3.500 fotos bringer livet i Dansk Vestindien hjem i stuen
Det Kgl. Bibliotek giver alle og enhver fri adgang til billeder af dagliglivet i den tidligere danske koloni. Læs historien om en dansk families liv på øerne, og klik på det øverste billede for at se en perlerække af pletskud fra arkiverne.

Ved første øjekast er det ikke åbenlyst, hvorfor sognepræsten Povl Helweg-Larsen var særligt stolt af netop dette fotografi i sit og nok især hustruen, Astrids, album fra deres tid i Dansk Vestindien i årene 1910 til 1919.

Dansk Vestindien


Læs mere om Dansk Vestindien på Videnskab.dk’s  temahjemmesde om 'De Dansk-Vestindiske Øer'.

Her finder du et bredt udvalg af artikler om dansk kolonihistorie, slaveri og overdragelsen af øerne til USA.

På fotografiet er opstillet en forsamling på 11 personer under et halvtag eller en pergola, fem er hvide, seks er sorte. Over fotografiet er der i fotoalbummet skrevet »Menighedsrådet«.

»Han var stolt af, at han fik samlet et menighedsråd, hvor repræsentationen gik på tværs af europæere og afrocaribiere. Vi ved ikke, om kvinderne på billedet har været selvstændige eller arbejdere, men præsten har taget dette billede af menighedsrådet i Christiansted som et minde,« fortæller Mette Kia Krabbe Meyer.

Hun er seniorforsker og leder af Det Kgl. Biblioteks digitaliseringsprojekt, hvor over 3.500 fotografier er blevet digitaliseret og gjort frit tilgængelige på internettet.

Detaljer tager tid at skrive

Fotografierne i Det Kgl. Biblioteks database er private fotoalbum, postkort og stereoskopbilleder, og forarbejdet med at gøre dem frit tilgængelige blev gjort i løbet af 2016.

»Selve digitaliseringen går faktisk ret hurtigt. Ofte fokuserer folk på det tekniske i, hvordan man skanner. Men det er stadig ret billigt at udføre i forhold til, hvad det kræver at få skrevet metadata til billederne,« siger Mette Kia Krabbe Meyer og tilføjer:

»Nu har vi indtastet de oplysninger, der har stået uden på vores kuverter. I lokalitet og opstilling. Eksempelvis »Dansk topografi, Vestindien. Charlotte Amalie, Alm. Prosp.«,« siger hun og fortsætter:

»Vi har også haft mulighed for at føje nogle få emneord til. Men det er naturligvis kun begyndelsen. Det er vores håb, at billederne i fremtiden kan indgå i projekter, hvor brugerne kan tilføje flere informationer. Ikke mindst befolkningen på Virgin Islands, der kan få adgang til et arkivmateriale, man har skullet besøge Danmark for at se.«

Sidste sætning lyder: »Alle 3 øer tilsammen er 6 kvadratmil altså lidt mere end Langeland«. Scenen er sat.

Dansk Vestindien Det Kongelige Bibliotek Mette Kia Krabbe Meyer Povl Helweg-Larsen Christiansted menighedsråd fotoalbum Joakim Skovgaard

Astrid Helweg-Larsen står bag albummet

Billedbase kan danne grundlag for forskning

Det Kgl. Biblioteks fotoarkiv fra Dansk Vestindien er fra gammel tid inddelt i tre samlinger: Topografi, portrætter og kronologi. Det vil sige steder, personer og begivenheder.

Digitaliseringsprojektet indeholder materiale fra alle samlinger, og det tilgængeliggøres løbende i 2017. 

På nuværende tidspunkt rummer det digitale arkiv

  • 729 sider fra fotoalbum
  • 2832 billeder fra den topografiske samling
  • 36 satiretegninger

Inden længe tilføjes portrætter af en række centrale personer fra kolonitiden. 

Foruden at tilføje endnu flere billeder arbejder Det Kgl. Bibliotek hele tiden med at forbedre mulighederne for at forske i databasens indhold.

Det er billeder fra en koloni taget af den danske del af befolkningen, og derfor er det nødvendigt at behandle billederne kildekritisk lige som med andet historisk materiale. 

Familien Helweg-Larsens fotoalbum indledes med et postkort, som i sig selv er et kort over Caribien. Ordene »Virgin Islands«, »Dan. St. John«, »Dan. St. Thomas« og »Santa Cruz Dan.« er understregede, og under kortet er der skrevet en beskrivelse af øernes størrelse.

De næste sider i albummet giver indtryk af, at der råder en kvindelig sans for æstetik i måden, fotografier og postkort er sat ind på.

Astrid Helweg-Larsen var jævnaldrende med sin mand og har formodentlig været hovedansvarlig for at dokumentere familiens ophold i Caribien. Hun har dog langtfra taget alle fotografierne selv, for optagelser fra lokale professionelle fotografer og postkort udgør også en stor del af albummets indhold.

Brugerne kan også se fotografiets bagside

I fotoalbum fra Dansk Vestindien kan det være ganske svært at skelne, om øjnene ser på et fotografi eller et postkort. I Det Kgl. Biblioteks digitaliserede arkiv er også bagsiden af enkeltbilleder og postkort gengivet, fordi det netop er her, der ofte står skrevet oplysninger om, hvad forsiden af fotografiet eller postkortet viser. 

Denne service kan biblioteket meget naturligt ikke give, når der er tale om et fotoalbum. Her kan det være svært at afgøre, om det er en privatoptagelse eller et postkortmotiv. 

Etiske overvejelser

Eksempelvis indeholder albummet fra Helweg-Larsen et billede af et grædende afrocaribisk barn. Det ligner et fotografi, men er faktisk et postkort.

»Dette billede viser også, hvordan dette materiale kan være svært at gøre tilgængeligt. Det kan virke kynisk, at nogen har stillet sig op på gaden og fotograferet det grædende barn. Og så efterfølgende fremstillet et postkort med motivet. For nogen kan det virke som udtryk for, at fotografen ikke har opfattet barnet som et menneske, der skulle behandles med respekt,« siger Mette Kia Krabbe Meyer og fortsætter: 

»Derfor kan disse billeder også føles stødende i dag. Vi har indimellem en forestilling om digitalisering som en uproblematisk gave til nationen, men i tilfældet med billederne fra den tidligere danske koloni er det klart, at digitaliseret materiale kan være forbundet med ubehag og smerte. Billederne er jo taget i et kolonisamfund, hvor racismen var udbredt,« siger hun om de etiske overvejelser, der også er en del af arbejdet med digitaliseringen af det vestindiske materiale.

Dansk Vestindien Det Kongelige Bibliotek Mette Kia Krabbe Meyer Povl Helweg-Larsen Christiansted menighedsråd fotoalbum Joakim Skovgaard

Så forskelligt på racespørgsmål

Selvom det grædende afrocaribiske barn fandt vej til familiealbummet, er der tegn på, at Povl Helweg-Larsen var en af de mindre konservative danskere på øerne.

Ikke nok med at han formåede at samle et raceblandet menighedsråd, han var også reformvenlig og i stand til at se situationen fra afrocaribiernes synspunkt.

Modsat forholdt det sig hos Povl Helweg-Larsens farbror, Lars Christian Helweg-Larsen, som var generalguvernør i Dansk Vestindien fra 1911 til 1916.

Han udstak en hård linje over for de afrocaribiske arbejdere, som gentagne gange gjorde opmærksom på deres ringe vilkår i årene op til salget af øerne. Den lokale fagforeningsleder David Hamilton Jackson kaldte da også L. C. Helweg-Larsen for en blodtørstig tyran og forsøgte under sit besøg i Danmark i 1915 at få generalguvernøren frataget sin post.

Hvide tilhørte overklassen

Selvom Povl Helweg-Larsen havde et mildt syn på afrocaribierne, viser familiealbummet dog, at også han hang fast i nogle af fortidens samfundsmønstre i Dansk Vestindien.

tjenestefolk foto

Hvidt tøj var meget populært i forbindelse med fotografi på øerne i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket også ses i familiealbummet, da Povl Helweg-Larsens far, Vilhelm, er på besøg fra Danmark i 1914. 

Vilhelm Helweg-Larsen er på dette tidspunkt stiftsprovst i Viborg Stift og er måske mest kendt for, at han spillede en meget vigtig rolle i forhold til at få Viborg Domkirke udsmykket med værker af billedkunstneren Joakim Skovgaard i årene 1901 til 1906.

Dansk Vestindien Det Kongelige Bibliotek Mette Kia Krabbe Meyer Povl Helweg-Larsen Christiansted menighedsråd fotoalbum Joakim Skovgaard Vilhelm Helweg-Larsen

Tiden efter Dansk Vestindien

Da De Dansk-Vestindiske Øer blev overdraget til USA i 1917, modsatte Povl Helweg-Larsen sig, at han skulle opgive sit arbejde i Christiansted på Sankt Croix, hvor han i 1916 var blev provst. Derfor fortsatte hans virke på øerne indtil 1919.

Dette år fylder Povl Helweg-Larsen 42 år. Hjemme venter ham et job som sognepræst i Timotheus Kirke i Valby ved København, som han atter forlader i 1924.

Ved indgangen til Anden Verdenskrig er Povl Helweg-Larsen kirkelig redaktør hos Kristeligt Dagblad, hvor hans bror, Gunnar Helweg-Larsen, er chefredaktør. Gunnar forlader dog avisen i 1941, samme år som Povl, blandt andet fordi han har svært ved at skjule sit mishag i forhold til den tyske besættelsesmagt i Kristeligt Dagblads spalter.

Oplever sin søn blive henrettet

Denne del af Povl Helweg-Larsens liv bliver gjort kontrastfuld af, at hans søn Flemming Helweg-Larsen, som blev født under familiens ophold på Sankt Croix i 1911, var dansk nazist.

Da krigen er ovre, bliver han dømt for mordet på B.T.s chefredaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943, som Flemming begik sammen med den længe eftersøgte Søren Kam.

Flemming bliver henrettet i januar 1946, og Povl Helweg-Larsen velsigner som præst sin søn på henrettelsespladsen. Selv dør Povl Helweg-Larsen i 1958, 80 år gammel.

 

Samlingens juvel

Blikket drages næsten uundgåeligt mod de mørke, rolige øjne, selvom de befinder sig i baggrunden af motivet.

Fotografiet er det ældste i Det Kgl. Biblioteks fotoarkiv fra Dansk Vestindien og formodes at være fra 1847. Der er da heller ikke tale om et fotografi i form af et stykke papir med en beskyttende film, men derimod om et daguerreotypi. Dette består af en forsølvet kobberplade, som har motivet indprentet i sig.

Dansk Vestindien Det Kongelige Bibliotek Charlotte Hodge daguerreotypi Mette Kia Krabbe Meyer Povl Helweg-Larsen Joakim Skovgaard David Hamilton Jackson

Ammen Charlotte Hodge fotograferet i selskab med Louise MacPherson Bauditz i 1847, året før slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien. (Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Kobberpladen skal vippes og drejes lidt som et vippebillede, før sølvets klare glans bliver afløst af det forevigede portræt af ammen Charlotte Hodge eller nok snarere den hvide pige i forgrunden, Louisa MacPherson Bauditz.

Personernes navne er kendt, fordi de er skrevet på bagsiden af den ramme, som omgiver fotografiet. Navnene synes at være skrevet med kuglepen.

Et motiv med nærhed

For Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, emmer det gamle fotografi af nærhed.

»Selvfølgelig er det et billede af pigen, men når man ser på det, er ammen meget present. Jeg får en følelse af ligeværdighed og en fortrolighed mellem ammen og pigen, der lægger hånden på hendes arm. Men jeg ved jo også godt, at de ikke var lige, og at den fortrolighed, jeg ser, måske bare er et resultat af fotograferingen. Måske er ammen bare med for at få pigen til at stå stille.Man kan ikke vide, hvad situationen er, men man danner sig alligevel en hel masse forestillinger om deres forhold og om deres samtid,« uddyber Mette Kia Krabbe Meyer. 

Udstilling

Daguerreotypiet af Louisa MacPherson Bauditz og Charlotte Hodge og familien Helweg-Larsens familiealbum indgår begge i udstillingen »Blinde vinkler. Billeder fra kolonien Dansk Vestindien«, der åbner på Det Kgl. Bibliotek 19. maj 2017.

Udstillingen sætter fokus på billeder og kort i danske arkiver og samlinger. Og spørger hvad billederne fra øerne egentlig viser, og hvad man ikke kan se.

Den er kurateret af forskningsbibliotekar Sarah Giersing og seniorforsker Mette Kia Krabbe Meyer, Det Kgl. Bibliotek samt adjunkt Mathias Danbolt fra Københavns Universitet. 

I de folketællinger, som er lagt ud af Virgin Islands Social History Associates (VISHA), har det været muligt at finde flere detaljer om Charlotte Hodge:

»Billedet er taget i 1847, hvilket er året før slaveriets ophævelse, men af folketællingen i 1841 ser det ikke ud, som om hun var slavegjort,« siger Mette Kia Krabbe Meyer og tilføjer: 

»Vi håber, at digitaliseringen muliggør, at flere går i gang med det detektivarbejde, som vi er begyndt på i samlingen. Materialet er interessant for historikere, men også for den bredere befolkning, og med digitaliseringen når vi længere ud.« 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.