Barbarisk fund: Vores forfædre bar ligrester på kæppe
En arkæologisk udgravning i Østjylland har afsløret stærke beviser for germanernes barbariske krigshandlinger. De religiøse ritualer har haft næsten mytisk status indtil nu.

Hvilken type er man, hvis man spidder bækkenknoglerne fra fire mænd, man har nedslagtet i krig, og triumferende bærer dem rundt på en kæp?

En type, der har befundet sig lige i nærheden af Alken Enge nær Skanderborg omkring år 0, tilsyneladende.

En kæmpe arkæologisk udgravning ved Alken pådrog sig allerede stor international opmærksomhed i sin opstartsfase for to år siden, men nu har nye fund – såsom bækkenknoglekæppen – sat en ekstra fed streg under, hvor vigtigt fundstedet er.

LÆS OGSÅ: Nyfunden massegrav vidner om barbarisk krigsskik

Indtil nu har germanernes bestialske håndtering af lig og knogler efter krigshandlinger i dette område nemlig haft nærmest mytisk status.

»Der har været en diskussion om, hvorvidt stedet var helligt eller ej, for hvis det var, er det helt unikt. Det synes vi nu at have fundet ret stærke beviser for, at det var,« fortæller projektleder og lektor i arkæologi ved Aarhus Universitet, Mads Kähler Holst.

En meget vigtig brik i forståelsen af området

Bækkenknoglerne er langt fra det eneste nye fra udgravningen ved Alken Enge. Forskerne har fundet tonsvis knogler, der vidner om, at resterne fra overvundne krigere i hundredevis er ofret med et religiøst formål.

Forskerne ved dog ikke ret meget andet – for eksempel er det uvist, hvem knoglerne blev ofret til.

»Denne del af Europa ligger uden for det, der bliver dækket rigtigt ind af de klassiske skriftlige kilder fra romerne. De hellige lunde, hvor man udstiller de overvundne, er nævnt hos enkelte romerske forfattere, men det er det første sted af sin slags, vi har fundet,« fortæller Mads Kähler Holst.

Alken-udgravningen udgør derfor også en meget vigtig brik for arkæologernes forståelse af, hvad der egentlig foregik i Østjylland omkring årtusindskiftet. På dette tidspunkt fandt nogle store, voldsomme omvæltninger i Nordeuropa sted, blandt andet sammenstødet mellem romerne og germanerne (se boks under artiklen).

»Fundene giver os en meget vigtig brik til at forstå religionen i perioden lidt bedre og til at forstå de store ritualer i krigspraksis, som ser ud til at være startet omkring dette tidspunkt.«

Knogle-transport vidner om religiøst ritual

Fakta

Udgravningen foretages i et samarbejde mellem arkæologer fra Aarhus Universitet, Skanderborg Museum og Moesgaard Museum. Den ventes at blive afsluttet 8. august 2014.

Det er muligt at komme på offentlig rundvisning ved udgravningsstedet, og mange af fundene fra Alken Enge kan ses på Skanderborg Museum netop nu.

Med de nye fund fra Alken Enge kan arkæologerne nu for eksempel konstatere, at knoglerne fra de faldne krigere er blevet forarbejdet på forskellig vis. Der er fundet forskellige skrabe- og skæremærker på knogleresterne, som blandt andet ser ud til at være renset for kød.

Det er især denne 'håndtering' af knoglerne, som lader til at være foregået systematisk, fortæller Mads Kähler Holst. Skæremærker i knæhaserne afslører desuden, hvordan fjenderne er blevet brat nedlagt på barbarisk vis under kamp.

Derudover er det tydeligt, at germanerne har transporteret de dødes knogler fra slagmarken og ud til Alken Enge. Mere nøjagtigt er de blevet flyttet til en lille landtange ved Mossø, Danmarks fjerdestørste sø, som netop ligger ved Alken. Her er de blevet ofret og placeret i vandet, fortæller Aarhus-lektoren:

»Det, at man har transporteret knoglerne til et så specielt sted i landskabet, vidner om, at der er tale om en meget bevidst handling. Det er med til at understrege, at der er tale om noget religiøst.«

Stadig mange åbne spørgsmål ved Alken Enge

På mange måder bekræfter de nye fund mange af de ting, som arkæologerne havde på fornemmelsen, da de begyndte at grave i massegraven ved Alken Enge for to år siden.

Men at gå fra at have en ide om, hvad der er foregået, til at kunne bekræfte flere af teorierne nu – der er langt, fortæller Mads Kähler Holst.

»Det her er virkelig en gravning, der sætter os på prøve. Vi har ikke noget, der ligner det, og derfor ingen facitliste. Vi skal virkelig have stykket mange bidder sammen, og der er stadig mange åbne spørgsmål.«

Samtidig er det lidt af et drømmescenarium for en arkæolog at stå med hænderne nede i noget, som ingen andre har set mage til tidligere.

»Det er helt unikt og et utroligt fascinerende fund. Det er meget, meget spændende at være med til,« slutter han.

Carlsberg Fonden har doneret cirka fem millioner kroner til projektet ved navn 'The army and post-war rituals in the Iron Age: warriors sacrificed in the bog in the Alken Enge wetlands in the Illerup Ådal river valley'.

Germanerne og romerne var dødsfjender

Germanere er en fælles betegnelse - opfundet af romerne - for en række stammegrupper, der holdt til omkring Tyskland, Østrig og Skandinavien. Det kom mange gange til sammenstød mellem romerne og germanerne, og sidstnævnte blev af romerne betragtet som primitive og barbariske. Samtidig var germanerne kendt for at vinde deres kampe med bagholdsangreb og list.

Det var ikke ualmindeligt, at de forskellige germanske stammer bekrigede hinanden. Dog lagde de interne stridigheder på hylden og samlede sig, når deres riger blev truet af udefrakommende som romerne.

Omkring år 0, hvor knoglerne i Alken Enge-udgravningen stammer fra, fandt nogle voldsomme sammenstød mellem germanerne og romerne sted. Det skete i takt med, at romerriget langsomt ekspanderedes mod nord.

Kilder: Danmarkshistorien og Den Store Danske

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.