Den danske musikforsker Axel Teich Geertinger har med sit ph.d.-projekt gjort et vigtigt stykke italiensk kulturhistorie tilgængeligt for offentligheden.
Axel Teich Geertinger har samlet 100 operasinfoniaer af 13 italienske komponister, der nu udgives som en del af afhandlingen. Udgivelsen er banebrydende, fordi disse sinfoniaer er genstand for en del kontroverser i forskerkredse, og fordi omkring tre fjerdele af dem aldrig har været offentligt tilgængelige før.
»Italienerne har ikke samme forhold til deres kulturelle arvegods som vi har her i Danmark,« fortæller musikforskeren, og forklarer:
»I Danmark ville operaerne, som sinfoniaerne stammer fra, for længst være kommet i en national udgave, men den slags lægger man ikke så stor vægt på i Italien.«
Indsamlede 300 år gamle manuskripter
Axel Teich Geertinger har indsamlet kopier af de 300 år gamle manuskripter fra et dusin lande, og også rejst til blandt andet Italien, for at kunne analysere dem til sin ph.d.-afhandling 'Den italienske operasinfonia 1680-1710'.
Sinfoniaerne udviklede sig i slutningen af 1600-tallet fra at være indledningsstykker til datidens populære operaer, til en rolle som selvstændige værker og, ifølge visse forskere, senere til hvad vi i dag kender som symfonier. Deres opgave var at dæmpe det ofte støjende publikum i datidens operahuse, og fange deres opmærksomhed med et ordentligt brag af en åbning, der annoncerede, at forestillingen var i gang, fortæller Axel Teich Geertinger.
\ Fakta
LYT OG LÆR
Axel Teich Geertinger forsvarer sit ph.d.-projekt i dag, onsdag d. 4. februar kl. 13, på Afdeling for Musikvidenskab på Københavns Universitet.
Den jingle-lignende funktion udviklede sig til et populært indslag i sig selv, hvilket var med til at opløfte sinfoniaen til en selvstændig kunstform, og altså senere en hel værktype.
»Sinfoniaerne er et lidt overset repertoire, fordi instrumentalmusikforskningen ikke interesserer sig så meget for opera, mens operaforskningen ikke interesserer sig for sinfoniaen, fordi den oftest ikke har nogen sammenhæng med selve operaen,« fortæller Axel Teich Geertinger.
»Der har faktisk gemt sig en masse god orkestermusik i operapartiturer, som først nu bliver tilgængelig,« siger han.
