske forskere, der har undersøgt drenge og pigers psykiske reaktion på orkanen Katrina, der raserede New Orleans for fem år siden.
Men professor i psykologi og leder af Center for psykotraumatologi på Syddansk Universitet Ask Elklit mener, forskerne går alt for langt i tolkningen af deres egne resultater.
Men lad os begynde med undersøgelsen.
Forskerne Vigil og Geary har undersøgt en gruppe unge piger og drenge i en af hjemløselejrene et par måneder efter, orkanen Katrina smadrede New Orleans.
Teenagernes psykiske og biologiske tilstand er blevet undersøgt og sammenlignet med en kontrolgruppe. Undersøgelsen viser, at ofrene for Katrina havde et lavere niveau af stoffet Cortisol i kroppen.
En høj koncentration af Cortisol er tegn på stress, og dermed kunne forskerne konkludere, at orkanens ofre var mindre stressede end kontrolgruppen.
Selv om det lyder sært, så er det et ganske almindeligt psykologisk fænomen og helt i tråd med gældende viden.
»Cortisol fungerer som en elastik. I dette tilfælde er den blevet strakt til bristepunktet i forbindelse med orkanens rasen, og derefter er den blevet slap. Det forklarer, hvorfor ofrene var mindre stressede end kontrolgruppen,« siger Jacob Vigil fra University of New Mexico, der står bag undersøgelsen sammen med evolutionspsykolog David Geary fra University of Missouri.
LÆS OGSÅ: Korttidsterapi har ringe effekt
Besynderlig depression
Det mest opsigtsvækkende i undersøgelsen er, at pigerne og drengene reagerede meget forskelligt på orkanen.
Pigerne blev deprimerede, mens drengene mistede deres naturlige aggressivitet. Men måden, forskerne kommer frem til diagnoserne depression og apati, er både interessant og lidt besynderlig.
De benytter en evolutionspsykologisk tilgang til at forklare, hvorfor kvinder bliver deprimerede, og hvorfor mænd er aggressive.
Rent udviklingshistorisk mener forskerne, at kvinder har få men tætte relationer, mens mænd har mange overfladiske venskaber, der blandt andet bliver dannet via konkurrence.
Det særlige i forskernes teori er, at kvinder bruger depression som et redskab til at knytte tætte relationer. Når kvinder bliver deprimerede i forbindelse med en krise som orkanen Katrina, så skyldes det et behov for at knytte deres nære endnu tættere.
»Det er i overensstemmelse med evolutionshypotesen, at folk, og især kvinder, reagerer på kriser med adfærd, der overdriver deres sårbarhed. Gråd, bekymring og håbløshed kan styrke ens sociale netværk og skabe øget omsorg fra familie og venner,« skriver Vigil i undersøgelsen.
Det er her, kæden hopper af for Ask Elklit.
Mens han mener, at undersøgelsens biologiske indikatorer er interessante, så mener han, at forskerne går for langt i deres tolkninger.
Han er faktisk i tvivl om, om pigerne i undersøgelsen overhovedet er deprimerede. For deres adfærd synes omvendt af normal depressiv opførsel.
»Normalt opfører deprimerede sig ved at trække sig fra deres omverden og lukke sig om sig selv. I dette tilfælde reagerer pigerne meget udadvendt, og det er ikke foreneligt med den gængse opfattelse af depressiv adfærd,« siger Ask Elklit efter at have læst undersøgelsen.
LÆS OGSÅ: Voldtægt kan udløse skizonfreni
Forkert krisehjælp
Undersøgelsen fastslår modsat, at drengene ikke var blevet deprimerede.
De havde i stedet fået reduceret deres aggressionsniveau så meget, at det var lavere end både de kvindelige ofre og kontrolgruppens aggressionsniveau.
Mændene blev indelukkede og trak sig fra verden. Kort sagt var de apatiske. Det forklarer forskerne med, at mænd, der er ofre i krisesituationer, tillægger sig en underkastende adfærd på grund af tab af social og materiel status.
Men Ask Elklit synes mere, det lyder som noget helt andet.
»Det lyder jo som almindelig depressiv adfærd. Så måske forskerne tager fejl, når han konkluderer, at drengene ikke blev deprimerede. Det lyder som om, de er mere deprimerede, end pigerne er,« siger Ask Elklit.
De amerikanske forskere mener, at konsekvensen af deres egne resultater er, at mænd og kvinder skal behandles forskelligt i forbindelse med krisepsykologi.
»De behandlinger, der er tilgængelige, er bedre egnede til kvinder og piger end til drenge og mænd,« siger medforfatter David Geary fra University of Missouri.
»Kvinder reagerer bedre på behandlinger, der fokuserer på at tale om deres depression og bekymringer, mens mænd vil have mere gavn af behandlinger, der giver dem en følelse af at have genvundet deres sociale status,« siger Geary.
Men heller ikke den påstand er funderet i videnskaben.
Faktisk viser videnskaben noget helt andet, fortæller Ask Elklit. Hollandske forskere har undersøgt enker og enkemænds reaktion på gruppeterapi i forbindelse med ægtefællens dødsfald. Den undersøgelse når det diametralt modsatte resultat af Geary og Vigils hypotese.
»Det viste sig, at kvinderne havde stor gavn af problemløsende gruppebehandling, mens mændene havde gavn af følelsesbaseret behandling. Det skyldes jo nok, at kvinder allerede taler om deres følelser, og mænd løser problemer,« siger Ask Elklit.
