Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Dansk erhvervsliv bruger markant flere penge på forskning

erhvervsliv forskning investeringer

Særligt i perioden 2014 til 2016 øgede erhvervslivet deres udgifter til forskning og udvikling. (Graf: Danmarks Statistik)

Annonce:

Mellem 2010 og 2016 er erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling steget markant, nemlig hele 15 procent.

Det skriver Danmarks Statistik i en ny pressemeddelelse.

I 2010 havde erhvervslivet en samlet udgift på 37,4 milliarder kroner, men i 2016 var tallet steget til 42.9 milliarder kroner.

Stigningen fandt sted over periodens sidste to år. De årlige udgifter lå i 2014 på 37,1 milliarder kroner, mens de to år senere altså var steget med 5,8 milliarder kroner.

Tallene er opgjort i faste priser. Det betyder, at der er taget højde for stigning i det generelle prisniveau.

ie