Ødelæggelsen af den antikke by, Palmyra, symboliserer det syriske folks lidelser i hænderne på den islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat.
Palmyra er antik oaseby, beliggende cirka 215 kilometer nordøst for hovedstaden Damaskus i den syriske ørken og et af verdens mest arkæologisk betydningsfulde områder.
Byens bemærkelsesværdige konservering markerede en sammenblanding af forskellige kulturer, der symboliserede den tolerance og multikulturalisme, som Syrien var kendt for før konflikten, og som Islamisk Stat forsøger at tilintetgøre.
ISIS ødelagde 2.000 år gamle kunstskatte
I starten af konflikten var området stærkt befæstet for at beskytte det mod angreb. Veje og dæmninger blev gravet gennem begravelsespladser og kirkegårde og de ældgamle romerske mure. Den historiske højborgs forsvar blev opgraderet.
Alligevel lykkedes det terroristerne at besætte og vanhellige byen i maj 2015.
De ødelagde systematisk monumenter som det 2.000 år gamle Baal Shamin-tempel, Bel-tempelet, syv gravtårne, en stor statue af en løvegudinde statue og to islamiske helligdomme.
De ransagede museet og torturerede og henrettede den tidligere chef for Palmyra, den 81-årige arkæolog Khaled al-Asaad, i jagten på skatte, de kunne videresælge.
Khaled al-Asaad havde viet sit liv til at bevare og øge kendskabet til oldtidsbyen. Han blev halshugget på et torv, fordi han nægtede at røbe, hvor kulturskattene lå skjult.
Ifølge satellitbilleder er området blevet gennemplyndret gennem hele perioden.
Verdens opmærksomhed er rettet mod restaureringen
Nu er byen blevet generobret, de første vurderinger af skaderne er undervejs, og Syriens og resten af verdens opmærksomhed centrerer sig allerede om restaureringen.
Arbejdet vil blive stærkt hjulpet af de syrere, der risikerede deres liv for at bringe kunstskattene fra museet i Palmyra i sikkerhed.
Den sidste lastbil forlod Palmyra, lige som ISIS ankom, og projektilerne susede forbi.
Selv under landsfordrivelsen arbejdede syrerne på at holde en detaljeret erindring af byen i live. Syriske kunstnere skabte kunstværker, der skildrer ødelæggelsen.
I en jordansk lejr fremstillede flygtningene miniaturemodeller af byen og andre områder af kulturel betydning. De udmålte endda antallet og placeringen af Palmyras kolonner ud fra fotografier.
Det internationale samfunds har også sat kræfter ind
Det internationale samfund spiller også en rolle. Grupper som UNOSAT, FN's satellitprogram, har benyttet satellitbilleder til at overvåge skaden.
På jorden har syrisk finansierede NGO'er, som APSA, slået sig sammen med flere universiteter for at evaluere området. Grupper som New Palmyra og Palmyra 3D model bruger den nyeste teknologi til at skabe open-access 3D-computermodeller ud fra fotografier.
Andre er gået endnu længere. The Million Image Database Project fra Oxford Institute for Digital Archaeology har distribueret kameraer til frivillige i hele Mellemøsten for at indsamle 3D-fotos fra området.
Udover 3D-modeller vil de også genskabe modeller i fuld skala af artefakter, områder og arkitektoniske træk ved hjælp af deres egne cementbaserede 3D-trykteknikker.
Det starter med genskabelsen af buegangen fra Palmyras Bel-Tempel, der vil blive afsløret i London i april 2016.
Ny teknik gør genopbygning hurtigere og billigere
Teknologien kan bruges til forskning, uddannelse og glæde - og til at genskabe (og måske i sidste ende genoprette), hvad ISIS har ødelagt.
3D-print kan udføres i formbart materiale og i alle farver og kan være så iøjenfaldende - eller så diskret - som ønsket. Oxford-gruppen undersøger også brugen af computerstyrede redskaber til hurtigt at skære deres modeller i sten.
Det er ikke være første gang, man foretager en så storstilet restaurering. For eksempel har man genopbygget Warszawas bymidte, der næsten blev jævnet med jorden under 2. verdenskrig.
Ved genopbygningen af Warszawa, som er med på UNESCO's liste over verdensarvsseværdigheder, har man delvis fulgt gamle byplaner, fotografier og en række malerier af den italienske maler Bernardo Bellotto, som i slutningen af 1700-tallet malede en række fotografisk nøjagtige billeder.
Genopbygning er dyr, men kan ske hurtigere og billigere ved at bruge nye digitale teknikker, der viser verden, at Syrien værdsætter sin kulturelle arv.
Gør 3D-print Palmyra til Disneyland?
Men mange hævder, at 3D-print ikke fanger de oprindelige strukturers ægthed, og at Palmyra risikerer at ende som en slags verdensarvs Disneyland.
De påpeger også, at kampene er stadig i gang: 370.000 syrere er døde, millioner er fordrevet, og omkring 50 -70 procent af den nærliggende by er blevet ødelagt. I betragtning af de mere presserende humanitære behov, bør stabilisering alene være en prioritet.
Genopbygningen retter heller ikke op på alt det, der er gået tabt gennem den omfattende plyndring af området, men fokuserer udelukkende på de ødelagte monumenter.
Endnu vigtigere er det måske at spørge, om vi ikke benægter et stort kapitel i Palmyras historie ved at genopbygge byen nøjagtigt, som den så ud før stridighederne og kampene?
Mindesmærke for dem, der døde i Palmyra
Der er behov for en bred debat om prioriteterne for den nærmeste fremtid og den eventuelle genopbygning.
Som ved tidligere konflikter kan der være behov for et mindesmærke, der bærer vidnesbyrd om de, der blev halshugget i arenaen eller bundet til kolonner, der efterfølgende blev detoneret. Eller til ære for Khaled al-Asaad, der blev henrettet i forsøget på at beskytte dette område, der havde så stor betydning for ham.
Disse historier, og mange flere, er en del af Palmyras og Syriens historie.
En ting er sikker: selvom Palmyra har nok så stor betydning for resten verden, bør den endelige beslutning ligge hos de, der har levet i området, plejet det, forvaltet det, kæmpet for det og gennem flere generationer beskyttet det. Og det er det syriske folk.
Emma Cunliffe er affilieret med University of Oxford's EAMENA Project og medlem af UK Committee of the Blue Shield. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
