Arkæologer finder Danmarks ældste løg

Så er der spændende nyt til løgelskere – og er vi ikke alle det? For på Bornholm har arkæologer fundet det ældste bevarede løg i Danmark.

Det er dateret til at være 1.300 år gammelt og stammer dermed fra lige før vikingetiden. Løget blev fundet under en udgravning af grave ved Nørre Sandegård, som er en gravplads fra yngre germansk jernalder. Løget lå sammen med et garnnøgle i en lille bronzeæske, som en kvinde havde fået med sig i døden.

»Det er det ældste fund af et løg, vi har – selvom det ikke et helt løg. Der er kun tale om skallen fra et lille løg, som er bevaret, fordi den lå i en dåse af bronze.«

»Bronze indeholder nemlig kobbersalte, og de er ret giftige, så svampe og bakterier er blevet slået ihjel, før de kunne nedbryde skallen,« fortæller Peter Steen Henriksen, der er arkæobotaniker ved Nationalmuseet og har været med til at analysere løget.

Løg kunne være overset

Selve fundet af skrinet skete for 30 år siden, men det er først nu, at forskere på Nationalmuseets afdeling for Miljøarkæologi har undersøgt indholdet nærmere.

Arkæologen, der fandt bronzeæsken i 1990’erne, vidste nemlig ikke, at dens indhold var noget helt specielt, fortæller Peter Steen Henriksen.

»I forbindelse med, at de nu igen laver udgravninger i området, kom jeg til at snakke med en af arkæologerne. Han kom i tanke om, at han havde den her æske liggende, og at ingen havde set nærmere på indholdet.«

»Da sagde jeg: ‘Hovsa, det er spændende!’ – og det var det. For arkæologen havde ikke været opmærksom på, at det løg var det ældste, vi har fundet,« siger Peter Steen Henriksen, der som arkæobotaniker netop har specialviden om gamle planter.

Løget blev sammenlignet med nutidige løg

Løget er temmelig medtaget. Men forskerne kan konstatere, at det med sikkerhed tilhører en af tre sorter vildløg: skovløg, vild løg eller sandløg.

»Det her er ikke et dyrket løg, det er et vildløg, som har vokset naturligt. Det ved vi, fordi vi har sammenlignet det med moderne pressede planter fra vores herbarium.« (Et herbarium er en samling af pressede og tørrede plantedele eller hele planter, red.)

»Vi så på løgskallens overflade, cellestrukturerne og farvepigmenterne. På den baggrund kunne vi konstatere, at det ikke var et hvidløg, og at det måtte være en af de tre sorter,« siger Peter Steen Henriksen.

Skulle holde onde ånder væk

Det store spørgsmål er, hvorfor nogen i 700-tallet gav en kvinde et løg med i graven – og det er svært at svare på.

»En prosaisk forklaring kan være, at løget var en mølkugle, der skulle holdt møllene væk fra garnet med sin stærke lugt. Men vi tror, at forklaringen er en anden.«

»Vi kender jo den udbredte folketro om, at man kan drive det onde – vampyrer – væk med hvidløg. Og den forestilling kan have dybe rødder i fortiden. Så muligvis har løget været brugt til det,« siger Peter Steen Henriksen.

Han bakkes op af sin kollega Mette Marie Hald, der henviser til den viden, man allerede har om jernaldermenneskernes brug af løg fra udgravninger i Sverige.

Ved områder med bopladser fra jernalderen findes mange vildtvoksende løg, hvilket tyder på, at de blev brugt af mennesker.

»Løg var en vigtig smagsgiver til maden og vidner om, at jernalderens mennesker satte pris på god mad, men løg har også haft en rituel og magisk funktion i oldtiden,« siger Mette Marie Hald.

Hun er ligesom Peter Steen Henriksen overbevist om, at løg i datidens folketro kunne afværge sygdom og ondskab. Den lille bronzeæske og indholdet var derfor sandsynligvis en amulet, som den begravede kvinde havde i sin smykkekæde.

»De vilde løg, med deres kraftige lugt og smag, havde højst sandsynligt en skræmmende effekt på onde ånder, på samme måde som hvidløg siges at holde vampyrer væk,« siger Mette Marie Hald.

Nu ved vi, hvornår løg blev brugt

Det lille løg er en brik til billedet af, hvordan vores forfædre levede.

For når vi skal rekonstruere hverdagen så langt tilbage tiden, har vi ikke pålidelige skriftlige kilder. Vi har kun sagaerne og det, som arkæologerne graver frem af mulden.

»Nu ved vi, hvor langt tilbage i tiden vores brug af løg i hvert fald rækker. Samtidig er fundet vigtigt, fordi vi nu ved, at vi skal se godt efter, når vi finder andre bronzeæsker.«

»Vi har før fundet æsker med garn eller tekstiler i, men vi har aldrig før lagt mærke til løg. Fremover skal vi sørge for, at vi ikke overser eventuelle løg,« siger Peter Steen Henriksen.

Hvorvidt det var et etableret ritual at give de døde løg med i graven, kan vi altså ikke vide – endnu.

»Jeg vil godt have flere fund, før jeg vil drage den konklusion. Vi har nogle af de her dåser, men ikke bunker – og ingen af dem har vi fundet løg i. Men fundet på Bornholm er en indikation på, at det kan have haft en betydning, og derfor skal vi være opmærksom på det i fremtiden,« siger Peter Steen Henriksen.