Falske nyheder på Facebook og andre sociale medier er et større problem end antaget, viser ny forskning.
Et nyt studie fra Stanford Graduate School of Education ved Stanford University viser nemlig, at selv unge, internetvante skoleelever er foruroligende dårlige til at skelne en ægte nyhed fra en falsk.
Næsten 80 procent af de deltagende amerikanske skoleelever kunne således ikke identificere et sponsoreret indlæg, og over 80 procent tog ukritisk fakta fra en anonym post på det sociale billedmedie Imgur til sig.
LÆS OGSÅ: Test: Bliver du narret af et falsk smil?
»Mange antager, at fordi unge mennesker færdes hjemmevant på sociale medier, så er de også i stand til at sortere i de informationer, de finder. Vores resultater viser, at det forholder sig modsat,« udtaler professor Sam Wineburg til ed.standford.edu.
Falske nyheder i form af eksempelvis sponsoreret indhold eller deciderede løgnehistorier var et stort samtaleemne under den nyligt afsluttede amerikanske valgkamp, hvor det blandt andet florerede på Facebook, at Pave Frans støttede Donald Trump, og at FBI-agenten, der efterforskede Hillary Clintons e-mail-skandale, var blevet fundet død i sin lejlighed. Ingen af historierne var sande.
LÆS OGSÅ: Er Facebook ansvarlig for præsidentvalgets udfald
Forskerne skriver, at de blev »forbløffede« over deres resultaterne af studiet, som havde deltagelse af 7.804 amerikanske skoleelever fra middle school (ca. 12-15 år) til college (ca. 17-19 år), fordelt på 12 forskellige delstater.
Den omtalte Imgur-post var et fotografi af nogle deforme margueritter ledsaget af teksten: »Nukleare blomster ved Fukushima: Ikke meget at tilføje – det her er, hvad der sker, når blomster får nukleare fødselsdefekter«.
Afsenderen var anonym, og forsøgsdeltagerne havde ingen mulighed for at verificere, at billedet stammede fra Fukushima (det gjorde det), eller at deformiteten skyldtes eftervirkninger af Fukushima-ulykken (hvilket er højst usandsynligt).
LÆS OGSÅ: Halvdelen af danskerne får nyheder fra de sociale medier
Alligevel var kun 20 procent af deltagerne skeptiske over for billedet, og hele 40 procent af alle high school-eleverne (ca. 14-17 år) mente, at billedet udgjorde et »stærkt bevis« for, at området omkring Fukushima var giftigt.
»De spurgte ikke, hvor billedet stammede fra. De forsøgte ikke at verificere det. De accepterede slet og ret billedet som fakta,« siger Sam Wineburg til nrp.org.
Generelt kneb det med kildekritikken hos de unge, som ikke var gode til at holde øje med de små flueben på Facebook og Twitter, som indikerer, at en konto er verificeret som officiel. I en delundersøgelse vurderede 30 procent af deltagerne en falsk Fox News-konto som mere troværdig end den officielle, fordi de mente, at grafikken var flottere.
LÆS OGSÅ: Twitter-data skal afgøre, hvordan holdninger smitter
Det nye studie er endnu ikke blevet fagfællebedømt og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men ifølge Sam Wineburg bør resultaterne få alarmklokkerne til at ringe.
»Vi ser en strøm af falske nyhedshistorier, som folk tager ukritisk til sig. Og vi kan ikke bebrejde de unge, for vi har ikke lært dem at navigere i det. Det ansvar, som tidligere tilfaldt redaktører og bibliotekarer, hviler nu på skuldrene af enhver, som får information om verden gennem en skærm.«
Google og Facebook har tilkendegivet, at de er ved at indføre procedurer for at bremse de falske nyheder i opløbet.
LÆS OGSÅ: Kan du overhovedet stole på sociale medier?
LÆS OGSÅ: Sociale medier: Forhold dig kritisk til informationskilden
jo
