Børn har brug for bestemt legetøj og aktiviteter for ikke at føle sig udenfor, siger forsker

»For vores vedkommende, kunne vores ældste for eksempel sagtens finde på at sige, at han hellere ville have Pokémon-kort end lørdagsslik.«

Det fortæller Maren, der er blandt de personer, som har givet information til forskerne, der har lavet det såkaldte referencebudget.

For hvis han ikke samlede på Pokémon-kort, hvem skulle han så lege med i frikvarteret?

Siden 1987 har forskere i Norge udarbejdet et referencebudget, som er en prissat kurv af varer og tjenesteydelser, der repræsenterer en given levestandard.

Det er ikke et begreb, vi arbejder med i Danmark, men det minder om bankernes fællesbrug af et rådighedsbeløb.

Referencebudgettet fortæller banker, NAV (Norges offentlige instans der håndterer ydelser som arbejdsløshedsunderstøttelse, pension, socialhjælp og andre velfærdsydelser, red.) og almindelige borgere, hvad man har brug for for at leve et nogenlunde godt liv, og hvad det koster.

Sidste år opdaterede forskerne de varer, der indgår i kategorien leg, medier og fritid.

Offentlige råd og regler, eksperter, statistik og almindelige mennesker i såkaldte fokusgrupper er blevet konsulteret.

Nu er en ny varegruppe blevet tilføjet, som forskerne kalder 'trendlegetøj'. Det er for eksempel Pokémon-kort eller slim, fidgetspinnere eller bamser med meget store øjne.

Ting, der giver tilhørsforhold

»Det sociale er ret vigtigt. Det er noget, vi har tænkt meget over i forhold til børnene,« fortæller Ingrid Haugsrud, forsker ved Forbrugerforskningsinstituttet SIFO ved OsloMet, som havde ansvaret for kategorien legetøj i det seneste budget.

For de allermindste handler legetøj mest om udvikling. Babyer og etårige bør for eksempel have et babygym, pegebøger, en bold og byggeklodser, ifølge budgettet.

»Men fra skolealderen bliver det meget vigtigt at passe ind,« siger Ingrid Haugsrud.

»For disse børn mener vi, at trendlegetøj er noget, man har brug for for at passe ind. At have Pokémon-kort, for eksempel, kan være vigtigt for at opleve tilhørsforhold.«

Børn ønsker nemlig ikke at skille sig alt for meget ud, fortæller Ingrid Haugsrud.

Hun har tidligere forsket i 12-åriges forhold til tøj og tilhørsforhold.

»De vil have det samme som de andre. Hverken mere eller mindre,« siger Ingrid Haugsrud.

Med referencebudgettet skal børns behov dækkes.

»Vi kalder det et acceptabelt forbrugsniveau. Det er hverken prangende eller supernøjsomt. Det er tilpas, så man kan deltage både fysisk og socialt på en fuldgyldig måde.«

»Fødselsdage er enormt vigtige«

Men visse ting manglede.

I en undersøgelse svarede over 90 procent af børn i alderen 10 til 18 år, at det var nødvendigt at have råd til at gå til andres fødselsdagsfester med gave – og til at holde sin egen fødselsdag.

Men det er først i den seneste opdatering, at fødselsdagsfejringerne nu er med i budgettet.

»Det er noget, der fremhæves i forskning om børnefattigdom,« siger Markus Lynum, som har haft ansvaret for kategorien fritidsaktiviteter.

»Måske især for fattige børn er det en situation, hvor hjemmets fattigdom bliver tydelig for de andre.«

SIFO-forskerne har studset over, at fødselsdage ikke har været med før.

»Fødselsdagen er jo en virkelig vigtig social arena for både børn og voksne,« siger Ingrid Haugsrud.

»At fejre fødselsdag er en stor del af vores kultur. Og også det at kunne deltage i andres fødselsdage.«

Selve fødselsdagsfejringen bliver taget med, når mad- og drikkebudgettet opdateres. Men under kategorien for legetøj er der nu indregnet 6 til 14 fødselsdagsgaver om året, alt efter alder.

Maren fra én af fokusgrupperne har tre børn.

På det mest intense tidspunkt var familien oppe på 45 fødselsdage om året.

»Så det er en stor udgift for mange, selvom man måske prøver at få forældrene med på en maximal pris på 50 kroner per gave,« siger hun.

Ferie er stadig ikke med

Ferie er derimod ikke inkluderet i referencebudgettet.

»Det er noget, folk tænker, man burde have mulighed for. Men der er så stor forskel på, hvad der er feriepraksis i Norge,« siger Makus Lynum.

»Vi kan ikke forudsætte, at folk har adgang til en hytte (sommerhus, red.), selvom SSB (den norske pendant til Danmarks Statistik, red.) siger, at næsten halvdelen af os har det. Og det ville også være mærkeligt, hvis vi skulle gå ud og sige noget om, hvad der er en acceptabel udlandsrejse. Jeg kender ikke til ekspertråd, der udtaler sig om den slags.«

Desuden har budgettet en særskilt post til fritidsudstyr.

Med telt, sovepose og stormkøkken bør det være muligt at tage på nogle ture, konkluderer forskerne. De understreger samtidig, at alle varerne blot er eksempler.

»Friluftsliv har en central plads i norsk kultur, men det står os helt frit for at droppe køb af langrendsski og rygsæk og i stedet bruge pengene på noget andet,« står der i budgettet.

Ture til legeland er heller ikke med, men der er afsat en del biografture – og dem kan man jo vælge at bytte ud med ture til legeland i stedet, foreslår forskerne.

Smartphones og spillekonsoller

Referencebudgettet lægger op til, at børn i Norge får et smartur i alderen 6 til 9 år og en smartphone, når de er 10 år gamle.

Det baserer de blandt andet på statistik fra SSB, som viser, at de fleste børn har en smartphone i den alder.

Måske er det en post, der vil ændre sig næste gang budgettet opdateres, hvis forældreinitiativer om at udsætte smartphone-brug til ungdomsskolen (8. til og med 10. klasse, red.) får medvind.

»Digitale spil er en meget stor, vigtig og dyr fritidsarena, især for børn og unge,« står der i rapporten.

En spillekonsol, som skal holde i fem år, og et par spil om året er derfor med i budgettet. Men mange foretrækker nok at downloade digitale spil og købe ting inde i selve spillene, påpeger forskerne.

Deltagerne i fokusgrupperne mente, at børn har brug for penge til køb i spil – for eksempel skins i Fortnite.

»Hvis de ikke har skins, så bliver det diskussioner i skolen og mobning og sådan noget,« fortæller Håkon.

»Det var der store diskussioner omkring. Men vi valgte ikke at tage det med som en selvstændig kategori,« fortæller Ingrid Haugsrud.

Ting købt inde i spil – som skins – kan også betragtes som en form for trendlegetøj, påpeger forbrugsforskeren.

Forskerne forestiller sig, at dem, der har råd til dette budget, er i arbejde og ikke har helbredsproblemer.
De forudsætter også, at folk kan spare op til at købe de lidt dyrere ting. For at finde frem til en månedlig udgift bliver beløbene nemlig delt op.

En vare, der koster 1.000 kroner, men som holder i seks år, vil derfor indgå i budgettet med 13,88 kroner om måneden.

Budgettet baserer sig desuden på, at alt købes som nyt – selvom deltagerne i fokusgrupperne fortalte, at der især til de mindre børn ofte bruges arvet, givet eller genbrugt udstyr. At regne med brugtpriser ville være for teknisk besværligt.

Desuden er det ikke lige let at købe brugt i alle dele af landet.

15 procent af børnene falder udenfor

»De fleste i Norge har formentlig et forbrug, der ligger et stykke over SIFO's niveau,« siger Lasse Eika, forsker ved SSB.

»Det inkluderer jo blandt andet ikke ferie, og de fleste tager jo på ferie.«

I rapporten Måling af børnefattigdom har Lasse Eika derimod beregnet, hvor mange der ikke har råd til at dække SIFO-budgettet.

Den største udgift, som husholdningerne har – og som ikke er dækket i SIFO-budgetterne – er bolig, renter og energi. Når forskerne trækker disse udgifter fra, ser de, hvor mange penge der er tilbage til andet forbrug.

»15 procent af alle børn i Norge bor i en familie, der ifølge vores beregninger ikke har råd til at følge SIFO-budgettet,« siger Lasse Eika.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.