Børn fra trange kår styrer følelserne dårligere som voksne
Børn, der vokser op med forældre med lav indkomst, styrer deres følelsesmæssige reaktioner dårligere, når de bliver voksne, viser en ny undersøgelse. Det skyldes i bund og grund stress, mener forskerne.

Børn, der vokser op i fattigdom, har sværere ved at styre deres følelsesmæssige reaktioner som voksne, viser en ny undersøgelse.
(Foto: Shutterstock.com

Børn, der vokser op i fattigdom, har sværere ved at styre deres følelsesmæssige reaktioner som voksne, viser en ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock.com

Vores hjerner og psyke former og forandrer sig efter de indtryk, vi får gennem livet. Det gælder især, når vi er børn, hvor vores hjerner er allermest modtagelige overfor ydre påvirkninger.

En ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, viser en stærk forbindelse mellem forældres indkomstniveau, og deres børns evne til at regulere deres følelser som voksne.

Få penge mellem hænderne udløser bekymringer og stress hos både forældre og børn. Det former børnenes hjerne på sådan en måde, at de får sværere ved at regulere deres følelser, når de bliver voksne, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Ændret hjernestruktur

Forskergruppen, ledet af professor K. Luan Phan fra University of Illinois, undersøgte 49 24-åriges hjerneaktivitet og sammenholdte resultatet med deres forældres indkomst, da forsøgsdeltagerne var ni år gamle.

  • Halvdelen af forsøgspersonerne havde forældre med lav indkomst, der lå omkring fattigdomsgrænsen i USA, og
     
  • den anden halvdel havde forældre med middelklasseindkomst.

Forsøgsdeltagerne blev vist en række billeder, designet til at fremkalde negative følelser som frygt og ubehag, mens de blev scannet i en MR-hjernescanner. Det gjorde, at forskerne kunne følge med i forsøgsdeltagernes hjerneaktivitet.

Samtidig bad forskerne forsøgsdeltagerne skiftevis om at sænke deres følelsesmæssige reaktion på billederne eller bare opleve følelsen.

Hjernescanningerne afslørede, at forsøgsdeltagerne fra familier, der havde haft lav indkomst, havde større hjerneaktivitet omkring amygdala og mindre aktivitet i de præfrontale områder af hjernen, når de skulle justere deres følelser.

Det peger på, at disse deltagere var dårligere til at styre deres negative følelser, end de andre deltagere, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Amygdala er ansvarlig for negative følelser

Fakta

Undersøgelser og hjernescanninger har afsløret, at hippocampus skrumper hos folk, der er kronisk stressede. Stress rammer dog ikke kun cellerne, men rammer også ens mentale funktioner. Man bliver blandt andet dårligere til at huske og koncentrere sig. Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala, som skaber vores følelser af frygt og angst.

Kilde: www.stressforeningen.dk

Hjerneaktivitet omkring området, amygdala, bliver normalt forbundet med frygt, ubehag og andre negative følelser. Hvorimod aktivitet i præfrontale områder af hjernen er forbundet med regulering af følelser.

Den øgede aktivitet i amygdala og den manglende aktivitet i de præfrontale områder hos forsøgsdeltagerne fra familier med lav indkomst, peger derfor mod, at disse deltagere havde mindre kontrol over deres negative følelser.

Forskerne sammenstillede resultatet med antallet af stressende elementer fra forsøgsdeltagernes opvækst. For eksempel hvor tit de havde skullet flytte eller skifte skole. Her fandt de også en klar sammenhæng.

»Vores resultater peger på, at stressbyrden ved en opvækst i fattigdom, kan være en underliggende årsag til, hvor godt du kan styre dine følelser som voksen,« udtaler Professor K. Luan Phan til Sciencedaily.com.

Fattigdom stresser børn

Tidligere undersøgelser har vist, at børn fra lavindkomstfamilier oplever større stress end andre børn, og børnene har samtidig større tendens til at få psykiske lidelser.

»Problemet er, at kronisk stress gør os mennesker dårligere til at regulere vores følelser, hvis det får lov at stå på i længere tid,« siger Mia Skytte O’Toole, ph.d. studerende ved Institut for Psykologi på Aarhus Universitet.

Hun forsker selv i regulering af følelser hos folk, der lider af angst og har været stresset.

»Stress i en længere periode kan forårsage strukturelle ændringer i hjernen, så nogen områder simpelthen bliver mindre. Det gør, at man i sidste ende fungerer anderledes,« siger Mia Skytte O’Toole. 

Problemet er, at kronisk stress gør os mennesker dårligere til at regulere vores følelser, hvis det får lov at stå på i længere tid

Mia Skytte O'Toole, ph.d. studerende på Institut for Psykologi, Aarhus Universitet.

Kronisk stress forårsager altså ændringer i hjernen, der blandt andet betyder noget for, hvor let vi har ved at føle negative følelser.

»I min optik, så kommer undersøgelsen her med et missing link og en forklaring på, hvorfor man i tidligere undersøgelser har set, at børn, der vokser op i fattigdom, har større tendens til både fysiske og psykiske vanskeligheder,« siger Mia Skytte O’Toole.

Kontrol mindsker negative følelser

Men hvorfor er det interessant at være i stand til at kunne styre sine følelser?

I undersøgelsen kigger forskerne på, hvor gode forsøgsdeltagerne er til at styre deres følelser ved at se billedet de får vist i et andet perspektiv.

Det kaldes en kognitiv omstrukturering, og kan have betydning for, hvor gode vi er til at styre vores temperament og nervøsitet.

»En kognitiv omstrukturering er når man genfortolker en situation, så det følelsesmæssige resultat ændrer sig,« siger Mia Skytte O’Toole.

»Så hvis man skal holde tale og man er nervøs, så kan man med fordel fortælle sig selv, at det skal nok gå, og at det sker for alle. Det kan være en effektiv måde at lindre nervøsitet og stress på.«

Med kognitiv omstrukturering kan man altså mindske de negative følelser, der kan opstå i en situation. Det kan være vigtigt i mange sociale omstændigheder.

»Hvor gode vi er til kognitiv omstrukturering kan have betydning for vores hver dag og omgang med andre mennesker, så vi kan tilpasse vores følelser på en hensigtsmæssig måde og undgå konflikter,« siger Mia Skytte O’Toole.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk